Emballage
Vi skal bruge mindre emballage, og den emballage, som vi bruger, skal være miljøvenlig og let at genanvende. Virksomheder, der fremstiller eller sælger emballage eller emballerede produkter i Danmark og EU skal derfor leve op til en række krav og ansvar.
Producentansvar for emballage er et af kravene. Producentansvaret betyder, at virksomheder skal betale for håndteringen af det emballageaffald, som de skaber, når sætter emballerede produkter på et marked.
Virksomheder skal derudover sikre, at de emballager, som de sætter på markedet, efterlever særlige miljøkrav, fx maximumsgrænser for indhold af PFAS, krav om, at en andel af transportemballager skal være genbrugsemballager, og krav om at emballager skal designes så materialerne kan genanvendes.
Se typiske spørgsmål og svar fra webinaret den 12. juni (publiceret 06-07-2026)
Andet webinar om emballageforordningens krav
Onsdag d. 30. september 2026 kl. 10.00-11.00
Webinaret vil give et overblik over emballageforordningens roller: Hvornår er virksomheder underlagt miljøkrav til emballager og hvornår er virksomheder omfattet af regler om producentansvar? Webinaret har særligt fokus på emballageforordningens roller som fabrikant, importør, distributør og 'udpakker' og de forpligtigelser der knytter sig til rollerne.
Desuden vil Energistyrelsen give eksempler på emballage og emballerede produkters 'rejse' igennem værdikæden og ansvarsplacering. Eksemplerne er udvalgt på baggrund af henvendelser til Energistyrelsen.
Webinaret retter sig mod virksomheder, der tilgængeliggør emballage og emballerede produkter i Danmark og EU.
Følg link til webinaret her:
https://teams.microsoft.com/meet/381406990857337?p=qpdXkQlUNcw00SsGNU
Møde-id: 381 406 990 857 337
Adgangskode: Zy9Uv3wD
OBS:
Der er en deltagerbegrænsning på 1000 deltagere, så vi opfordrer kollegaer til at sætte sig sammen. Webinaret lægges på hjemmesiden i løbet af dagen d. 30 september, så alle får hurtigst muligt mulighed for at se eller gense webinaret
Der vil ikke være mulighed for at stille spørgsmål mundtligt, og vi opfordrer derfor til at stille spørgsmål skriftligt under mødet.