Havnaturfonden
Aftalen om etableringen af Havnaturfonden er Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs. Det danske havmiljø skal opprioriteres og genoprettes med initiativer, der bidrager til øget natur- og biodiversitet.
Den politiske aftale om Havnaturfonden er udarbejdet med det overordnede formål at bidrage til beskyttelsen af arter og genoprettelse af robuste økosystemer i havet ved at gennemføre fagligt velfunderede naturgenopretningsprojekter, samt gennemføre evidensbaseret forskning og afprøvning om sameksistens mellem havvindsudbygningen og havets natur.
Den marine natur og biodiversitet er hårdt presset efter årtiers aktiviteter medførende negativ påvirkning af havmiljøet. Derfor genoprettes det danske havmiljø med initiativer, der bidrager til øget natur- og biodiversitet. Med henblik på at kunne dette er der samtidig behov for ny og afprøvet viden om sameksistens mellem VE-anlæg og naturhensyn.
Havnaturfonden er forankret i et sekretariat i Miljøstyrelsen. Fra 2024 og frem mod 2030 allokeres der 500 mio. kr. til naturgenopretning i havet og data- og vidensindsamling. Det undersøges løbende, om der er mulighed for yderligere finansiering, og senest i 2028 genbesøges Havnaturfonden og dens finansiering med henblik på at overveje, om
fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond. Tilknyttet Havnaturfonden er et rådgivende udvalg.
Kontakt Havnaturfonden på e-mail havnaturfonden@mst.dk
Indsatser 2025
I 2025 er der afsat 100 mio. kr. til indsatser. De marine naturgenopretningsprojekter skal i 2025 hovedsageligt etableres i samarbejde med de mange lokale kræfter, der allerede arbejder for at forbedre det danske havmiljø som bl.a. landets kommuner og lokale foreninger. Konkret bruges de 100 mio. kr. på følgende indsatser:
- Ansøgningspulje på 29 mio. kr., hvor kommunerne kan ansøge om midler til at genoprette havnatur ud for deres kyster. Der skal være et særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt, hvor der har været massivt stenfiskeri, og hvor der derfor er behov for genopretning af havnatur.
- Genopretning af store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt. Stenrev er vigtige leve- og fødesøgningsområder for en lang række arter som fx havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat, og der kan vokse søanemoner og tangskove. Der afsættes 19 mio. kr. til projektet.
- Der afsættes 22 mio. kr. til udvidelse af kortlægningen af den danske havbund, samt til vidensopbygning om biogene rev og til opdatering af den danske rødliste med flere marine arter. Kortlægningen udvides i første omgang, til også at omfatte Sejerø Bugt, Sydfynske Øhav, Samsø Bælt, Lillebælt, Sjællands nord- og sydkyst samt Møn. Kortlægningen vil i de efterfølgende år blive bredt ud, så den omfatter mest muligt af det danske havareal.
- Der afsættes 3 mio. kr. til vidensopbygning om sameksistens mellem havvind og marin natur, der skal danne grundlag for, at udvikling af vindenergi kan ske under de bedst mulige vilkår for havnaturen.
- Der afsættes 8 mio. kr. til effektovervågning af de igangsatte indsatser, samt til udvikling af værktøjer til effektmåling på tværs af genopretningsprojekter.
- Udvidelse af en eller flere ålegræsudplantninger med udgangspunkt i erfaringerne fra Tænketanken Havs naturgenopretningsprojekt i 2024, ”Det Store Ålegræsinitativ”. Ålegræsbede er hjemsted for et rigt dyreliv af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr, ligesom de er opvækstområde for fiskeyngel. Ålegræs fungerer desuden som føde for mange af havets fugle som gråænder og svaner. Der afsættes 4. mio. kr. til projektet.
- Der afsættes i alt 15 mio. kr. til udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af havmiljødata, samt til udvikling af værktøj til økosystemanalyser.
Indsatser 2024
I 2024 blev der afsat 25 mio. kr. til indsatser, hvor der er et kendt behov for genopretning og til vidensindsamling til gavn for kommende indsatser. Konkret bruges de 25 mio. kr. på følgende indsatser:
- Opskalering af genopretningen af Taarbæk Rev, som Miljøstyrelsen er i gang med. Den eksisterende bevilling rækker ikke til hele projektarealet, og derfor vil en opskalering sikre, at hele område bliver genoprettet.
- En screeningsundersøgelse af genopretningspotentiale for stenrev i Storebælt
- Opstart af kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal
- Udviklingen af digital infrastruktur til havmiljødata og analyser af kumulative påvirkninger af økosystemet
- Udarbejdelsen af et videnskatalog med seneste viden om marin naturgenopretning. Læs videnskataloget om marin naturgenopretning, som er udarbejdet i samarbejde med Center for Marin Naturgenopretning.
Det rådgivende udvalg
Det rådgivende udvalg er bestående af relevante brancheorganisationer, grønne organisationer og fageksperter, som skal bidrage med endnu større faglig ekspertise i relation til rådgivningen om udformning af indsatser, ekstern finansiering samt videndeling.
Gary Banta (forperson), Syddansk Universitet
Ditte Mandøe Andreasen (næstforperson), Tænketanken Hav
Emilie Kallenbach, Danmarks Naturfredningsforening
Eva Rask Møller, Aarhus Universitet
Mats Lindegarth, Göteborgs universitet
Morten Løber, Dansk Industri
Nina Rask Skotte, Green Power Denmark
Thomas Kirk Sørensen, WWF Verdensnaturfonden
Sofie Smedegaard Mathiesen, Danmarks Fiskeriforening
Det rådgivende udvalg er udpeget af miljøministeren efter konsultation med klima-, energi- og forsyningsministeren.