Tidligere pesticidstrategier

Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016

Målet i sprøjtemiddelstrategien er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40 procent inden udgangen af 2015 set i forhold til 2011.

Der står et bredt flertal i Folketinget (V, K, R, S, SF, EL) bag sprøjtemiddelstrategien, og den 22. maj 2015 indgik samme aftaleparter en aftale om at forlænge strategien med et år - frem til udgangen af 2016.     

Efter aftalen skal der hvert år udarbejdes en statusrapport for implementeringen af strategien til ministre og Folketing. Strategien blev endvidere evalueret i perioden ultimo 2014 – primo 2015 i henhold til den politiske aftale. 

Pige drikker vand af glas

 

Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler, og den indeholder initiativer, som skal styrke forskningen på området, for at vi kan få mere viden om effekterne af sprøjtemidlerne på miljøet og sundheden. 

Beskyt vand, natur og sundhed - sprøjtemiddelstrategi 2013-2015  

Resume af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Det væsentligste initiativ i sprøjtemiddelstrategien er den ændrede pesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere og motiverer landmænd og andre brugere til at reducere forbrug og belastning.  Med den nyudviklede indikator – pesticidbelastningsindikatoren - sætter strategien en helt ny målsætning, som ikke er baseret på behandlingshyppigheden, men en målsætning baseret på sprøjtemidlernes belastning. Læs mere om sammenhængen mellem behandlingshyppighed og belastning nedenfor.

Pesticidafgiften, der trådte i kraft 1, juli 2013

International undersøgelse sammenligner målte værdier for udvaskning af pesticider med teoretisk forventede værdier. Undersøgelsen blev påbegyndt i juni 2015 som opfølgning på et initiativ i Sprøjtemiddelstrategien 2013 – 2015.

I undersøgelsen ” Comparison of regulatory modelling and data from the Danish Pesticide Leaching Assessment Programme ” sammenlignes modelleringsresultater - dvs teoretisk forudsigelser - for udvaskning af pesticider til grundvandet, med faktisk målt udvaskning fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider (VAP).

Formålet var at undersøge hvilke teoretiske modelleringer, der stemmer bedst overens med den faktiske udvaskning til grundvand målt i VAP. Undersøgelsen viser, at der ikke er en af modelleringerne som er den bedste. For de stoffer, hvor der er målt en uacceptabel udvaskning, er den danske modellering den der bedste fanger denne risiko. For stoffer, hvor der ikke er målt nogen eller kun lav udvaskning til grundvandet, er EU-måden at modellere på, den der stemmer bedst overens med de målte værdier. Men undersøgelsen viser også, at modellering med EU-input underestimerer risikoen for udvaskning for nogle af de stoffer, hvor der er en reel risiko.

Ud fra undersøgelsens resultater kan man ikke forudsige, hvilken modelleringsmetode der bedst vil beskrive udvaskningen for stoffer, der ikke er testet i VAP.