Her kan du se svar på en række hyppige spørgsmål til miljøkrav i emballageforordningen.
(Hvis du leder efter svar på spørgsmål om producentansvar for emballage finder du dem her.)
Problematiske stoffer
Grænseværdierne for PFAS gælder kun emballage med kontakt til fødevarer. Det er fabrikanternes eget ansvar at sikre, at emballagerne overholder grænseværdierne for PFAS i emballage. Det er også fabrikantens ansvar at beskrive deres kontrol i den tekniske dokumentation, så det sandsynliggøres tilstrækkeligt over for kontrolmyndigheden, at emballagen lever op til kravene. Fabrikanterne må tage stilling til deres produktionslinje og muligheden for at PFAS kan være blevet tilført materialerne bevidst eller ubevidst undervejs i produktionen. Materialernes ophav og produktionen har betydning for, om der skal udføres laboratorietests, og hvor ofte dette skal foregå. Den tekniske dokumentation kan bruges af kontrolmyndigheden til at vurdere, om der er behov for at undersøge en emballage nærmere.
Kommissionen anbefaler en trinvis tilgang til test for PFAS under punkt 5 i kommissionens guidance-dokument.
Den 11. februar 2025 er en skæringsdato for genbrugsemballage. Genbrugsemballage, der er bragt i omsætning før den 11. februar 2025 kan blive på markedet uden at skulle tilpasses reglerne i emballageforordningen.
Genbrugsemballager, der er bragt i omsætning efter den 11. februar 2025 skal leve op til forordningens krav, fx om PFAS og identifikation på emballage, når disse krav træder i kraft den 12. august 2026.
PPWR dækker alle typer emballage, men emballage til transport af farligt gods (i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF) er undtaget fra krav om genanvendelighed, genanvendt indhold og genbrug (artikel 6, 7 og 29).
Kravene til fødevarekontaktemballage vedr. PFAS, (oplistet i artikel 5, gældende fra 12. august 2026) omfatter ikke kontaktmaterialer til dyrefoder.
Kravene til fødevarekontaktemballage vedr. PFAS, (oplistet i artikel 5, gældende fra 12. august 2026) omfatter ikke kontaktmaterialer til kosmetik.
Kommissionen anbefaler test af PFAS ud fra en måling af totalfluor, som beskrevet under pkt. 5 i vejledningen.
- Kvantificering af totalfluor (TF) (trin 1): Hvis TF er under 50 mg/kg, kan prøven betragtes som overensstemmende.
- Hvis TF er over 50 mg/kg, kan metoder som pyrolyse-GC/MS anvendes til at bekræfte, om fluoret er organisk (PFAS) eller uorganisk i trin 2. Hvis det organiske fluor er under 50 mg/kg, kan prøven anses for at opfylde kravene.
- Direkte TOP-analyse (total oxiderbare prækursorer) anbefales for at kontrollere overholdelsen af koncentrationsgrænserne på 25 µg/kg (17) og 250 µg/kg i trin 3.
Den præcise forståelse af PFAS uddybes i emballageforordningens artikel 5.
For nuværende er det korrekt, at der kun stilles krav til tungmetaller og PFAS. Der kommer flere krav til løbende. Det er fabrikantens ansvar at sikre, at emballagen overholder kravene. Ansvaret kan godt løftes ved, at leverandøren leverer test/dokumentation.
Dokumentation og compliance
Ja. Fabrikanten vurderer, hvor bredt dens overensstemmelseserklæring kan spænde. Det afgørende er, at den tekniske dokumentation i tilstrækkelig grad viser, at den enkelte emballageenhed lever op til bæredygtighedskravene. Fx kan der være en situation, hvor poser i forskellig størrelse kan dele overensstemmelseserklæring, fordi størrelsen ikke har betydning for bæredygtighedskravene, og poserne er produceret på samme fabrik, af det samme materiale osv.
Dette passer sammen med, at fabrikanten selv kan vælge om identifikationen på emballagen skal være et batchnummer, serienummer eller andet.
Der er ikke planer om at anvende muligheden for at lave en national dansk mærkningsordning.
Overensstemmelseserklæringen skal være på et for kontrolmyndigheden let tilgængeligt sprog. I Danmark vil det dække dansk og engelsk. Kontrolmyndigheder i andre EU-lande kan forholde sig anderledes til, hvad et ”let tilgængeligt sprog” omfatter.
