Informationsmateriale om lettere forurenet jord

I mange byområder, typisk de ældre, er jorden lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Diffus jordforurening er opstået gennem længere tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder. Fx bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv.

Du kan ikke umiddelbart selv se eller lugte, om jorden i din have eller på den lokale legeplads er lettere forurenet. Hvis du bor i byen, skal du som udgangspunkt regne med, at det er den.

Fra den 1. januar 2008 er jorden i alle byzoner som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenede områder. Landets kommuner kan dog løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder i/af områdeklassificeringen.

Hvis du vil finde ud af, om din grund er lettere forurenet, skal du først og fremmest spørge kommunen, om din grund ligger i et område, der er klassificeret som lettere forurenet. I så fald er der stor sandsynlighed for, at din grund er lettere forurenet. Hvis du selv vil undersøge, om din grund er lettere forurenet, kan du lave en undersøgelse af jorden

Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre risikofaktorer. Sundhedsrisikoen er i størrelsesordenen med den risiko, der er ved forureningen i almindelig dansk kost, og væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer. Og så kan du undgå risikoen ved lettere forurenet jord ved at tage enkle forholdsregler.

Om områdeklassificering og opgavefordeling

Jordforureningsloven omfatter alle jordforureninger, uanset hvornår og hvordan de er opstået. De eneste jordforureninger, der ikke dækkes af jordforureningsloven, er forurening, som skyldes almindelig anvendelse af gødning, slam og pesticider i landbrug, skovbrug o.l.

Siden jordforureningsloven trådte i kraft, har der løbende været ændringer af loven. Den mest omfattende lovændring – blev vedtaget i sommeren 2006.

Formålet med lovændringen er at målrette og prioritere jordforureningsindsatsen, at forenkle bestemmelserne om kortlægning og at mindske ulemperne for borgerne, samtidig med at det høje sundhedsmæssige beskyttelsesniveau bevares.

Hovedindholdet i lovændringen er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede større sammenhængende områder.

Den lettere forurening findes især i byerne og stammer typisk fra længere tids forureningspåvirkning fra flere kilder. Bl.a. fra bilers udstødning og industriens udledninger.

Som udgangspunkt er alle byzoner derfor områdeklassificeret pr. 1. januar 2008. Det betyder, at hvis du bor i byen, er din grund som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet.

Kommunerne kan efter nærmere undersøgelser vælge at udvide eller indskrænke områdeklassificeringerne.

Når din jord er mere end lettere forurenet

Hvis du støder på jord, som lugter (fx af olie) eller er misfarvet, kan der være tale om en kraftigere forurening fra en særlig kilde. Eksempelvis forurening fra en olietank. Afhængigt af forureningskoncentrationen kan der være behov for at kortlægge forureningen.

Derfor er det vigtigt, at du med det samme giver kommunen besked om forureningen – ja, rent faktisk har du pligt til det. Hos kommunen kan du få at vide, om der er tale om en kendt forurening, og hvordan du skal forholde dig til forureningen. Eventuelt om regionen skal drages ind.

Regionen er den myndighed i Danmark, der kortlægger forurenet jord.

Læs mere om opgavefordelingen mellem kommuner og regioner

Forskellen på lettere og kraftigere forurening

Alle byzoner blev pr. 1. januar 2008 som udgangspunkt områdeklassificeret som lettere forurenet. Det betyder bl.a., at lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. Lettere forurenet jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening stammer bl.a. fra bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv. Områdeklassificeringen skal forhindre, at lettere forurenet jord flyttes til uforurenede områder.

Til gengæld skal grunde med kraftigere jordforurening stadig kortlægges. Grunden kan være blevet kraftigere forurenet, hvis der tidligere har ligget en losseplads, en benzintank eller et renseri på grunden. Der vil i så fald være tale om en punktkildeforurening.

En ny nuancering af kortlagte boligejendomme blev indført pr. 1. januar 2007. Nuanceringssystemet er inspireret af systemet om tilstandsrapporter ved huskøb og er en forenklet og standardiseret måde, hvorpå regionen kan formidle oplysninger om et forurenet areal. 

Punktkilder versus diffus jordforurening

Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis velafgrænset forurening, hvor der er høje forureningskoncentrationer. Forureningen stammer fx fra en virksomhed, der har spildt eller nedgravet affald i jorden.

