Typiske spørgsmål og svar

  • Hvordan søger man? Man skal indsende en ansøgning pr. e-mail til Miljøstyrelsen
  • Hvem skal behandle ansøgningen og meddele tilladelsen?  
    Miljøstyrelsen behandler ansøgningen. I tilfælde hvor sagen ender med en klaptilladelse eller en nyttiggørelsestilladelse på land meddeler Miljøstyrelsen tilladelsen. 
  • Hvor lang tid tager det at få behandlet en ansøgning? Da der er indlagt 4 ugers høringsfrist, og 4 ugers klagefrist vil sagsbehandlingen oftest tage minimum 3 måneder, fra ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelsen til tilladelsen er givet. Bemærk at sagsbehandlingstiden kan tage længere tid, send derfor gerne din ansøgning i god tid. 
  • Hvor ligger den nærmeste klapplads?
    Se kort over klappladser

    Bemærk at udlægning af klappladser skete i amterne som en udpegning af områder med lempede målsætninger, og det er fortsat praksis, at sådanne tidligere udlagte områder anvendes til klapning i nye klaptilladelser. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at selv om disse klappladser er indtegnet på GIS-kortet, er en klapplads ikke et egentligt anlæg, hvor ansøger på forhånd kan forvente at få tilladelse til at klappe. En klapplads er derimod et område hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse, og hvor vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse. Der foretages altså en konkret vurdering af klappladens egnethed i hver enkelt sag, og Miljøstyrelsen har som tilladelsesgivende myndighed i klapsager mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden. Miljøstyrelsen tilstræber derudover, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type med samme kornstørrelse og indhold af organisk stof, som findes på klappladsen.

  • Hvad er forskellen mellem en oprensning og en uddybning?
    Om der er tale om en uddybning eller oprensning afhænger af, hvilket lag der graves i. Der skelnes mellem to lag. Oprensningslaget som er det lag af sand og andet materiale, der kan have aflejret sig på et givent sted siden den seneste registrering af officielle vanddybder, som står anført i havnelodsen og på gældende søkort.
    Uddybningslaget er det materiale, der ligger under den officielle vanddybde og derved under oprensningslaget.
  • Skal der foretages analyser af klapmaterialet?
    Det beror på en konkret vurdering fra sag til sag, om der er behov for fysisk/kemiske analyser af materialet. Generelt kan det siges, at det som regel ikke er nødvendigt for sejlrender, hvorimod materialer der stammer fra havne ofte vil kræve analyser.
  • Hvordan skal prøverne tages og af hvem?
    Prøverne skal tages og analyseres af virksomheder, der er godkendt til at foretage den type opgaver. Selve prøvetagningen skal foregå i overensstemmelse med en prøvetagningsplan, som skal godkendes af Miljøstyrelsen før prøvetagningen påbegyndes.
    Prøvetagningsplanen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationerne, samt hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Læs mere om prøvetagning her
  • Hvilke kemiske stoffer analyseres der for? 
    Der analyseres oftest for de stoffer, der står anført i nedenstående skema, samt materialets andel af tørstof og glødetab. Glødetabet er et udtryk for indholdet af organisk materiale, hvortil de fleste af nedenstående stoffer binder sig.
Stof Nedre aktionsniveau (per kg tørstof) Øvre aktionsniveau (per kg tørstof)
Arsen (As) mg 20 90
Bly (Pb) mg 40 200
Cadmium (Cd) mg 0,4 2,5
Chrom (Cr) mg 50 270
Kobber (Cu) mg 20 90
Kviksølv (Hg) mg 0,25 1
Nikkel (Ni) mg 30 60
Zink (Zn) mg 130 500
TBT µg 7 200
PAH mg (1) 3 30
PCB µg (2) 20 200
(1) sum 9 forskellige PAH'er
(2) sum af 7 forskellige PCB'er
  • Kan man iværksætte prøvetagningen før man har modtaget et prøvetagningsprogram?
    Man kan ikke iværksætte prøvetagningen, før man har modtaget et prøvetagningsprogram, da Miljøstyrelsen skal have mulighed for at styre prøvetagningen og føre tilsyn med den.

  • Hvad er øvre og nedre aktionsniveau?
    Det nedre aktionsniveau er i princippet lig det gennemsnitlige baggrundsniveau, og det forventes derfor ikke at kunne give effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kategoriseres det klasse A, der som udgangspunkt altid kan klappes, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter.
    Materialer der ligger imellem disse to niveauer kategoriseres klasse B, der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering indgår ud over koncentrationsbetragtningerne mængderne af de pågældende forurenende stoffer, herunder nettotilførslen til klappladsen, andre tilførsler til klappladsen, valg af klapplads, samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet. Materialet vil stadig kategoriseres som klasse B materiale, hvis op til 1 eller 2 af tungmetallerne overskrider øvre aktionsværdi med op til 50 %, med mindre der er tale om Cadmium (Cd) eller kviksølv (Hg).
    Hvis havbundsmaterialet hverken hører til klasse A eller klasse B, hører det til klasse C og vil som udgangspunkt skulle deponeres på land. Aktionsniveauerne er foreløbige og vejledende, og de vil blive revideret, hvis der viser sig behov derfor.

Klapning er...

Bortskaffelse af det materiale, der opgraves fra havne og sejlrender, ved dumpning på en egnet plads på havet.

Læs mere i havmiljøloven.