I hvilke typer af udendørstøj findes der PFAS og ftalater

Overtøj, sko og støvler kan være overfladebehandlet med smuds- og vandafvisende fluorstoffer eller være fremstillet af PVC, der er blødgjort med ftalater. Fluorstofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og en del af dem kan give kræft og påvirke immunsystemet.

I hvilke typer af overtøj og sko findes der PFAS og ftalater?
Plast og gummi får sine egenskaber fra forskellige tilsætningsstoffer (additiver), som gør materialet for eksempel blødt, formfast og holdbart. Tilsætningsstoffer kan for eksempel være varmestabilisatorer, blødgørere, flammehæmmere eller biocider. Mange af disse kan være problematiske for miljø og sundhed.

Overtøj, sko og støvler kan for eksempel være overfladebehandlet med smuds- og vandafvisende fluorstoffer (PFAS) eller indeholde plast og gummi med ftalater. 

PFAS har mange egenskaber. De kan gøre tekstiler vand-, fedt- og smudsafvisende samt generelt gøre et materiale holdbart og slidstærkt. Derfor bruges PFAS ofte i overtøj såsom handsker, luffer, flyverdragter, regntøj, overtræksbukser, løbejakker, skitøj og andet all weather-tøj samt i sko og støvler. 
Der er typisk ikke PFAS i strikhuer, uldjakker og uldsokker, blandt andet fordi uld fra naturens side er vand- og smudsafvisende.

Flere PFAS er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, samt påvirke immunsystemet, hvoraf nogle også kan skade det ufødte barn. Da alle PFAS er svært nedbrydelige, kan de med tiden ophobes og bliver problematiske for mennesker og miljø. 

Hvis dit behov er, at overtøjet skal være vandafvisende, findes der i dag gode alternativer, som ikke indeholder PFAS og som stadig kan holde dig tør. Alternativerne har ikke nødvendigvis helt samme egenskaber som PFAS, men der udvikles hele tiden nye alternativer til at gøre overtøj, sko og støvler vand- og smudsafvisende samt slidstærke. 

Overtøj, sko og støvler kan også indeholde blødgørende ftalater. Nogle af disse er skadelige for mennesker og miljø. 

De fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP er klassificeret hormonforstyrrende og derfor reguleret i EU: Virksomheder skal ansøge om godkendelse til anvendelse af de fire ftalater i EU og de må ikke længere markedsføres i visse produkter. 

Selvom de mest problematiske ftalater i dag er regulerede, så står mange flere ftalater på EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer (”Substances of Very High Concern”). Disse kandidatlistestoffer er endnu ikke forbudt at bruge, men forbrugere har ret til at få at vide, om de findes i et produkt de køber. Forhandleren skal svare inden 45 dage. 

Blød PVC er et eksempel på en plasttype med ftalater, som kan findes i for eksempel regntøj og i gummistøvler, men bruges også i andre typer fodtøj. 

PVC indeholder klor og adskiller sig derfor fra andre plasttyper – som for eksempel polyurethan (PU), polyester (PET) og polypropylen (PP). Når PVC-affald brændes i affaldsforbrænding dannes saltsyre og en større mængde restprodukter, der kun kan bortskaffes ved deponi som farligt affald. 

Køber du tøj og sko importeret fra andre steder af verden, kan du generelt ikke være sikker på, at de lever op til EU’s regler for kemikalier. De kan derfor indeholde for eksempel de fire ftalater. 

Genbrugt tøj og sko kan indeholde additiver som ikke længere er tilladt i EU. Når du køber brugt kan du derfor ikke være sikker på, at produktet lever op til de regler der gælder i dag. Men det er miljøvenligt at købe brugt, så vær blot især OBS når du skaffer dig af med produktet senere hen.

 

 

Tips

Kig efter mærkerne
Gå efter de to miljømærkerne Svanemærket og EU-Ecolabet. der stiller krav til indhold af kemikalier der går ud over de lovmæssige regler. 
GOTS og Oekotex er mærker der gælder for tekstilprodukter specifikt. 
Læs mere om Svanemærket og EU-Ecolabel
Læs mere om GOTS og Øekotex

Gå efter overtøj uden PFAS
Der findes efterhånden mange flyverdragter og andet overtøj af vandafvisende materiale, der ikke er overfladebehandlet med PFAS og som stadig holder børn og voksne tørre. Spørg gerne i butikken om tøjet indeholder PFAS.
For omfattende guide til at minimere PFAS i din hverdag se pfasfri.dk

Vær forsigtig, når du imprægnerer tøj eller fodtøj 
Overvej om det er nødvendigt at imprægnere og undgå så vidt muligt midler, der indeholder PFAS. Imprægneringsmidler kan give forskellige gener, så når du skal imprægnere tøj, sko eller støvler, så gør det altid udendørs. Sørg også for ikke at indånde imprægneringen, og undgå direkte hudkontakt. Spørg gerne i butikken om de har en skocreme eller voks, som kan bruges i stedet for imprægneringsspray.

Brug app’en Tjek Kemien
I forhold til indholdet af ftalater, kan du bruge appen Tjek Kemien (https://taenk.dk/kemi/bolig-og-fritid/tjek-kemien-faa-skadelige-kemikalier-frem-i-lyset) til at scanne stregkoder og spørge leverandøren om produktet indeholder stoffer fra EU’s kandidatliste. Du har ret til et svar inden for 45 dage.

Affaldssortér korrekt
Fra 1. juli 2023 kom en ny fraktion til. Tekstilaffald skal sorteres separat. Tekstil med PVC skal dog stadig sorteres for sig på genbrugsstationen, som PVC-affald, ikke tekstilaffald.
Sortér PVC-affald korrekt: PVC-holdige produkter må ikke komme i restaffald, men skal derimod afleveres på genbrugsstationen. Her sorteres blød PVC fra som farligt affald og hård PVC afleveres til kommunes indsamlingsordning til genanvendelse.