Diffus jordforurening består typisk af forholdsvis ensartede og lave forureningskoncentrationer i et større område. Forureningen er opstået gennem længere tids spredning eller opblanding af forureningsbidrag fra forskellige kilder. Fx bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv.

Sammenligning med fødevarer

Risikoen ved ”lettere forurenet” kan nemmest forklares ved at sammenligne med den risiko, mennesker udsættes for gennem føden. Det betyder, at hvis du udsættes for den lettere forurenede jord uden at følge nogle enkle råd om aktivitet i haven, så vil du blive udsat for samme mængde af stofferne, som vi ved, at alle danskere i gennemsnit får via føden hver dag.

Du kan helt undgå påvirkningen fra lettere forurenet jord, hvis du følger nogle enkle råd. Ligesom du for nogle af stofferne kan reducere påvirkningen fra fødevarer ved at undgå at spise stegt kød eller fisk og røget mad.

Det koster det at have en lettere forurenet grund

Du kan ikke blive tvunget til at betale for, at den forurenede jord på din grund bliver fjernet, da du ikke selv er skyld i forureningen.

Der er heller ikke grund til at forvente, at dit byhus falder i værdi. Det gælder nemlig for alle huse i byzoner, at jorden pr. 1. januar 2008 som udgangspunkt er områdeklassificeret som lettere forurenet.

Nogle områder i byzonen kan komme ud af områdeklassificeringen, hvis kommunen vurderer, at området ikke er lettere forurenet.

Kun større sammenhængende områder kan udtages – ikke en enkelt ejendom.

Du skal dog være opmærksom på, at det koster penge at fjerne jord fra din grund. Du skal anmelde bortskaffelse af jord til kommunen. Læs mere om bortskaffelse af jord på din kommunens hjemmeside.

Vi mennesker bliver hver dag udsat for et stort antal kemiske stoffer, fx gennem maden vi spiser, luften vi indånder, og vandet vi drikker. For at undgå at både vi – og naturen omkring os – bliver udsat for større mængder kemikalier, end vi kan tåle, findes der grænseværdier for mange stoffer.

En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemisk stof der er acceptabel i bestemte sammenhænge. Til det arbejde bruger vi to niveauer af grænseværdier.

Kriterier er ”det gule lys”

De fleste grænseværdier, der skal forebygge negative effekter på mennesker og miljø, er sat lavt. Det betyder, at selv hvis de bliver overskredet, skal vi mennesker udsættes for meget store mængder af stoffet – fx spise jord hver dag hele livet – før vi bliver syge.

Du skal derfor opfatte de forebyggende grænseværdier som sikkerhedsgrænser og ikke som faregrænser – de er ”det gule lys”.

Når det gule lys blinker

Der er nogle få stoffer, hvor ”det gule lys” har blinket i lang tid. Det gælder særligt bly, tjærestoffer og cadmium. Fælles for disse stoffer er, at de påvirker mennesker i meget små mængder, at de har været brugt eller produceret i store mængder, og at de kun langsomt forsvinder igen fra naturen. Det har myndighederne haft tid og mulighed for at håndtere. Fx er det nu forbudt at tilsætte bly til benzin. Heldigvis er det nemt at undgå at blive udsat for den del af stofferne, som er i lettere forurenet jord. Du skal blot følge de enkle råd, som du kan finde her på hjemmesiden.

Det fortæller grænseværdier

En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemisk stof der er acceptabel i bestemte sammenhænge. Der er to vigtige grænseværdier: jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet.

Det forebyggende niveau

Kvalitetskriteriet er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, hvor vi ikke forventer negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv.

Hvis jordkvalitetskriterierne ikke er overskredet, betragtes grunden som uforurenet. Der er ikke grund til at tage særlige forholdsregler i den daglige omgang med jorden.

Mellem det forebyggende niveau og indsatsniveauet

Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet, men ligger under afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet.

Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Men det er en god idé at følge råd og vejledning her på hjemmesiden.

