Arealopgørelse over § 3 natur

I årene 2011 til 2013 gennemførte Miljøstyrelsen en omfattende opdatering af registreringen af de § 3-beskyttede naturtyper. Som følge af den landsdækkende opdatering, er der sket ændringer i forhold til hvor meget § 3-natur der er registreret og hvordan arealet fordeler sig mellem de forskellige § 3-naturtyper.

På denne side præsenteres først udviklingen indenfor § 3-registreringer af de forskellige naturtyper med udgangspunkt i registreringer fra 1996, 2006 og 2016. Dernæst præsenteres § 3-data fra 2016, herunder opgørelser over fordeling af naturtyperne på lands-, regions- og kommuneniveau samt i relation til Natura 2000, fredninger og omkringliggende arealer. Opgørelserne er udarbejdet på baggrund af DCE’s videnskabelige rapport af Gregor Levin (2016): ’Geografiske analyser af § 3-registrede arealer – Analyser af overlap mellem § 3-registrerede arealer og andre geografiske data.

En opgørelse over beskyttede vandløb er lavet separat og præsenteres nederst på siden.
 

Udviklingen i naturtyperegistreringer fra 1996-2006

I 1996 og 2006 indsendte de tidligere amter oplysninger om deres naturtyperegistreringer. Tallene fra disse registreringer præsenteres herunder sammen med DCE’s tal fra 2016.

Cirka 10,3 % procent af det samlede danske areal var i 2016 registreret som § 3-beskyttet natur. Arealmæssigt svarer det til, at 444.071 ha af det samlede danske landareal på 4.311.307 ha i 2016 var omfattet af § 3. Dette er en lille stigning i det samlede § 3-registrerede areal, der i både 1996 og 2006 var cirka 1 procent lavere. I diagrammet nedenfor ses den procentvise fordeling af naturtyperne for årene 1996, 2006 og 2016 i forhold til Danmarks samlede areal.

 


I tabellen nedenfor vises en oversigt over de specifikke tal for de enkelte naturtypers samlede registrerede areal.

§ 3-naturtyper

1996 (ha)

2006 (ha)

2016 (ha)

56.735

62.896

68.658

Mose

89.919

92.817

101.773

Eng

103.722

96.379

108.064

Strandeng

43.622

42.870

46.734

Overdrev

25.986

27.792

34.054

Hede

82.013

84.455

84.789

I alt

401.996

407.209

444.071

En stor del af de mindre ændringer der ses mellem årene skyldes præciseringer af de beskyttede områders beliggenhed og afgrænsning. Mellem årene 1996 og 2006 er de største forskelle at finde ved naturtyperne eng og sø, mens de største ændringer mellem årene 2006 og 2016 ses ved naturtyperne overdrev, eng og mose. Det samlede § 3-areal i 2016 er 444.971 ha, og arealmæssigt er naturtyperne mose og hede størst repræsenteret i det samlede § 3-areal. Nedenfor vises den procentvise fordeling af naturtyperne i forhold til det samlede registrerede § 3-areal i 2016.

 

Fordelingen af § 3 arealer og naturtyper i 2016

På det regionale plan har region Midtjylland den største andel af § 3-natur i forhold til regionens samlede arealstørrelse, mens region hovedstaden har den laveste. I den midtjyske del af landet er cirka 31 % af det samlede areal i regionen registreret som § 3-natur.


Inden for de forskellige § 3-naturtyper udgør enge en særligt stor del i både region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark, ligesom heder også tæller en stor andel af de midt- og nordjyske regioners samlede § 3-natur. I region Sjælland og hovedstaden er det søer der dominerer det samlede § 3-areal, mens naturtypen mose synes at være en væsentlig andel af det samlede § 3-areal i alle landets 5 regioner.


På det kommunale plan er de 10 kommuner med mest § 3-natur alle lokaliseret i Jylland, hvor Thisted Kommune har det største samlede areal af § 3-natur. De enkelte 10 kommuners samlede § 3-areal ses på nedenstående figur.


