Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj fra for eksempel vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Omkring 700.000 boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien.
Støjen kan give stress, hovedpine, søvnbesvær, indlæringsproblemer hos børn, og støj kan forstyrre samtaler og mulighederne for at hvile og koble af. Et forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj.
Minimer natstøj, så du kan sove mere roligt
Indret for eksempel dit hjem, så soveværelset vender væk fra vejen og med mulighed for at åbne et vindue til en rolig facade.
Vælg lydruder eller lydvinduer
Hvis du alligevel skal skifte vinduesruden eller hele vinduet ud findes der ruder og vinduer, der både er varme- og lydisolerende. Du kan også vælge at montere forsatsruder indenfor dine nuværende vinduer. Det giver en betydelig forbedring af lydisolationen. Når du isolerer med forsatsvinduer eller lydvinduer, kan støjen i din bolig blive nedsat med helt op til 20 decibel. Det opleves, som om støjen bliver dæmpet virkelig meget. Hvis støjen bliver nedsat med 6 - 10 decibel, hører man det som en halvering af støjens styrke.
Løs støjproblemer i fællesskab
Som beboer-, andelsbolig- eller grundejerforeningen kan I tage kontakt til og samarbejde med den ansvarlige myndighed, for eksempel kommunen, lave ”støjpartnerskaber”, og på den måde måske få gjort noget ved de lokale støjproblemer. I et støjpartnerskab kan man i fællesskab betale for at få afskærmet for støj, få mindre støjende asfalt på vejen, bedre vinduesisolering eller nedsat hastighedsgrænsen. Støjpartnerskaber kan være en vej til at skaffe flere penge til at reducere støjen og kan måske give bedre løsninger, når der er en god proces mellem myndigheder og beboere.
Det kan svare sig at lydisolere
Når du nedsætter støjen i din bolig, stiger den i værdi. Hvis du ejer din bolig, kan det derfor være en god investering for dig at nedsætte støjen. Det er undersøgt, at for hver decibel man nedsætter støjen i sin bolig, stiger værdien i gennemsnit med en procent for parcelhuse og en halv procent for lejligheder.
Undersøg støjforhold inden du køber bolig
Efterspørg oplysninger om støjmiljøet hos ejendomsmægleren, når du køber ny bolig.
Du kan også selv gøre noget for at forbedre støjmiljøet for andre mennesker.
Støj mindre selv
Efterspørg mindre støjende dæk til bilen, overhold hastighedsgrænserne, kør jævnt, og undgå voldsomme accelerationer. Eller lad bilen stå på de korte ture.
Vis hensyn til din nabo
Begræns så meget som muligt høj musik og støjende adfærd i din bolig. Tænk på, hvornår du slår græs eller bruger støjende haveredskaber.
Fakta om støj
Styrken af støj måles i decibel, forkortet dB. Hvisken svarer til cirka 30 dB, tale i cirka en meters afstand til 60 dB, og støjen på fortovet ved en stærkt trafikeret bygade kan komme op på 90 dB. Til en rockkoncert kan støjstyrken tæt ved højttalerne være helt oppe på 120 dB.
Hver gang lydens styrke stiger med 6 - 10 dB, opleves det nemlig som om, lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6 - 10 dB som en halvering af lydstyrken.
Læs mere om støj
Læs mere: Få stilhed i stuen - pjece
Læs om Vejdirektoratets indsats mod støj på vejdirektoratet.dk
Støjreducerende vinduer holder larmen ude og giver gode energibesparelser.
Vejstøj i almene boliger kan mindskes ved at bruge særlige støjreducerende vinduer. De støjreducerende vinduer har ofte samme gode energibesparende egenskaber som almindelige energiruder, men virker kun når vinduerne er lukkede. De såkaldte russervinduer derimod holder godt på varmen, giver effektiv ventilation og dæmper støjen – selv når de er åbne.
Glassets tykkelse er afgørende
Det er glassenes tykkelse og afstanden mellem glassene, der er med til at afgøre, hvor godt et vindue dæmper vejstøjen. Jo større forskel i glassenes tykkelse og jo større afstand mellem glassene, jo bedre er rudens evne til at holde vejstøj ude.