Indsatsniveauet

Afskæringskriteriet er den grænseværdi, som angiver den koncentration af kemiske stoffer, hvor der er sket en forurening af jorden – og hvor man bør gøre en indsats. Hvis afskæringskriterierne for et eller flere stoffer er overskredet, betyder det, at forureningen skal kortlægges, og at der skal ryddes op, hvis jorden bliver anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Grænseværdier for kemikalier i jord

For at kunne vurdere, hvornår jord er forurenet, hvornår der er behov for at rydde op på forurenede grunde, og hvornår der er behov for at rådgive mennesker, som bor på lettere forurenede grunde, har miljømyndighederne fastsat grænseværdier for kemikalier i jord.

Hvis koncentrationen af kemikalier i jord ligger under kvalitetskriteriet , kan du frit bruge jorden. Også til bolig, børneinstitutioner og legepladser, hvor børn kan komme i direkte berøring med jorden.

Hvis forureningen ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet. Her er de sundhedsmæssige effekter forholdsvis små. I forhold til sådanne forureninger vil myndighederne rådgive om, hvordan du bedst undgår at blive påvirket af forureningen. Det kan du læse mere om her på hjemmesiden.

Hvis koncentrationen af kemikalier ligger over afskæringskriteriet , skal regionen kortlægge grunden. Samtidig vil regionen vil stå for en offentlig indsats mod forureningen. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag.

Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge. Afhængigt af prioriteringen i din region kan der gå langt tid, inden regionen når til din boligejendom. 

Hvis den offentlige indsats består af rådgivning om brug af ejendommen, vil du normalt få besked om det allerede i kortlægningsbrevet fra regionen.

Læs mere om grænseværdier for kemikalier i jord

Mange steder i Danmark er jorden lettere forurenet. Især i de ældre byområder i landets større byer. Forureningen er opbygget gennem mange år. Den stammer bl.a. fra bilers udstødning og industriens udledninger af røg og støv. Der er ingen umiddelbar sundhedsfare ved kontakt med lettere forurenet jord.

Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord er beskeden sammenlignet med mange andre risikofaktorer. Risikoen er fx væsentlig lavere end risikoen ved luftforurening i større byer. Myndighederne har også sammenlignet jordpåvirkningen med, hvor mange forurenede stoffer mennesker udsættes for gennem føden: Hvis du udsættes for den lettere forurenede jord uden at følge nogle enkle råd, så vil du blive udsat for samme mængde af stofferne, som vi ved, at alle danskere i gennemsnit får via føden hver dag.

Du kan helt undgå påvirkningen fra lettere forurenet jord, hvis du følger nogle enkle råd. Ligesom du for nogle af stofferne kan undgå påvirkningen fra fødevarer ved at undgå at spise stegt eller røget mad.

Vi ved, at nogle planter optager tungmetaller fra jorden – mest ved at forureningen hæfter til overfladen. Det betyder, at frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, kan indeholde tungmetaller og tjærestoffer. Vi ved også, at små børn både er mere følsomme og mere udsatte end voksne. Og vi ved, at når jord bliver opblandet i husstøv, kan mennesker risikere at indånde det, når de trækker vejret.

Nogle gode råd er derfor at vaske hænder og skifte sko efter udendørsleg og havearbejde – og at vaske frugt og grønt og skrælle rodfrugter inden brug.

Udenlandske undersøgelser viser, at børn kan få problemer med at koncentrere sig, lære nyt og bruge sproget, hvis de har forhøjet indhold af bly i blodet. Og bly er et af de mest hyppige stoffer i lettere forurenet jord. Der er derfor god grund til at tage særlige hensyn.

Det betyder lettere forurenet jord for børns sundhed

Børn er både mere følsomme og mere udsatte over for lettere forurenet jord end voksne. Det skyldes en lang række faktorer:

Små børns adfærd med at putte ting og fingre i munden gør dem mere udsatte end voksne.

Samtidig er børns organer under udvikling. Det betyder, at børn er mere følsomme over for de stoffer, som jorden oftest er forurenet med. Bly kan fx påvirke hjernen, som er et organ, der netop først er færdigudviklet meget sent i livet. Cadmium påvirker bl.a. knoglerne, som jo også hos børn hele tiden vokser. Tjærestofferne er kræftfremkaldende og alene det, at børn har et langt liv foran sig, giver dem en større risiko for at udvikle kræft.

