Sårbare grundvandsdannen­de områder

Et SGO er et område inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning, hvor der sker en forholdsvis stor grundvandsdannelse af relativt ungt vand til vandforsyningens indvindingsboringer.

SGO viser dermed de dele af indvindingsoplandet, hvor grundvandsdannelsen ved terræn til indvindingsboringerne er særlig vigtig ud fra både mængden af grundvand der dannes og vandets transporttid.

SGO er ikke stofspecifik, men betegner snarere en 'hydrologisk sårbarhed'.

SGO beregnes ved hjælp af hydrologiske grundvandsmodeller, som blandt andet beskriver geologien, grundvandets trykniveau, grundvandsdannelsen, vandløb, dræn og vandforsyningernes indvinding.

Ved hjælp af partikelbaneberegninger beregnes vandets strømningsveje fra terræn og ned gennem undergrunden og herved er det også muligt at bestemme transporttiden frem mod indvindingsboringerne.

Der gennemføres en følsomhedsanalyse og en række såkaldte stokastiske modelberegninger med forskellige realistiske værdier for udvalgte modelparametre. På den måde undersøges det, hvor robust den beregnede forbindelse mellem et areal på terræn og indvindingsboringerne er over for usikkerheder i modellen.

SGO afgrænses på baggrund af en kombination af grundvandsdannelse, transporttid og sandsynligheden for, at vandet fra et område når frem til indvindingsboringerne.

Der anvendes både faste og relative kriterier:

• Faste kriterier: Områder, hvor grundvandet har en beregnet transporttid på op til 100 år, kan blive SGO, hvis de samtidig opfylder kriterierne for grundvandsdannelse og sandsynligheden for grundvandsdannelse.

• Relative kriterier: For grundvand med transporttider mellem 100 og 200 år anvendes statistiske kriterier til at identificere de områder, hvor grundvandet relativt set har de korteste transporttider og den største grundvandsdannelse. Vurderingen foretages i forhold til området indenfor det konkrete indvindingsopland.

Grundvand strømmer ikke nødvendigvis lodret ned gennem jorden. Vandet kan bevæge sig både vertikalt og horisontalt gennem forskellige geologiske lag over lange afstande.

SGO følger grundvandets beregnede strømningsveje og ikke matrikel eller kommunegrænser. Det betyder også, at grundvandsdannelsen mellem to nabomatrikler kan være forskellig til den samme indvindingsboring.

SGO er ikke en kortlægning af eksisterende forurening.

SGO beskriver den hydrologiske sårbarhed og viser områder, hvor der er en forholdsvis stor grundvandsdannelse af relativt ungt vand mod indvindingsboringerne.

Et areal kan derfor være SGO, selv om der ikke er fundet pesticider, nitrat eller andre miljøfremmede stoffer på arealet eller i den pågældende boring.

I forbindelse med kortlægningen anvendes grundvandskemiske data som en del af kvalitetssikringen af grundvandsmodellen. Kemiske målinger kan blandt andet bruges til at vurdere, om de beregnede transporttider er realistiske, og dermed til at kontrollere modelparametre, som har betydning for vandets transport gennem undergrunden, eksempelvis porøsiteten.

Grundvandskemien bruges således til validering og kvalitetssikring af modellen, men et fund af et bestemt stof er ikke i sig selv afgørende for, om et område bliver SGO.

Grundvandsmodeller beskriver vandets kredsløb og resultaterne sammenholdes med målte data som fx pejlinger af grundvandsstanden, vandføringsmålinger og grundvandskemiske analyser.

Alle relevante data anvendes ved opstilling af grundvandsmodellen. Det kan eksempelvis være oplysninger fra boringer og geofysiske undersøgelser fra hhv. GEUS' boringsdatabase Jupiter og geofysikdatabasen GERDA. SGO beregninger er hermed baseret på den bedst tilgængelige viden om de aktuelle grundvandsforhold og bygger på et omfattende datagrundlag.

SGO er ikke baseret på én modelberegning. Der gennemføres flere modelberegninger med realistiske variationer i udvalgte parametre for at undersøge, hvor robust resultatet er.

Et indvindingsopland er det areal på terræn, hvor grundvandet strømmer i drikkevandsmagasinet til en vandforsyningsboring. De administrative indvindingsoplande som udpeges i bekendtgørelse afgrænses ved en alder på 200 år, men grundvandet som indvindes kan godt være ældre.

To begreber er gode at skelne mellem:

• Indvindingsoplandet viser, hvor grundvandet strømmer i undergrunden.

• Det grundvandsdannende opland viser, hvor vand siver ned fra jordoverfladen og ender i vandforsyningernes boringer.

