Her kan du se svar på en række hyppige spørgsmål til krav i emballageforordningen.
Ja. Fabrikanten vurderer, hvor bredt dens overensstemmelseserklæring kan spænde. Det afgørende er, at den tekniske dokumentation i tilstrækkelig grad viser, at den enkelte emballageenhed lever op til bæredygtighedskravene. Fx kan der være en situation, hvor poser i forskellig størrelse kan dele overensstemmelseserklæring, fordi størrelsen ikke har betydning for bæredygtighedskravene, og poserne er produceret på samme fabrik, af det samme materiale osv.
Dette passer sammen med, at fabrikanten selv kan vælge om identifikationen på emballagen skal være et batchnummer, serienummer eller andet.
Grænseværdierne for PFAS gælder kun emballage med kontakt til fødevarer. Det er fabrikanternes eget ansvar at sikre, at emballagerne overholder grænseværdierne for PFAS i emballage. Det er også fabrikantens ansvar at beskrive deres kontrol i den tekniske dokumentation, så det sandsynliggøres tilstrækkeligt over for kontrolmyndigheden, at emballagen lever op til kravene. Fabrikanterne må tage stilling til deres produktionslinje og muligheden for at PFAS kan være blevet tilført materialerne bevidst eller ubevidst undervejs i produktionen. Materialernes ophav og produktionen har betydning for, om der skal udføres laboratorietests, og hvor ofte dette skal foregå. Den tekniske dokumentation kan bruges af kontrolmyndigheden til at vurdere, om der er behov for at undersøge en emballage nærmere.
Kommissionen anbefaler en trinvis tilgang til test for PFAS under punkt 5 i kommissionens guidance-dokument.
Der er ikke planer om at anvende muligheden for at lave en national dansk mærkningsordning.