Spørgsmål og svar

Ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer gøres via den digitale ansøgningsportal.

Ansøgning om tilladelse til genplacering af havbundsmaterialer - Miljøstyrelsen (mst.dk)

Du vil blive guidet igennem ansøgningsproceduren, når du logger dig på ansøgningsportalen. Har du spørgsmål til ansøgning, som du ikke kan finde svar på i ansøgningsportalen, kan du rette henvendelse til Miljøstyrelsen på tlf.: 7254 4000 og bede om at blive viderestillet til en medarbejder, der arbejder med klapning. Du kan også skrive til os på klap@mst.dk.

Miljøstyrelsen modtager alle ansøgninger om genplacering af havbundsmateriale og vurderer forureningsgraden.

I de tilfælde, hvor sagen ender med en tilladelse til kystnær genplacering (bypass eller nyttiggørelse på havet), oversendes sagen til Kystdirektoratet, der meddeler tilladelsen. Miljøstyrelsen vil, i disse tilfælde, kontakte Kystdirektoratet, og du, som ansøger, skal ikke foretage dig yderligere, idet du vil blive kontaktet af enten Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet med henblik på den videre sagsbehandling. 

I de tilfælde, hvor sagen ender med en klaptilladelse, meddeles denne af Miljøstyrelsen, mens der ved en sag om nyttiggørelsestilladelse på land, meddeles af Miljøstyrelsen en tilladelse efter råstoflovens § 20b, stk. 1. Denne nyttiggørelsestilladelse gælder udelukkende at havbundsmaterialet kan anvendes uden betaling af råstofvederlag, men fritager ikke ansøger fra at sikre sig, at alle øvrige tilladelser til optagning og anvendelse er indhentet.

Hvis man vil opgrave fra en havn eller sejlrende, skal man starte med at sende en ansøgning om genplacering af havbundsmateriale til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer forureningsgraden af optagningsmaterialet, fra sedimentanalyser indsamlet fra en godkendt prøvetagningsplan. 

Hvis sedimentprøver viser, at opgravningsmaterialet har forureningsgrad A, hvor alle klaprelevante miljøfarlige stoffer overholder nedre aktionsniveau, der er fastsat efter baggrundsniveauer for omgivende havbund, vil Miljøstyrelsen oversende ansøgningen til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vil vurdere ansøgningen med henblik på om der kan gives tilladelse til bypass eller anden kystnær genplacering, ud fra havbundsmaterialets geotekniske egenskaber, erosionstryk og behov for kystbeskyttelse i nærområdet. Loven kræver at havbundsmateriale, der har en forureningsgrad på niveau med omgivende havbund, skal vurderes af Kystdirektoratet med henblik på kystnær genplacering (jf. Bekendtgørelse nr. 950. paragraf 3).

Det vil sige at du, som ansøger, kun skal sende én ansøgning ind til Miljøstyrelsen. Hvis materialet er egnet til bypass, vil Kystdirektoratet overtage sagen, og kontakte dig som ansøger. 

Læs mere om bypass på Kystdirektoratets hjemmeside her. 

I øjeblikket er sagsbehandlingstiden minimum 9 måneder fra at sagen er fuldt oplyst (dvs. alle informationer er indsendt til Miljøstyrelsen, inkl. analysedata) til at tilladelsen er givet. Som del af sagsbehandlingen er en fire ugers myndighedshøring. Når tilladelsen annonceres på hjemmesiden er der en 4 ugers klageperiode. 

Miljøstyrelsen opfordrer til at man indsender sin ansøgning i god tid. 

Se kort over klappladser

Bemærk at udlægning af klappladser skete i amterne som en udpegning af områder med lempede målsætninger, og det er fortsat praksis, at sådanne tidligere udlagte områder anvendes til klapning i nye klaptilladelser. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at selv om disse klappladser er indtegnet på GIS-kortet, er en klapplads ikke et egentligt anlæg, hvor ansøger på forhånd kan forvente at få tilladelse til at klappe. En klapplads er derimod et område hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse, og hvor vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse. Der foretages altså en konkret vurdering af klappladens egnethed i hver enkelt sag, og Miljøstyrelsen har som tilladelsesgivende myndighed i klapsager mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden. Miljøstyrelsen tilstræber derudover, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type med samme kornstørrelse og indhold af organisk stof, som findes på klappladsen. Derudover har klappladser en vis kapacitet og kan efterhånden fyldes op, så de ikke længere er anvendelige eller kun anvendelige op til en vis mængde.

Der kan ansøges om etablering af ny klapplads. Dette kræver omfattende miljøundersøgelser bl.a. af sedimentets fysiske/kemiske parametre og bundfauna, inden for påtænkt klapplads og i en vis afstand uden for klappladsen i dominerende strømretninger. Prøvetagningsplanen i forbindelse med ansøgning om etablering af ny plads lægges i samarbejde med Miljøstyrelsen og afholdes på ansøgers bekostning. Du kan rette henvendelse til Miljøstyrelsen på klap@mst.dk.

Om der er tale om en uddybning eller oprensning afhænger af, i hvilken dybde og hvilket sediment lag, der graves i. Der skelnes mellem to lag. Oprensningslaget, som er det lag af sand og andet materiale, der kan have aflejret sig på et givent sted siden den seneste registrering af officielle vanddybde, som står anført i havnelodsen og på gældende søkort. Dvs. oprensning ned til officielle vanddybde.

Uddybningslaget er det materiale, der ligger under den officielle vanddybde og derved under oprensningslaget. Dette sedimentlag er generelt mindre påvirket af menneskelig aktivitet og udgøres i visse tilfælde af geologisk intakte aflejringer, der antages som jomfruelige og uden antropogen tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer.

Det er Miljøstyrelsens praksis, at der i alle ansøgninger om genplacering af havbundsmateriale anmodes om fysisk/kemiske analyser af materialet i form af sedimentanalyser af de generelt klaprelevante miljøfarlige forurenende stoffer, der er anført på OSPARs og HELCOMs primærlister, samt kornstørrelsesanalyser for vurdering af geotekniske egenskaber til afklaring af nyttiggørelsesmuligheder. Det beror på en konkret vurdering fra sag til sag, om der er behov for yderligere analyser af materialet, eksempelvis af forbindelser opført på HELCOMs sekundær-liste. Når Miljøstyrelsen skal vurdere, om der skal foretages yderligere analyser eller prøver, ses der bl.a. på om opgravningsområdet ligger i nærheden af kendte eller formodede forureningskilder, og om oprensning eller uddybning foretages til dybere lag, der kræver udvidet prøvetagning for pålidelig estimering af indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer.

Prøvetagningen skal foregå i overensstemmelse med en prøvetagningsplan, som skal godkendes af Miljøstyrelsen før prøvetagningen påbegyndes og prøverne skal udtages efter specifikationerne i Miljøstyrelsens Prøvetagningsvejledning. 
Prøvetagningsplanen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationer, samt hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Prøverne skal analyseres af akkrediterede laboratorier, der er godkendt til at foretage den type opgaver.

Læs mere om prøvetagning her

Der analyseres ud over havbunds materialets andel af tørstof og glødetab, som udtryk for indholdet af organisk materiale, for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) defineret som værende generelt klaprelevante

Ved vurdering af forureningsgraden af havbundsmateriale analyseres for MFS opført på HELCOMs og OSPARs Primærlister, der defineres som generelt klaprelevante, da de har formodede historiske og nuværende kilder i havne. Der foretages i hver sag en konkret vurdering af behov for analyser af yderligere MFS ud fra en række kriterier.