SGO udgør de dele af indvindingsoplandet, som opfylder kriterierne for SGO.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) vedrører specifikt grundvandets sårbarhed over for nitrat. SGO henviser ikke til en stofspecifik sårbarhed, men en hydrologisk sårbarhed, hvor der dannes forholdsvis meget grundvand, som når relativt hurtigt frem til vandværkets boringer.

BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) er det areal på terræn omkring vandforsyningsboringen, hvor grundvandet strømmer i drikkevandsmagasinet til en boringen. BNBO afgrænses ved en alder på 1 år. SGO kan ligge både tæt på og langt fra boringen.

Områderne kan derfor overlappe, men de er beregnet efter forskellige metoder og til forskellige formål.

Ja. Der kan godt være et indvindingsopland, hvor ingen eller kun meget få beregningsceller opfylder kriterierne for SGO.

En vigtig forskel er, at indvindingsoplandet og SGO ikke afgrænses på samme måde. Indvindingsoplandet afgrænses ud fra grundvandets strømning i grundvandsmagasinet og omfatter som udgangspunkt det grundvand, der har op til 200 års transporttid frem mod indvindingsboringen. SGO tager derimod udgangspunkt i grundvandsdannelsen fra terræn og følger vandets tredimensionelle strømningsvej fra terræn og ned gennem de geologiske lag mod indvindingsboringen.

Det betyder, at grundvand, som ender i en indvindingsboring, godt kan være dannet ved terræn uden for den geografiske afgrænsning af indvindingsoplandet i magasinet.

Et indvindingsopland eller et vandforsyningsanlæg kan derfor godt ende med ikke at få SGO. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis grundvandsdannelsen til indvindingen hovedsageligt sker uden for det beregnede indvindingsopland da vandet er lang tid undervejs.

Der sker altså ikke kun grundvandsdannelse inden for SGO eller inden for indvindingsoplandets afgrænsning ved terræn.

Miljøstyrelsen offentliggjorde den 4. september 2026 både nye SGO og tidligere som er blevet kvalitetssikret.

Kvalitetssikringen omfattede blandt andet en mere ensartet kobling mellem modelresultater, boringer, indtag og vandforsyningsanlæg samt en fælles behandling af oplysninger om disse.

Det betyder, at afgrænsningen nogle steder er ændret i forhold til tidligere offentliggjorte resultater. Ændringerne skyldes således ikke nødvendigvis ændrede fysiske forhold, men kan også skyldes forbedringer i behandlingen af modelresultaterne.

SGO skæres per definition til indvindingsoplandet. I forbindelse med SGO-kortlægningen kan der være beregnet et nyt indvindingsopland, mens det indvindingsopland, der aktuelt vises i de offentlige kortløsninger, stammer fra en tidligere kortlægning.

Der kan derfor i en overgangsperiode forekomme forskelle mellem det viste indvindingsopland og de seneste SGO-beregninger.

Indvindingsoplande offentliggøres i forbindelse med bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressource.

SGO kortlægges for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kortlægningen gennemføres i modelområder og følger derfor ikke kommunegrænser.

Det betyder derfor, at dele af en kommune kan være kortlagt, mens andre dele endnu ikke er kortlagt.

De offentliggjorte SGO kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside og i de relevante offentlige kortløsninger. Resultaterne offentliggøres løbende, efterhånden som kortlægningen gennemføres. Miljøstyrelsen arbejder løbende med at forbedre formidlingen af fremdriften og resultaterne.

Grundvandsforholdene varierer meget på tværs af Danmark. Hvis SGO alene blev afgrænset ud fra faste grænser for transporttid, kunne indvindingsoplande med generelt lange transporttider få meget lidt eller intet SGO, selv om nogle områder bidrager væsentligt mere til indvindingen end andre.

De faste kriterier identificerer områder med korte transporttider på et ensartet grundlag, mens de relative kriterier identificerer de områder inden for det enkelte indvindingsopland, hvor grundvandet relativt set er yngst, og grundvandsdannelsen er størst.

SGO beregnes i et grid, hvor de enkelte beregningsceller vurderes ud fra kriterierne for SGO. Den endelige afgrænsning forventes ikke nødvendigvis at følge de enkelte beregningsceller.

Når SGO-cellerne er identificeret, kan der tegnes en sammenhængende og udglattet grænse omkring dem med en buffer på 100m fra cellecentrum. Til dette kan samme overordnede metode , som Miljøstyrelsen anvender ved optegning af indvindingsoplande anvendes.

Afgrænsningen tager udgangspunkt i de beregnede SGO-celler og kan tilpasses det relevante indvindingsopland. En optegning vil således ikke ændre på, hvilke områder der i modelberegningerne er identificeret som SGO, men omsætter beregningsresultatet til en sammenhængende geografisk afgrænsning.