Viden og værktøjer

I øjeblikket er store dele af havet ikke detaljeret kortlagt. Det betyder, at der ikke er et overblik over, hvor de forskellige naturtyper findes, og man kan derfor komme til at handle i blinde og fx udlægge sten på allerede velfungerende stenrev, på andre sårbare naturtyper, eller på sediment hvor stenene synker i. Havnaturfondens kortlægningsindsats giver et detaljeret kort over sedimenttyper, sårbare naturtyper som ålegræsenge, biogene rev og stenrev og samt deres sammenhæng med bundforhold, strøm og biodiversitet.

Samtidig kan en grundig kortlægning være med til at speede genopretningen af marin natur op. En grundig kortlægning betyder nemlig, at en del af forundersøgelserne sandsynligvis kan undværes i de kortlagte områder, og dermed reduceres tiden fra projektidé til færdigt projekt.

Kortlægning gør det desuden nemmere for andre aktører at bidrage til at genoprette havets tabte natur, fordi resultaterne af kortlægningen deles med offentligheden.

I 2025 er størstedelen af de lavvandede områder i Storebælt blevet kortlagt ved en kombination af grøn laser-teknologi og klassiske undersøgelser med ekkolod og undervandsdrone. De lavvandede områder er særligt vigtige levesteder for ålegræs og tang, og ved hjælp af luftbåren laser kortlægges store områder hurtigt og omkostningseffektivt. 

Center for Marin Naturgenopretning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, DTU Aqua og Limfjordsrådet og sikre, at marin naturgenopretning i Danmark hviler på evidensbaseret forskning. Centeret blev etableret af Velux Fonden og Miljøministeriet i 2022. Et samarbejde mellem Velux Fonden og Havnaturfonden sikrer Center for Marin Naturgenopretning finansiering til og med 2030

Læs om Center for Marin Naturgenopretning

Miljøstyrelsen har udarbejdet et videnskatalog i samarbejde med Center for Marin Naturgenopretning. Videnskataloget beskriver status for marin naturgenopretning og giver en introduktion til de mest kendte metoder til genopretning og bidrager således med det faglige grundlag til at varetage marin naturgenopretning. Kataloget er offentliggjort og vil blive løbende opdateret.

Læs videnskataloget

Center for Marin Naturgenopretning har samlet eksisterende viden og vejledning om anvendelsen af skaldyrsbanker og biogene rev som naturgenopretningstiltag. Rapporterne giver et solidt fagligt grundlag for anvendelsen af muslinger og østers til marin naturgenopretning, således at det fremover bliver nemmere at arbejde med blandede naturtyper. Rapporten og vejledningen er publiceret på centerets hjemmeside.

Læs rapporten og vejledningen

Rødlisten er et godt redskab til at anskueliggøre biodiversitetens udvikling, og projektet vil bidrage til at styrke viden om den marine biodiversitet. På nuværende tidspunkt er det kun havpattedyr, som er rødliste-vurderet. Rødlisten forventes i de efterfølgende år at blive grundlag for en analyse af, hvordan genopretningsbehov kan tilgodese de marine arter på rødlisten.

Havnaturfondens mange projekter bliver løbende overvåget, så de kan bidrage med ny viden til efterfølgende indsatser. Det er vigtigt for at sikre en fortsat udvikling af omkostningseffektive metoder til at genoprette naturen under overfladen.

Aarhus Universitet vil overvåge og analysere tre projekter særligt:

• Måling af den langsigtede effekt af Blue Reef ved Læsø Trindel (etableret 2008)
• Monitorering af Taarbæk Rev i 2026 og 2028/2029
• Monitorering af rev ved Helnæs og Lyø i 2027 og 2030

Indsatsen vil styrke vidensgrundlaget om effekten af genopretning af stenrev, herunder give indikationer på hvor lang tid det forventes at tage, inden naturen er genoprettet.

Center for Marin Naturgenopretning har udviklet en guideline til effektvurdering af naturgenopretning, der både kan anvendes af eksempelvis kommuner og frivillige organisationer afhængigt af indsatsernes omfang, samt ved større indsatser med højere kompleksitet og når der inddrages forskningsinstitutioner. Disse værktøjer vil ligeledes sikre, at der indsamles den korrekte data, således at det efterfølgende kan integreres i den digitale infrastruktur. Guidelinen er publiceret på Center for Marin Naturgenopretnings hjemmeside.

Læs guideline

Havnaturfonden vil bidrage til at etablere en omfattende og brugervenlig national, fælles offentlig dataplatform, der integrerer marine miljødata.

Formålet er at sikre, at de store mængder data, der bliver indsamlet i forbindelse med planlægning og etablering af eksempelvis havvindmølleparker kan gøres tilgængelige for efterfølgende projekter. Disse data repræsenterer et potentiale for hurtigere gennemførelse af planlægnings- og tilladelsesprocesser for aktiviteter på havet, som fx havvindmølleparker og marin naturgenopretning. Ved at sikre adgang til disse data giver således langt bedre muligheder for at sikre, at aktiviteterne sker i overensstemmelse med beskyttelse af havmiljøet.

Indsatsen koordinerer eksisterende data med et fokus på at etablere en effektiv og brugervenlig dataplatform, ligesom det sikres, at data fra Havnaturfondens genopretnings- og kortlægningsaktiviteter gemmes og udstilles hensigtsmæssigt i den nye digitale infrastruktur.

Den digitale infrastruktur udvikles i tæt samarbejde med GEUS, Styrelsen for Grøn Arealplanlægning og Vandmiljø samt Danmarks Miljøportal. 

Havnaturfonden vil bidrage til at udvikle et avanceret analyseværktøj, der understøtter scenarieudvikling, kumulative effektvurderinger og evidensbaserede beslutninger om havplanlægning.

Indsatsen udvikler et værktøj, der understøtter grundlaget for økosystembaseret havplanlægning og derved forbedre beslutningsgrundlaget for planlægningen på havet. Analyseværktøjet skal blandt andet inddrage presfaktorer, kumulative effekter og kunne udarbejde scenarier, der kan understøtte politiske beslutninger. Værktøjet til økosystemanalyse bygges oven på den digitale platform, således at et givet områdes samlede tryk fra presfaktorer kan analyseres.

Analyseværktøjet bliver udviklet i tæt samarbejde med en række øvrige myndigheder, herunder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Søfartsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og Danmarks Miljøportal, ligesom der løbende vil blive indhentet rådgivning fra relevante forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer.