Spørgsmål og svar

Læs mere i vejledning til ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer.

Man skal indsende en ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer til Miljøstyrelsen på e-mail klap@mst.dk

Miljøstyrelsen modtager alle ansøgninger om genplacering af havbundsmateriale.

I de tilfælde, hvor sagen ender med en tilladelse til kystnær genplacering (bypass eller nyttiggørelse på havet), meddeler Kystdirektoratet tilladelsen. Miljøstyrelsen vil, i disse tilfælde, kontakte Kystdirektoratet, og du, som ansøger, skal ikke foretage dig yderligere, idet du vil blive kontaktet af enten Miljøstyrelsen eller Kystdirektoratet med henblik på den videre sagsbehandling. 

I de tilfælde, hvor sagen ender med en klaptilladelse eller en nyttiggørelsestilladelse på land, meddeler Miljøstyrelsen tilladelsen. 

Hvis man vil opgrave fra en havn eller sejlrende, skal man starte med at sende en ansøgning til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer forureningsgraden af optagningsmaterialet, herunder om der er behov for at tage prøver eller ej. 

Hvis sedimentprøver viser, at opgravningsmaterialet har en forureningsgrad, der er på niveau med omgivende havbund, eller hvis Miljøstyrelsen vurderer at optagningsmaterialet ikke er forurenet, vil Miljøstyrelsen oversende ansøgningen til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet vil vurdere ansøgningen med henblik på om der kan gives tilladelse til bypass eller anden kystnær genplacering. Loven kræver at havbundsmateriale, der har en forureningsgrad på niveau med omgivende havbund, skal vurderes af Kystdirektoratet med henblik på kystnær genplacering (jf. Bekendtgørelse nr. 950. paragraf 3).

Det vil sige at du, som ansøger, kun skal sende én ansøgning ind til Miljøstyrelsen. Hvis materialet er egnet til bypass, vil Kystdirektoratet overtage sagen, og kontakte dig som ansøger. 

Læs mere om bypass på Kystdirektoratets hjemmeside her. 

I øjeblikket er sagsbehandlingstiden minimum 9 måneder fra at sagen er fuldt oplyst (dvs. alle informationer er indsendt til Miljøstyrelsen, inkl. analysedata) til at tilladelsen er givet. Som del af sagsbehandlingen er en fire ugers myndighedshøring. Når tilladelsen annonceres på hjemmesiden er der en 4 ugers klageperiode. 

Miljøstyrelsen opfordrer til at man indsender sin ansøgning i god tid. 

Se kort over klappladser

Bemærk at udlægning af klappladser skete i amterne som en udpegning af områder med lempede målsætninger, og det er fortsat praksis, at sådanne tidligere udlagte områder anvendes til klapning i nye klaptilladelser. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at selv om disse klappladser er indtegnet på GIS-kortet, er en klapplads ikke et egentligt anlæg, hvor ansøger på forhånd kan forvente at få tilladelse til at klappe. En klapplads er derimod et område hvortil der i hver enkelt sag bliver givet en tilladelse til specifik anvendelse, og hvor vilkår for anvendelse af pladsen opstilles i hver enkelt tilladelse. Der foretages altså en konkret vurdering af klappladens egnethed i hver enkelt sag, og Miljøstyrelsen har som tilladelsesgivende myndighed i klapsager mulighed for at henvise klapning til andre områder. Valg af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden. Miljøstyrelsen tilstræber derudover, at det havbundsmateriale, der skal klappes, er af samme type med samme kornstørrelse og indhold af organisk stof, som findes på klappladsen.

Om der er tale om en uddybning eller oprensning afhænger af, hvilket lag der graves i. Der skelnes mellem to lag. Oprensningslaget som er det lag af sand og andet materiale, der kan have aflejret sig på et givent sted siden den seneste registrering af officielle vanddybder, som står anført i havnelodsen og på gældende søkort.

Uddybningslaget er det materiale, der ligger under den officielle vanddybde og derved under oprensningslaget.

Det beror på en konkret vurdering fra sag til sag, om der er behov for fysisk/kemiske analyser af materialet. Når Miljøstyrelsen skal vurdere, om der skal tages prøver, ses der bl.a. på om opgravningsområdet ligger i nærheden af forureningskilder, og om det er oprensning eller uddybning, der er søgt om. 

Prøverne skal tages og analyseres af virksomheder, der er godkendt til at foretage den type opgaver. Selve prøvetagningen skal foregå i overensstemmelse med en prøvetagningsplan, som skal godkendes af Miljøstyrelsen før prøvetagningen påbegyndes. 
Prøvetagningsplanen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationerne, samt hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Læs mere om prøvetagning her

Der analyseres oftest for de stoffer, der står anført i nedenstående skema, samt materialets andel af tørstof og glødetab. Glødetabet er et udtryk for indholdet af organisk materiale, hvortil de fleste af nedenstående stoffer binder sig.

Man kan ikke iværksætte prøvetagningen, før man har modtaget et prøvetagningsprogram, da Miljøstyrelsen skal have mulighed for at styre prøvetagningen og føre tilsyn med den.

Det nedre aktionsniveau er i princippet lig det gennemsnitlige baggrundsniveau, og det forventes derfor ikke at kunne give effekter.

Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau, kategoriseres det klasse A, der som udgangspunkt altid kan klappes, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter.

Materialer der ligger imellem disse to niveauer kategoriseres klasse B, der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering indgår ud over koncentrationsbetragtningerne mængderne af de pågældende forurenende stoffer, herunder nettotilførslen til klappladsen, andre tilførsler til klappladsen, valg af klapplads, samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet. Materialet vil stadig kategoriseres som klasse B materiale, hvis op til 1 eller 2 af tungmetallerne overskrider øvre aktionsværdi med op til 50 %, med mindre der er tale om Cadmium (Cd) eller kviksølv (Hg).

Hvis havbundsmaterialet hverken hører til klasse A eller klasse B, hører det til klasse C og vil som udgangspunkt skulle deponeres på land. Aktionsniveauerne er foreløbige og vejledende, og de vil blive revideret, hvis der viser sig behov derfor.

Når man ansøger om at få lov til at klappe på en given klapplads, der er placeret i et Natura 2000-område, laver Miljøstyrelsen en konkret vurdering af om det ansøgte kan tillades.