Disse generelt klaprelevante MFS stammer fra brændstof, beskyttelse mod tæring, anti-fouling bundmaling og udgøres af 7 metaller, arsen, tributyltin (TBT) og en sum-værdi af 7 PCB congenere, samt 9 PAH’er, se tabel herunder. HELCOM og OSPAR har ligeledes en Sekundær liste af MFS, der ikke anbefales at analysere som standard, men bør overvejes i forhold til potentielle kilder i den enkelte sag, da der i visse havne kan forekomme kilder til forurening med disse MFS, se tabel herunder. Det vil løbende vurderes hvilke MFS, der kategoriseres som værende klaprelevante i forhold til ny viden på området.

Krav til analyse af sagsspecifikke MFS vurderes ud fra opstillede kriterier:

1. Formodning om lokal forurening (industri, affald, uheld)
2. Spildevandsudledninger
3. Udløb fra vandløb og rensningsanlæg
4. Tilstandsvurdering af vandområder

Man kan ikke iværksætte prøvetagningen, før man har modtaget et prøvetagningsprogram, da Miljøstyrelsen skal have mulighed for at styre prøvetagningen og føre tilsyn med den.

Aktionsniveauer anvendes til at kategorisere forureningsgraden af havbundsmateriale. For hvert klaprelevant miljøfarligt stof (MFS), fastsættes et nedre og et øvre aktionsniveau. Det nedre aktionsniveau afspejler en generel baggrundskoncentration, mens det øvre aktionsniveau fastsættes i forhold til hver enkelt stofs økotoksikologiske egenskaber. Denne metode til at kategorisere forureningsgraden af sediment med MFS er anvendt i både HELCOM og OSPAR regi.

Formålet med aktionsniveauerne er at fastsætte hvilke aktioner, der er mulig at foretage for givne havbundsmateriale.

Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kategoriseres det klasse A, der som udgangspunkt kan klappes eller nyttiggøres til havs eller på land i forhold til klap-hierarkiet, så længe aktiviteten ikke medføre yderligere forringelse af den kemiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømål for vandområder påvirket af genplaceringen.

Materialer, der ligger imellem disse to aktionsniveauer, kategoriseres klasse B, der som udgangspunkt kan tillades klappet og nyttiggjort, men hvor der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering indgår ud over koncentrations- og mængde betragtninger af de klaprelevante MFS, bl.a. valg af klapplads, samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet, samt vurdering af kumulerede effekter på klapplads og vandområder fra andre aktiviteter. Vurderingen vil derudover inkludere beregninger af om genplaceringen medfører yderligere forringelse af den kemiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømål for vandområder påvirket af genplaceringen og vil ikke meddeles hvis dette er tilfældet.

Hvis havbundsmaterialet for mindst et MFS overskrider øvre aktionsniveau, kategoriseres det til klasse C og vil ikke kunne genplaceres ved klapning, men må som udgangspunkt lades uberørt eller deponeres i spulefelt eller på landdeponi. Aktionsniveauerne bliver løbende revideret, hvis der viser sig behov for genbesøg eller tilføjelse af yderligere generelt klaprelevante MFS. Nuværende aktionsniveauer for klaprelevante MFS fremgår af nedenstående tabel.

Klapning er i sig selv ikke omfattet af krav om udarbejdelse af screeningsafgørelse og miljøkonsekvensvurdering (VVM) efter miljøvurderingsloven. Dette har Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslået i sin afgørelse 18/05061. Når Miljøstyrelsen behandler ansøgninger om klapning, skal styrelsen følge den fortolkning af reglerne, som fastlægges af nævnet. Kravene til forudgående vurdering af klapningens påvirkning på miljøforholdene er derimod fastlagt i bl.a. havmiljølovens bilag 1.

Klapning kan imidlertid indgå som en del af et samlet projekt, der er omfattet af et listepunkt i miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. I disse tilfælde skal miljøkonsekvensvurderingen (VVM) for det samlede projekt også inddrage vurderingen af klapningens påvirkning på miljøet.

Når man ansøger om at få lov til at klappe på en klapplads, der er placeret i et Natura 2000-område, laver Miljøstyrelsen en konkret vurdering af om det ansøgte kan tillades. Vurderingen foretages i henhold til reglerne i habitatbekendtgørelsens § 6.