Nogle gode råd er derfor at vaske hænder og skifte sko efter udendørsleg og havearbejde – og at vaske frugt og grønt og skrælle rodfrugter inden spisning.

Bly, cadmium og tjære

I flere af landets større byer er jorden typisk lettere forurenet med bly, cadmium og tjærestoffer. Du kan her læse om, hvordan bly, cadmium og tjærestoffer påvirker børn.

Du bør være opmærksom på, at der i lettere forurenet jord er tale om meget små koncentrationer og derfor kun svag påvirkning.

Bly

Børn indtager først og fremmest bly gennem den almindelige kost. Vi ved ikke, om bly fra jorden optages fra tarmene i samme omfang som bly i maden. Hvis det er tilfældet, kan små børn, som leger på lettere forurenet jord, få lige så meget bly fra jorden, som de i forvejen får gennem kosten.

Bly skader især hjerne- og nervesystemet, og børn er særligt følsomme. Undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem et forhøjet blyindhold i blodet og vanskeligheder med koncentration, sprog og indlæring.

Hos voksne er der efter lang tids indtagelse af større mængder bly påvist nyreskader og øget forekomst af hjerte-karsygdomme. Nogle blyforbindelser er klassificerede som mulig kræftfremkaldende hos mennesker.

Cadmium

Cadmium er et metal, der findes naturligt i jorden, men stoffet har også gennem lang tid været anvendt i en række forskellige produkter, bl.a. batterier. En del planter, særligt korn og andre frøafgrøder, kan optage cadmium fra jorden.

Gennemsnitlig indtager en voksen person 17 mg cadmium pr. dag, som især stammer fra kornprodukter og grøntsager. Rygning kan bidrage med yderligere 1-2 mg pr. cigaret.

Indtagelse af cadmium kan give nyreskade med nedsat nyrefunktion og eventuelt knogleskørhed.

Indånding af cadmium kan desuden give lungekræft.

Tjærestoffer

Føden er en væsentlig kilde til indtagelse af tjærestoffer. Indholdet i maden varierer dog stærkt med kostens sammensætning, fx er kornprodukter, spiseolier, frugt, grøntsager, fisk og skaldyr væsentlige kilder. Desuden dannes der tjærestoffer ved madlavning, specielt ved grillstegning og røgning.

Andre, mindre kilder er forurening i udeluften, forurening i indeluften (fx passiv rygning) og eventuel kontakt med forurenet jord. Små børn, som spiser forurenet jord, vil også få tjærestoffer herfra.

Tjærestoffer er kræftfremkaldende.

Hvis du bor i en by, bør du være opmærksom på, hvilke krav der bliver stillet til dig, og hvilke muligheder du har. Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvis du vil have undersøgt jord på din grund

Hvis du ønsker at få en erklæring om forureningstilstanden på din ejendom, kan du vælge selv at få lavet en undersøgelse af jorden. Vi anbefaler, at du kontakter din kommune og følger kommunens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

Ved at indsende undersøgelsesresultaterne til kommunen kan du efterfølgende få en erklæring om forureningstilstanden på din ejendom.

Du skal være opmærksom på, at selv om du får en erklæring på, at jorden er ren, kommer du ikke ud af områdeklassificeringen. Til gengæld kan du bruge erklæringen, når du skal flytte jord. Eller over for en køber, hvis du en dag skal flytte.

Områdeklassificeringens omfang

Som udgangspunkt er byzonen områdeklassificeret pr. 1. januar 2008. Det betyder, at hvis du bor i byen, er din grund som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet. Kommunerne har dog mulighed for at tage større delområder ud af områdeklassificeringen, hvis de har viden om, at jorden ikke er forurenet. Det har mange kommuner med tiden gjort, så det er ikke sikkert, at din by-grund ligger i et områdeklassificeret område. Du kan søge oplysninger herom hos din kommune.

En områdeklassificering er, som navnet siger, en overordnet klassificering af et område. Enkelte ejendomme i området kan ikke tages ud. Det betyder, at du ikke selv kan gøre noget for at komme ud af en områdeklassificering. Kommunen kan derimod tage et større samlet område ud, hvis kommunen vurderer, at området ikke er lettere forurenet.

