Tidligere pesticidstrategier

Hovedpunkterne i Pesticidstrategi 2017-2021:

• Målsætningen fra Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 om at nå en pesticidbelastning (PBI) på 1,96 skal som minimum nås.
• Der skal udarbejdes en handlingsplan mod resistens med udgangspunkt i principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM). 
• Vurderingsprincipperne for godkendelse af pesticider er justeret på baggrund af den internationale vurdering af grundvandsbeskyttelsen og godkendelsesordningen
• I boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) styrkes beskyttelsen af grundvand gennem forbud mod opblanding og påfyldning af pesticider og udvendig vask af sprøjter. Der udarbejdes en handlingsplan for yderligere initiativer i BNBO.
• Kontrolindsatsen hos forhandlerne af pesticider styrkes for at nedbringe overtrædelsesprocenten ift. ulovlige pesticider hos forhandlerne.
• Forskning i pesticiders effekt på menneskers sundhed opprioriteres.
• Der etableres en IPM-taskforce, som skal bidrage til beslutningsgrundlaget for IPM-indsatsen fra 2018.
• For at fremme anvendelsen af ny teknologi i tråd med IPM etableres et partnerskab for sprøjte- og præcisionsteknologi.
• Afdrift af prosulfocarb mindskes ved krav om brug af afdriftsreducerende dyser fra efteråret 2017.
• Der indføres forbud mod sprøjtning med glyphosat i konsumafgrøder før høst.
• Gebyret for godkendelse af såkaldte mindre afgrøder og mindre anvendelser af allerede godkendte pesticider er nedsat.
• For gartnerierne gennemføres en særlig indsats for at mindske udslip til miljøet og brug af ulovlige midler.

Januar 2019 indgik aftaleparterne en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021.

Hovedpunkterne for tillægsaftalen er:

• Målsætningen for reduktion af pesticidbelastningen fastholdes, og der foretages en fornyet evaluering af målsætningen i 2020.
• Forbud mod udbringning af pesticider i områder tæt på drikkevandsboringer. Indfasningen evalueres i 2020.
• Forbud mod salg af koncentrerede pesticider til ikke-professionel anvendelse. Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2020.
• Undersøgelser af grundvandet for forekomst af flere pesticider og deres nedbrydningsstoffer, end der undersøges for i dag. 
• Øget indsats for at modvirke pesticidresistens gennem fremme af anvendelse af integreret plantebeskyttelse (IPM).

Læs tillægsaftalen og faktaarket om tillægsaftalen.

Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler, og den indeholder initiativer, som skal styrke forskningen på området, for at vi kan få mere viden om effekterne af sprøjtemidlerne på miljøet og sundheden. 

Beskyt vand, natur og sundhed - sprøjtemiddelstrategi 2013-2015  

Resume af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Tillæg til Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Det væsentligste initiativ i sprøjtemiddelstrategien er den ændrede pesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere og motiverer landmænd og andre brugere til at reducere forbrug og belastning.  Med den nyudviklede indikator – pesticidbelastningsindikatoren - sætter strategien en helt ny målsætning, som ikke er baseret på behandlingshyppigheden, men en målsætning baseret på sprøjtemidlernes belastning. Læs mere om sammenhængen mellem behandlingshyppighed og belastning nedenfor.

Pesticidafgiften, der trådte i kraft 1, juli 2013

International undersøgelse sammenligner målte værdier for udvaskning af pesticider med teoretisk forventede værdier. Undersøgelsen blev påbegyndt i juni 2015 som opfølgning på et initiativ i Sprøjtemiddelstrategien 2013 – 2015.

I undersøgelsen ” Comparison of regulatory modelling and data from the Danish Pesticide Leaching Assessment Programme ” sammenlignes modelleringsresultater - dvs teoretisk forudsigelser - for udvaskning af pesticider til grundvandet, med faktisk målt udvaskning fra det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider (VAP).

Formålet var at undersøge hvilke teoretiske modelleringer, der stemmer bedst overens med den faktiske udvaskning til grundvand målt i VAP. Undersøgelsen viser, at der ikke er en af modelleringerne som er den bedste. For de stoffer, hvor der er målt en uacceptabel udvaskning, er den danske modellering den der bedste fanger denne risiko. For stoffer, hvor der ikke er målt nogen eller kun lav udvaskning til grundvandet, er EU-måden at modellere på, den der stemmer bedst overens med de målte værdier. Men undersøgelsen viser også, at modellering med EU-input underestimerer risikoen for udvaskning for nogle af de stoffer, hvor der er en reel risiko.

Ud fra undersøgelsens resultater kan man ikke forudsige, hvilken modelleringsmetode der bedst vil beskrive udvaskningen for stoffer, der ikke er testet i VAP.