En verden af muligheder
Mange lejligheder har i dag almindelige termovinduer, der bremser en mindre del af støjen. En almindelig termorude består af to lag glas i samme tykkelse – normalt 4 mm – og vil typisk stoppe 25-30 dB af støjen – afhængigt af vinduets størrelse, tætning med videre. Men der findes bedre alternativer:
Russervinduer
Et russervindue dæmper støj, selvom det er åbent – og holder samtidig på varmen. Vinduet består af to sammenbyggede vinduer, hvor det yderste kan åbnes i et felt forneden og det inderste i et felt foroven. Støjen kan dermed ikke komme direkte ind i rummet, men dæmpes på vejen mellem de to lag glas fra den ene åbning til den anden. Støjreduktionen er typisk 15-20 dB med et åbent russervindue.
Forsatsvinduer
Et forsatsvindue sidder foran det eksisterende vindue, ind mod lejligheden. Det giver et dobbeltvindue med ekstra stor afstand mellem glassene, der er afgørende for god lydisolering. Forsatsvinduet virker også varmeisolerende og holder kondens og træk væk fra vinduet. Støjen vil typisk blive reduceret med 10-15 dB ud over reduktionen fra det eksisterende vindue.
Lydvinduer
Et lydvindue består typisk af en termorude i kombination med en forsatsrude i minimum 120 mm afstand. Et lydvindue kan reducere vejstøjen med 40-45 dB.
Lydtermovinduer
Ligesom termovinduet består lydtermovinduet af to lag glas i forskellige tykkelser. Ofte vil det ene glas være et 4 mm termoglas og det andet være et 6 mm energiglas, der ud over at dæmpe støjen også holder ekstra godt på varmen. Et lydtermovindue kan reducere vejstøjen med omkring 35 dB.
Der er flere ting, du selv kan gøre, som kan forbedre vinduernes støj-isolering
Vinduerne skal lukke tæt. Hvis tætningslisterne er klemte, defekte eller helt mangler, hjælper det betydeligt på støjisoleringen at montere nye tætningslister. Måske er det også nødvendigt at justere lukkebeslagene, så vinduet lukker ordentligt.
Der skal være tæt rundt om vinduet
Ofte er der mere eller mindre ”hul igennem” imellem vindueskarmen og muren. Det kan man se, når man skifter tapet. Her hjælper det at stoppe et tætningsmateriale, f.eks. mineraluld, ind i revnen og fuge den, så den bliver tæt. Hvis den udvendige mørtelfuge er i uorden, skal der nok en murer til at klare det.
Vedligehold kitten rundt om vinduet
Hvis vinduet har enkeltruder, monteret med kit, kan kitten være tørret ud og måske mangle helt nogle steder. Så vil ruden klirre, hver gang der kører en lastbil forbi. Ved at forny kitten der, hvor den mangler, så ruden sidder fast i rammen, forsvinder den irriterende lyd.
Du kan selv montere simple forsatsruder
Som regel skal der håndværkere til at lave nye forsatsvinduer og montere dem. Men mange kan selv montere simple forsatsruder, der er monteret direkte på vinduesrammen. Man skal være opmærksom på, om den eksisterende vinduesramme kan holde til den ekstra belastning fra forsatsruderne.
Glarmesteren, som skærer glasset, har også de profiler og monteringsbeslag, der skal bruges til at montere ruden. Denne løsning giver ikke nær så stor forbedring af støjisoleringen som et rigtigt forsatsvindue, fordi de to glas sidder i ret lille afstand fra hinanden og der kun er ét tætningsplan.
Hør hvordan lyden kan dæmpes med det rigtige vindue!
Her kan du høre, hvordan der bliver meget mere stille i stuen, når du forbedrer dine vinduers lydisolation.
- Lyd fra værelse med vinduer, der kun har enkeltglas
- Lyd fra værelse med vindue med termorude
- Lyd fra værelse med vindue og forsatsvindue med tykt glas
Læs mere om støjisolering
- Skema med tekniske egenskaber af typiske vinduesløsninger
- Designguide russervinduers lydisolation (af DELTA)
- Baggrundsrapport om måling af russervinduers lydisolation (af DELTA)
- Rapport fra St. Strandstræde om det første russervindue
(Projekt Vindue/ENS) - Rapport om lydisolation af russervinduer
(”Miljømåling-ekstern støj. Måling af støj i og ved prøvelejlighed i Gentofte Vandtårn.”) - Fremme af støjreducerende, energirigtige vinduesløsninger
(rapport til Miljøstyrelsen af Christian Oxenvad, Nordsjællands Miljø- og Energikontor) - Vinduers Varmetab, Projekt Vindue, Raadvad 2002.