Du kan godt få lavet en undersøgelse af jorden – og efterfølgende få en erklæring på, at jorden er ren. Men du kan ikke bruge erklæringen til at komme ud af områdeklassificeringen. Til gengæld kan du fx bruge erklæringen i forbindelse med salg en ejendom. 

Hvis du vil flytte jord

Hvis du bor i et område, der er klassificeret som lettere forurenet  (områdeklassificeret), har du pligt til at anmelde flytning af jord til kommunen. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at lettere forurenet jord ikke bliver spredt til uforurenede arealer. Når det drejer sig om højst 1 m ³ jord, kan du køre den til den kommunale genbrugsstation.

Hvis du har en erklæring om forureningstilstanden på din ejendom, kan du bruge den, når du skal flytte jord.

Hvis du selv vil rydde op på din grund

Er din grund lettere forurenet, vil du som udgangspunkt ikke få den ryddet op af regionen. Det skyldes, at lettere forurenet jord ikke er så forurenet, at der normalt vil være behov for at fjerne den – nogle enkle forholdsregler er nok til at afværge risici. Men du har naturligvis mulighed for selv at gennemføre en oprydning af forureningen på din grund.

Du skal selv betale for oprydningen. Det anbefales, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for oprydning af forurenede grunde.

Selv om din grund bliver ryddet helt op, vil den, hvis den ligger i en områdeklassificeret byzone, ikke blive taget ud af områdeklassificeringen. Du kan dog anmode kommunen om en erklæring om forureningstilstanden, så du har dokumentation for, at der ikke er forurening på din grund.

Hvis du skal bygge

Det er et krav, at de øverste 50 cm af jorden ikke er forurenet, hvis du ønsker at bygge bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus.

Dette gælder også, hvis der udføres tilbygninger eller andre bygge- og anlægsarbejder på en grund, der i forvejen anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Kravet gælder dog ikke, hvis der er tale om en tilbygning til et eksisterende 1- eller 2- familiehus.

Alternativet er, at ejeren eller brugeren sikrer, at der bliver etableret en varig, fast belægning oven på den forurenede jord. Det kan eksempelvis ske ved at lægge fliser, asfaltere eller lignende.

Kontakt altid din kommune, hvis du vil bygge.

Hvis du skal købe eller sælge en grund

Hvis du overvejer at købe eller sælge en ejendom, kan du henvende dig til kommunen og få at vide, om ejendommen ligger i et område, der er klassificeret som lettere forurenet (områdeklassificeret).

Ejendomsmægleren har pligt til at indhente oplysninger om, hvorvidt en ejendom er lettere forurenet eller kortlagt som forurenet. Derudover har sælgeren pligt til at oplyse om en eventuel forurening på ejendommen.

Du kan også bede kommunen om at sende oplysninger om eventuel rådgivning, der er givet generelt i området – eller om eventuel rådgivning eller handlepligter i forhold til ejendommen.

Hvis du ønsker vide, om din ejendom er kortlagt pga. kraftigere forurening, kan du henvende dig til regionen. Regionen er den myndighed, der kortlægger forurenede grunde i Danmark.

Hvis du selv handler bolig, kan du også få oplysninger på Boligejer.dk

Når små børn ikke sover eller spiser, så leger de som regel. Og når små børn leger, så propper de gerne ting i munden. Jord fra haven, beskidte fingre, og ting de finder på gulvet, når de kravler rundt.

Mange steder i Danmark er jorden lettere forurenet. Da små børn er særligt følsomme over for forurening, skal hverdagen – både hjemmet og haven samt daginstitutionen og legepladsen i gården – være indrettet på en måde, så børns kontakt med forurenet jord er minimal.

Råd i hverdagen

Små børn har en tendens til at proppe alt i munden; jord, beskidte fingre, legetøj og meget andet. Samtidig er små børn særligt følsomme over for nogle af de mest almindelige stoffer, som jorden er forurenet med. Det skyldes, at børn stadig er under udvikling og har et langt liv foran sig.

De fleste hverdagsråd handler derfor om at skåne små børn mest muligt for kontakt med forurenet jord:

• Vask hænder
• Klip negle
• Skift sko
• Gør ofte rent

Ved at følge rådene minimerer du risikoen for, at dine børn indtager forurenet jord. Gør det til en god vane altid at vaske hænder inden et måltid. Og efter udendørsleg og havearbejde. Brug evt. en våd engangsklud til at vaske hænderne, når I er på tur.