Der er tale om hverdage (arbejdsdage).
Hvis størrelsen af emballagen betyder, at det ikke er muligt at påføre identifikation på emballagen, kan identifikation fremgå af et ledsagende dokument.
Fra den 12. februar 2029 skal genbrugsemballage også være forsynet med et mærke, som oplyser om, at emballagen er genbrugelig. Genbrugsemballager, der er bragt i omsætning mellem 11. februar 2025 og 12. februar 2029 skal have mærket påført senest den 12. februar 2032. Kravet gælder ikke åbne genbrugssystemer, der ikke har en systemoperatør.
For hver emballageenhed med tilhørende overensstemmelseserklæring, skal der være et identifikationsnummer. Identifikation skal følge emballagen hele vejen til den endelige distributør.
Hvis en SKU kan linkes til overensstemmelseserklæringen, kan dette bruges som identifikation.
Identifikationen skal følge emballageenheden, dvs. salgsemballage, transportemballage mv.
Hvis emballagen er bragt i omsætning inden d. 12. august, må emballagen gerne markedsføres efter d. 12. august. Dvs. emballage, som er indkøbt - eller hvor der er indgået aftale om indkøb - før 12. august må gerne bruges til at emballere produkter, som sælges efter 12. august.
Det fremgår af Kommissionens vejledning, at produkter er bragt i omsætning, når der foreligger et tilbud eller aftale mellem parterne om "overførslen af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed". Kommissionen har meddelt, at muligheden for at lade identifikation fremgå af et medfølgende dokument ligeledes kan anvendes for de emballager, der er produceret inden 12. august, og som ikke har fået påtrykt identifikation.
Ja, der arbejdes på sekundær retsakt, der skal sikre harmonisering af registrene for producentansvar. Man skal dog ikke forvente, at dette leder til en fuldstændig ensretning på tværs af EU.
Definitioner ift. emballage
Kommissionen har mundtligt meddelt, at man ikke bliver fabrikant ved at sætte et klistermærke på en emballage. Kommissionen har opdateret FAQ pr. august 2026, så dette afspejles.
En multipakemballage, der også bruges til transport, vil fortsat være en multipakemballage. Kommissionens opdaterede vejledning pr. 3. august 2026 præciserer, at multipakemballage også omfatter displayemballage og kan desuden fjernes uden at ændre ved et produkts karakteristika, hvilket er tilfældet for papkassen om pålægspakkerne.
Urtepotter og plantepotter, herunder spirebakker, betragtes som emballage, hvis de er beregnet til at blive brugt til salg eller transport, herunder potter og bakker, hvor planten blev dyrket i den sidste fase, og hvori den sælges til slutbrugeren. Omvendt er potter og bakker, der anvendes af erhvervsdrivende (f.eks. planteskoler og avlere) som led i deres produktionscyklus, ikke emballage, da de blot muliggør produktionscyklussen.
Den sidste potte eller bakke, der er beregnet til at blive solgt sammen med planten til slutbrugeren betragtes som emballage. Læs hele beskrivelsen af definitionen af plantepotter i Kommissionens vejledning.
Brug af undtagelsen betyder, at det fortsat vil være lovligt at indpakke økologisk frugt og grønt under 1,5 kg i plastik.
Hvis der er tale om salgsemballage, som beskyttes i transportemballage med f.eks. papirstrimler, bobleplast eller lign., betragtes dette lag som tomt rum. For salgsemballage til produkter, der kan falde sammen under transport (eller hvor der kræves frirum for at beskytte en fødevare, eller andre produkter) gælder det, at luft mellem, eller inden i emballerede fødevarer eller beskyttelsesgasser, ikke betragtes som tomt rum. Regler vedr. beskyttelse af produkter og tomt rum er dækket af forordningens artikel 24.
Ikke EU-lande
Som en del af EØS vil Norge også indføre krav tilsvarende PPWR. For yderligere oplysning om implementering i Norge henvises til Miljødirektoratet.
Mikrovirksomheder
Hvis man er mikrovirksomhed og importerer fra et land uden for EU, bliver man fabrikant eller importør, også selvom man er en mikrovirksomhed.