En glasinddækket altan kan mere end at dæmpe larmen fra vejstøj.
Altaner, der vender ud mod trafikerede veje, kan for en mindre huslejestigning støjdæmpes ved at indkapsle altanerne i glas. Det giver ikke bare en roligere altan, men vil også dæmpe støjen i de rum, der ligger bag ved altanen. Støjen vil typisk blive dæmpet med 15-20 dB i selve altanen og med 5-10 dB i rummet bagved.
Derudover har glasinddækkede altaner en række andre gode fordele.
Mindre varmeregning
En glasinddækket altan kan tydeligt mærkes på varmeregningen. Ofte kan beboerne skære helt op til ti procent af den energi, der skal bruges til at varme lejligheden op med. Det hænger bl.a. sammen med, at lejligheden pludselig får en ekstra væg til at holde kulden ude. Det medfører samtidig, at den oprindelige altanvæg ikke længere føles kold.
Et ekstra værelse
Åbne altaner bliver ofte brugt til opbevaring og er svære at få glæde af i vinterhalvåret. Hvis boligafdelingen vælger at dække altanerne med glas, får beboerne automatisk adgang til et ekstra rum i lejligheden, der kan bruges året rundt.
Forskønner området
En glasinddækket altan kan være med til at give nyt liv til en trist facade eller forstærke bygningens karakter. Men også området som helhed kan få et tiltrængt ansigtsløft med nye altaner, der kan være med til at gøre boligmiljøet mere attraktivt.
Isolering af facader er et nyttigt middel til at bekæmpe vejstøj.
Alle typer facadeisolering hindrer vejstøj i at komme ind gennem boligens støjvendte facader. Blandt virkemidlerne er støjreducerende vinduer, lydventiler, lydskodder, tætningslister, renovering af facade samt udbedring af skader på ydervægge.
Tætningslister på døre og vinduer
Med utætte false i døre og vinduer kan varmen sive ud og vejstøj trænge ind i boligen. Ved at sætte tætningslister i falsene kan I mindske varmeudslippet og samtidig minimere støjen. Tætningslister er et langt billigere alternativ til at udskifte hele vinduet eller døren.
Renovering af facader
Hvis boligen har en let facade, kan den have næsten lige så dårlig lydisolering som vinduerne. Derfor kan det være en fordel at efterisolere hele facaden for at dæmpe støjen tilstrækkeligt. Hvor en ældre, let facade reducerer vejstøj med 30-35 dB, kan en nyisoleret, let facade dæmpe støjen med 40-45 dB. Efterisolering af facader vil ud over at dæmpe vejstøj også gøre varmeregningen betragteligt mindre.
Udbedring af skader på ydervægge
Det er også en god idé at tætne revner og sprækker på ydervægge samt at reparere utætte ventilationsåbninger. For er der først sprækker på disse steder, vil støjen nemt kunne trænge ind i boligen – og det samme vil kulden.
En støjskærm dæmper vejstøj i boligen og giver roligere udearealer.
Opsætning af støjskærme langs eksisterende veje kan dæmpe støjbelastningen ved boliger og være et effektivt middel til at give beboerne en bedre livskvalitet. Da effekten fra støjskærme er størst ved boligbyggeriets nederste etager, bliver støjskærme ofte anvendt i sammenhæng med facadeisolering. I tæt bebyggede områder er det ofte ikke muligt eller hensigtsmæssigt at opstille støjskærme i gaderne.
Så meget dæmper en støjskærm
Støjskærme og jordvolde kan dæmpe støjen op til 6 dB og i sjældne tilfælde mere. En støjskærm afbryder den direkte udbredelse af støjen fra vejen til modtageren. Den er ofte konstrueret med en porøs, lydabsorberende overflade, så støjen ikke reflekteres til den anden side af vejen. Støjdæmpningen er altid størst lige bag ved den skærmende genstand og aftager på større afstand.
Stille udearealer
Støjskærme er i modsætning til facadeisolering et effektivt middel til at sikre stille udearealer i umiddelbar forlængelse af skærmene. Dermed får støjskærme en dobbelt effekt – og kan være med til at gøre boligområdet som en helhed til et mere attraktivt sted at bo.
Støjvolde som alternativ
Hvis afstanden mellem vej og bolig er stor, kan I eventuelt etablere en jordvold for at dæmpe støjen.