Husk, at børn ikke bare risikerer at spise jord, når de leger i haven. De risikerer også at indånde jord, som bliver opblandet i husstøv, og at spise jord, der kommer med indenfor. Fx via beskidte sko.

Brug derfor ikke de samme sko udenfor og indenfor. Det er også godt, at du sørger for, at dine børn har skiftesko med i institution.

Læg ikke tæpper ved indgangsdøre, eller hvor mange mennesker færdes dagligt, da skidt hober sig op i tæpper. Læg i stedet måtter, som kan rengøres dagligt. Læg desuden skraberiste foran døre. Et andet godt råd er at undgå, at børn bruger garderober og entreer som legearealer. Det undgår du bedst, hvis du indretter hjemmet eller daginstitutionen, så børnene kan tage udendørs tøj og fodtøj af uden først at skulle passere opholdsrum.

Og så bør du selvfølgelig sørge for at feje, støvsuge og vaske ofte og grundigt. Både gulve og møbler skal holdes rene.

Råd om dyrkning og spisning af frugt/grønt

Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene propper forurenet jord i munden, når de er med i køkkenhaven.

Du kan evt. bygge højbede med ren jord eller bruge plantekasser og -sække. Højbede er nærmest små indrammede køkkenhaver, hvor du selv bestemmer størrelse, højde, form og materiale. Du kan fx lave højbede af træ, betonsten, granit eller brosten. Det er desuden en god idé at dække jorden mellem højbedene med græs, fliser eller grus.

Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, hvis du følger nogle få og fornuftige råd:

• Dæk bar jord i bedene
• Rengør frugt og grøntsager
• Skræl rodfrugter inden spisning
• Husk hygiejne ved havearbejde

Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende. Barkflis kan du også dække jorden under buske med. Sørg for, at børn ikke leger, graver eller spiser i køkkenhaven.

Der er god grund til at rengøre frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord. Vask, og rengør derfor grøntsagerne grundigt inden tilberedning eller spisning. Skyl, og rengør også bær og frugter fra træer grundigt, før du spiser eller serverer dem. Spis ikke bær, der er tilsmudsede med jord ved plukningen eller sidder tæt ved jorden. Et andet godt råd er, at du ikke dyrker jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense.

Det er en god idé at bruge havehandsker, når du arbejder med lettere forurenet jord. Uanset om du har brugt handsker eller ej, er det også altid en god idé at vaske hænder efter havearbejde og at skifte sko.

Råd om indretning af haver

Hvis du bor i rækkehus, parcelhus eller fx har et sommerhus eller en kolonihave, og der færdes børn i haven, bør du tildække bar jord.

Du kan her læse om de forskellige muligheder for at undgå bar jord:

• Dæk bar jord
• Læg fast bund i sandkassen
• Læg underlag under gynger og andre legeredskaber

Der er mange måder, du kan dække jorden på. Du kan dække jorden med sand, grus eller barkflis. Træbelægninger og klinker er en anden mulighed – men husk, at træ og klinker bliver glatte i regnvejr. Eller du kan dække jorden med græs. Undgå ”bare pletter” – udtynd bl.a. større træer, der skygger på græsset.

Fliser og asfalt giver en effektiv beskyttelse mod direkte kontakt med jorden. Samtidig har asfalt den fordel, at større børn kan bruge den til rulleskøjtebane eller hinkeruder. Endelig kan du afskærme jord omkring større træers rødder med grus, flade afrundede sten eller runde bænke omkring træstammen.

Uanset om det er en legeplads i din have, i jeres fælles gård eller i daginstitutionen, er det de voksnes opgave at sikre legeredskaberne. Det er vigtigt, at der er fast bund i sandkasser, så børn ikke kan grave sig ned i lettere forurenet jord. Du kan fx lægge en bund af fliser. Et andet godt råd er at lægge underlag under gynger og andre legeredskaber, som står direkte på jorden. Fx vasket sand, perlesand, grovsand eller barkflis.

