Reglerne skal beskytte forbrugere mod kemikalier, som kan skade sundheden. Reglerne om blæk til tatovering og permanent make-up begrænser og forbyder stoffer, som f.eks. er kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller kan skade arveanlæg og fertiliteten.
Læs mere i denne sektion
I sommeren 2020 vedtog EU-Kommissionen nye regler for kemiske stoffer i tatoveringsfarver. Reglerne er gældende efter d. 4. januar 2022 – ikke bare i Danmark, men i hele EU. De nye regler omfatter både hvilke kemiske stoffer, der ikke må være i tatoveringsfarver og mærkningen af de produkter, du tatoverer med.
Reglerne begrænser og forbyder anvendelsen af problematiske kemikalier i blæk til tatoveringer og permanent make-up. Reglerne fandt anvendelse fra henholdsvis den 5. januar 2022, og den 4. januar 2023 (Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7)
Reglerne om mærkning i henhold til både REACH-begrænsningen og CLP-forordningen, gælder dog for alle blandinger til tatovering (inklusiv de farver, som indeholder Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7) efter den 4. januar 2022.
Konkret så begrænser reglerne anvendelse af stoffer som er kræftfremkaldende eller mutagene i en koncentration på 0,00005% eller derover, stoffer som er skadelige for forplantningsevnen eller giver hudallergi i en koncentration på 0,001% eller derover, samt stoffer som er ætsende, irriterende på huden, skadelige i øjet eller irriterende i øjet i en koncentration på 0,01% eller derover. Det omfatter Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og Primære aromatiske aminer (PAA). Yderligere 91 problematiske stoffer er blevet begrænset med en specifik grænseværdi. Desuden stilles der krav til mærkningen af blæk, hvilket blandt andet omfatter, at blandinger skal mærkes med teksten »Blanding til brug ved tatoveringer eller permanent makeup«.
Reglerne begrænser og forbyder problematiske kemikalier, som blandt andet er påvist kræftfremkaldende i dyreforsøg, eller de kan give allergiske reaktioner.
Før EU begrænser og forbyder stoffer, så indsamles der omfattende data om undersøgelser af stofferne og de sundhedsrisici, de kan medføre. Det omfatter bl.a. resultater fra internationalt anerkendte og validerede testmetoder, som så vurderes af mere end 100 uafhængige eksperter i EU’s ekspertkomitéer. Tatoveringsreglerne der blev indført i 2022 har været flere år undervejs, hvor eksperter fra alle EU’s medlemslandene har diskuteret det faglige indhold og er blevet enige om, at det både var fagligt velbegrundet og nødvendigt at indføre restriktioner mod sundhedsskadelige stoffer i tatoveringsfarverne for at beskytte personer mod skadelige effekter.
Nej, de blev forbudt at bruge efter den 4. januar 2023.
De to pigmenter Blue 15.3 (CAS-nr. 147-14-8) og Green 7 (CAS-nr. 1328-53-6) har haft en længere overgangsperiode end de regler, der blev indført i 2022, for at give industrien mulighed for at udvikle sikre alternativer til disse.
Det er EU’s uafhængige videnskabelige komité (RAC) der har vurderet de to stoffer. RACs konklusion er, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til stede for, at stofferne er problematiske, men at stofferne falder ind under en gruppe af stoffer, som har farlige egenskaber, og det kan derfor ikke udelukkes at de er farlige.
Læs mere om Kemikalieinspektionen
Der er flere myndigheder med forskelligt ansvar på tatoveringsområdet.
Tatoveringsloven er Sundhedsministrerietrs ressortområde
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at kemikalielovgivningen er overholdt for tatoveringsfarverne.
Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder regler om infektionshygiejne for tatoveringsstederne og fastsætter regler for informationsmateriale til forbrugerne
Statens Serum Institut fastsætter regler om hygiejnekursus for tatovører
Sikkerhedsstyrelsen står for registrering af tatoveringssteder og fører tilsyn med tatoveringsstederne. Det er også Sikkerhedsstyrelsen, som fører tilsyn med om tatoveringsstederne udleverer informationsmaterialet.