Indenfor de forskellige § 3-naturtyper udgør heder en særligt stor andel af de registrerede § 3-arealer i Vest-, Nord- og det centrale Jylland, mens Østdanmark er karakteriseret ved en mere varieret sammensætning af § 3-naturtyper. Desuden har enkelte kommuner i Midtjylland og på Sjælland en meget stor andel af § 3-beskyttede søer.

På nedenstående kort vises den geografiske fordeling af § 3-natur i Danmark på baggrund af de enkelte kommunernes procentvise andel af § 3-natur.

 

Kort: Gregor Levin (2016): ’Geografiske analyser af § 3-registrede arealer’ – Analyser af § 3-registrerede arealer og andre geografiske data’.


§ 3-natur og overlappende samt omkringliggende arealer

Omkring halvdelen af de § 3-registrede arealer ligger enten indenfor Natura 2000-områder, fredninger, statsejede arealer, nationalparker eller vildtreservater. De § 3-beskyttede arealer overlapper især med Natura 2000-områder. På landsplan ligger cirka 41 % af den samlede § 3 natur også i et Natura 2000 område. Næsten 80 % af det samlede areal af § 3-beskyttede områder med strandeng ligger også i Natura 2000. Til sammenligning er kun en andel på cirka 25 % af de § 3-registrerede arealer med eng eller overdrev beliggende indenfor Natura 2000-områderne. Fordelingen af de forskellige naturtypers andel som ligger indenfor Natura 2000-områder ses på nedenstående figur.


Ser man på det samlede billede af § 3-arealer i Natura 2000-områderne fordeler naturtyperne sig lidt anderledes. For § 3-registrerede heder er langt den største andel af det samlede areal beliggende i Natura 2000-områderne, mens en høj andel af § 3-registrerede søer, moser og strandenge også er beliggende i et Natura 2000-område. De forskellige naturtypernes fordeling i forhold til det samlede § 3 areal der ligger i Natura 2000 ses nedenfor.


En stor del af § 3-naturen ligger i Natura 2000-områder, en anden væsentlig del er arealer med fredninger. I alt overlapper cirka 23 % af det § 3-registrerede areal med fredninger. Heder eller strandeng er de § 3-naturtyper der har den største andel af arealer med fredninger.



Arealanvendelsen omkring et § 3-areal kan have negativ eller positiv indflydelse på naturindholdet og naturkvaliteten af det enkelte naturareal. På figuren nedenfor er de forskellige naturtypers fordeling i forhold til omkringliggende arealanvendelse indenfor 100 meter fra § 3-arealet illustreret. Alle naturtyperne har en stor andel af områder der støder op ad anden natur, det gør sig særlig gældende for hede-arealerne. Intensivt landbrug udgør også en stor andel af den omkringliggende arealanvendelse til § 3-områderne.



En samlet tabel over kommunernes andel af § 3 natur findes  her .


Den fulde DCE rapport :   ’Geografiske analyser af § 3-registrede arealer’ – Analyser af § 3-registrerede arealer og andre geografiske data’  (Gregor Levin), kan tilgås  her .


§ 3-beskyttede vandløb

Danmark har ca. 64.000 km vandløb, som alle er omfattet af vandløbsloven, hvoraf 28.000 km også er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3. På baggrund af data fra Danmarks Miljøportals Arealinformation(2014) præsenteres i det nedenstående en oversigt over fordelingen og mængden af beskyttede vandløb fordelt på regioner og kommuner.

Den samlede længde mængde af beskyttede vandløb er størst i Region Syddanmark, hvor 32 % af den samlede mængde beskyttede vandløb findes, efterfulgt af Region Midtjylland og Region Nordjylland.



På det kommunale plan er der store variationer i fordelingen af beskyttede vandløb kommunerne i mellem, hvor nogle kommuner har meget store mængder af beskyttede vandløb, mens andre har få eller ingen. På kortet nedenfor ses fordelingen af kommunernes samlede mængde af beskyttede vandløb.


 

Grafer over de enkelte kommuners længde af §3-beskyttede vandløb kan ses  her .