Udskift gamle sveller, telefonmaster eller lignende i jeres have eller på jeres legeplads. Nye uimprægnerede sveller af bøg eller elm er et godt alternativ. Du kan også vælge at tildække gamle sveller, telefonmaster eller lignende i jeres have eller på jeres legeplads med brædder.

Se en samlet liste over de praktiske foranstaltninger, der kan foretages på friarealer.

Mange spørgsmål trænger sig på, når man hører om lettere forurenet jord. På denne side kan du finde svar på disse ofte stillede spørgsmål:

Hvorfor er børn mere følsomme end voksne?

Det skyldes en lang række faktorer. I forhold til jord er det særlig små børns adfærd med at putte ting og fingre i munden, som gør dem mere udsatte, ved at de får mere jord ind gennem munden end voksne. Samtidig er børns organer under udvikling, så de er mere følsomme over for de stoffer, som jorden oftest er forurenet med. Bly kan fx påvirke hjernen, som er et organ, der netop først er færdigudviklet meget sent i livet. Cadmium påvirker bl.a. knoglerne, som jo også hos børn hele tiden vokser. Tjærestofferne er kræftfremkaldende og alene det, at børn har et langt liv foran sig, giver dem en større risiko for at udvikle kræft.

Hvad bør vi selv gøre for at sikre legepladsen?

I bør arbejde på at mindske antallet af steder, hvor børn kommer i direkte kontakt med lettere forurenet jord. Jorden kan fx dækkes med græs, flis, asfalt eller ny jord. Læg desuden fast bund i jeres sandkasser.

Hvor udsatte er voksne over for lettere jordforurening?

Voksnes risiko for at få effekter af lettere forurenet jord er meget lille. Da deres adfærd i forhold til jord er anderledes end børns, og de samtidig heller ikke er særligt følsomme over for de stoffer, som indgår i forureningen. Også voksne bør dog vaske frugt og grønt før indtagelse samt skrælle rodfrugter. Samtidig bør de voksne være gode eksempler for børn – fx ved at tage skoene af, inden man går indenfor.

Hvad gør jeg, hvis jeg opdager en jordforurening på min grund?

Hvis du støder på jord, som lugter (fx af olie) eller er misfarvet, kan der være tale om en kraftigere forurening fra en særlig kilde. Eksempelvis forurening fra en olietank. Afhængigt af koncentrationen af forurening kan der være behov for at kortlægge forureningen.

Du har pligt til med det samme at give kommunen besked om forureningen. Hos kommunen kan du få at vide, om der er tale om en kendt forurening. Her kan du også få at vide, om det er kommunen eller regionen, der kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til forureningen. Regionen er den myndighed i Danmark, der kortlægger forurenet jord. 

Kan det komme til at koste mig penge, at min grund er forurenet?

Du kan ikke blive tvunget til at betale for, at den forurenede jord på din grund bliver fjernet, da du ikke selv er skyld i forureningen. Der er heller ikke grund til at forvente, at dit byhus falder i værdi. Det gælder nemlig for alle huse i byzoner, at jorden pr. 1. januar 2008 er områdeklassificeret som lettere forurenet.

Nogle områder i byzonen kan komme ud af områdeklassificeringen, hvis kommunen vurderer, at området ikke er lettere forurenet. Kun større sammenhængende områder kan udtages – ikke en enkelt ejendom.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vil bortskaffe forurenet jord, er det forbundet med omkostninger. Du skal anmelde bortskaffelsen til kommunen.

Hvad gør man, hvis alment tilgængelige arealer er lettere forurenet?

Alment tilgængelige arealer er de steder, vi alle sammen har fri adgang til. Både offentlige og private. Det kan være udendørs fællesarealer ved boligbebyggelse, parker og legepladser.

På alment tilgængelige arealer, hvor lettere forurening skaber en sundhedsmæssig risiko, kan kommunen kræve, at grundejeren sikrer, at mennesker ikke umiddelbart kan komme i kontakt med den forurenede jord. Det kan fx være krav om at dække med barkflis under legeredskaber, dække et opholdsareal med græs eller indhegne et areal.

Hvilke brancher er kilder til jordforurening?

Der er mange kilder til forurening – en af de største er industrien.

Du kan her se en liste over de brancher, der ofte har medført forurening.