Rekreative områder sikrer beboernes trivsel og sundhed.
Mennesker, der udsættes for et højt støjniveau i deres bolig, føler sig generelt mindre generede af støjen, hvis de har adgang til grønne områder eller parker med et lavt støjniveau.
Derfor kan det være en god idé for boligorganisationer at opføre eller støjsikre eksisterende gårdrum, legepladser eller grønne stillearealer med hjælp fra f.eks. støjskærme, der kan nedsætte den oplevede støj. Men det er vigtigt, at det sker som supplement til støjreducerende tiltag på selve boligen.
Naturens egne lyde
Et lavt støjniveau er ikke den eneste faktor, der bestemmer kvaliteten af et stilleareal. Også lydmiljøets karakter spiller en væsentlig rolle. F.eks. vil naturens egne lyde, som fuglekvidder eller rislende vand, have en mærkbar positiv effekt.
Tæt på boligen
Det er vigtigt, at beboerne har hurtig og let adgang til stillearealet. Der må helst ikke være mere end fem minutters gang, hvilket svarer til ca. 400 meter.
Anbefalet støjniveau
Miljøstyrelsen anbefaler, at vejstøj i stillearealer i tæt bebyggede områder ikke overstiger Lden 50-55 dB.
Lydskodder og lydventiler sikrer frisk luft – uden at støjen følger med ind.
Med lydskodder og lydventiler kan beboerne lufte ud i lejligheden uden samtidig at lukke generende vejstøj ind. Det giver et sundt indeklima og løfter livskvaliteten.
Lydskodder
Lydskodden er en glaskasse, man sætter på skinner uden på det eksisterende vindue. Små ventilationsåbninger i siden af lydskodden gør, at vinduet kan stå åbent og stadig bevare sin lydisolerende effekt. Når beboerne ønsker at lufte ordentligt ud, skal de bare skubbe lydskodden helt til side. Der er målt støjnedsættelse på 15 dB med lydskodder.
Lydventiler
I boligen sidder som regel såkaldte udeluftventiler, der forsyner lejligheden med luft udefra. Hvis ventilen er udæmpet, kommer vejstøjen meget let ind. Ved at udskifte den udæmpede ventil til en ventil med højere lydisolation kan støjen dæmpes med 20 dB. I kan også sætte en lydventil i vinduets overkarm.
Med den rigtige vejbelægning kan I reducere vejstøj direkte ved kilden.
Jo mere ru og hullet en vej er, jo mere støjer den. Beregninger fra den nationale vejstøjstrategi viser, at støjreducerende vejbelægning er en omkostningseffektiv måde at begrænse vejstøj på. Der er forskellige typer vejbelægninger, som alle har støjdæmpende egenskaber.
SRS-belægning
SRS-belægninger – også kendt som tynde støjreducerende slidlag – er et specialdesignet asfaltmateriale, der ved hjælp af en forbedret bitumen recept og optimerede kornstørrelser leder støjen effektivt ned i jorden. Der findes i dag flere SRS-klassificerede slidlag, som alle er godkendt af Vejregelrådet. Hovedparten af SRS-belægningerne vil typisk kunne dæmpe støjen med 1,5 dB i byområder og 2 dB uden for byen. Men der eksperimenteres løbende med at udvikle bedre og mere effektive slidlag.
Drænasfalt
Drænasfalt er støjmæssigt mere effektivt end SRS-belægninger. Det skyldes, at den meget åbne, permeable overflade ikke blot mindsker støjudviklingen, men også støj-spredningen idet de forbundne hulrum også dæmper motorstøjen. Men netop derfor er drænasfalt også dyrere at vedligeholde, fordi der hurtigere kommer snavs mellem stenene. Af samme grund mister den hurtigere sin støjdæmpende effekt end fx SRS-belægningen. I byområder vil drænasfalt typisk kunne dæmpe vejstøj med 3 dB, og uden for byområder kan opnås en reduktion på 4-5 dB. En særlig fordel ved drænasfalt er, at den hurtigt leder overfladevand væk fra vejen i kraftigt regnvejr.
Løbende vedligeholdelse
Som regel har almindelige belægninger en levetid på 15 år. Men det er vigtigt, at vejene bliver vedligeholdt løbende, da nedslidte og dårligt vedligeholdte veje kan have et forhøjet støjniveau på op til 2 dB.