Føring af sprøjtejournal

Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre sprøjtejournal. Dette gælder både for jordbrugserhvervet (inkl. skovbruget), golfbaner, kommunale medarbejdere, anlægsgartnere mv.
Desuden skal nogle virksomheder årligt indberette deres samlede forbrug af sprøjtemidler per afgrøde.

Sådan fører du din sprøjtejournal

Der er indholdskrav til sprøjtejournalen men ingen formelle krav til, hvordan den føres. Den kan altså både føres på papir, elektronisk mv.

Download et eksempel på udformningen af en sprøjtejournal 

Vær opmærksom på, at sprøjtejournalen skal opbevares i tre år.

For nogle jordbrugere kan det være en fordel at føre journalen i det digitale indberetningssystem (SJI). Dette system bør kun bruges af jordbrugere - herunder gartnere og skovbrugere.

Dette system kan også bruges af professionelle brugere i kommuner, golfbaner, statslige myndigheder m.fl., men kun hvis de har dyrkede arealer (det vil sige landbrugsarealer, skov, gartneri-arealer) og dermed er pligtige til at indberette sin sprøjtejournal. I tillæg skal kommunerne indberette deres pesticidforbrug til Miljøstyrelsen en gang ca. hvert 3. år via en anden metode (spørgeskema), og da skal pesticidforbrug på veje, fortove mv. også indgå. Golfbaner skal indberette pesticidforbrug på selve golfbanen via IT-systemet GreenData.

Du skal logge på SJI-systemet med MitID Erhverv. Hvis du ikke allerede har dette, kan du bestille MitID Erhverv ved at klikke her

Før din sprøjtejournal i SJI

Spørgsmål og svar

Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre sprøjtejournal. Professionelle brugere er enhver, der benytter pesticider i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, både i landbrugssektoren, herunder også gartnerierhvervet og i skovbruget og andre sektorer. Andre sektorer kan f.eks. være golfbaner, kommuner, anlægsgartnere mv.

Du er som professionel bruger af pesticider ansvarlig for løbende at føre sprøjtejournal. Det gælder også, hvis det er en maskinstation, som sprøjter dine marker for dig. Da skal maskinstationen oplyse dig om pesticidforbruget, så du har den samlede sprøjtejournal for din virksomhed.

Senest syv dage efter du har sprøjtet, skal du føre alle oplysninger ind i din sprøjtejournal. Der er ingen formkrav til, hvordan journalen føres. For nogle sprøjteførere kan det være en fordel at føre journalen i det digitale indberetningssystem (SJI). Oplysningerne skal gemmes i mindst 3 år.

I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

  • Pesticidets navn og registreringsnummer 
  • Hvor meget du sprøjter dit behandlede areal. Angiv dosering pr. hektar eller m2. Er der tale om bejdsning af fx kartofler, frø eller korn, skal anføres dosis pr. ton afgrøde.
  • Identifikation af marken/arealet, som du sprøjter (f.eks. marknummer, nummer på plantebord, silonummer, containernummer, matrikelnummer eller anden relevant angivelse)
  • Hvor stort arealet er, som du sprøjter (angives i hektar med 1 decimal, m2 eller som m3)
  • Hvornår du sprøjter (dato for hver sprøjtning)
  • Hvad du dyrker på dit behandlede areal (afgrøde/kultur/plante)
  • CVR-nummer for virksomheden

I visse situationer skal sprøjteføreren føre register over valg af afdriftsreducerende dyser/udstyr. Det gælder, hvis du bruger dyser/udstyr, der giver dig mulighed for at sprøjte nærmere vandløb eller §3-områder end de afstandskrav, der ellers er anført på de enkelte pesticiders etiketter. Denne registreringspligt gælder også ved udbringning af prosulfocarb. Disse oplysninger kan man vælge at anføre i sin sprøjtejournal eller på anden måde registrere. Læs mere om disse regler.

Log på SJI. Du skal logge på med dit MitID Erhverv. 

Det er en fordel at benytte den elektroniske sprøjtejournal, hvis du har mange sprøjtninger på samme arealer. Hvis du er jordbruger og har en markplan, vil din markplan fra Fællesskemaet automatisk blive overført til systemet, så du kan vælge den mark, som du har behandlet ud fra markplanen. Har du ikke en markplan, opretter du selv løbende de behandlede arealer (f.eks. en mark eller et bord i et væksthus).

Du opdaterer journalen løbende. Hver gang du har sprøjtet, taster du sprøjtningen ind i systemet senest 7 dage efter. Du skal registrere, hvilket areal du har behandlet, hvor stort areal du har sprøjtet, hvilket pesticid du har anvendt med hvilken dosis og dato for sprøjtningen. 

I journalen har du overblik over alle dine behandlede arealer og kan se, hvornår, hvor og hvor meget, som du har sprøjtet. Sprøjtejournalen skal føres løbende for hver planperiode.

SJI-systemet er en selvbetjeningsløsning, hvor du både kan føre og indberette din sprøjtejournal.

Det er en fordel at føre sprøjtejournalen elektronisk, hvis du har mange marker/arealer og sprøjter med mange forskellige pesticider. I SJI kan du oprette et behandlet areal eller hente den seneste markplan fra Fællesskemaet. Efterfølgende kan du tilføje sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer. Når sprøjtejournalen er ført i SJI, vil selve indberetningen af sprøjteoplysningerne være lettere.

Hvis du fører din sprøjtejournal elektronisk, kan du bl.a.:

  • Indberette dine oplysninger hurtigt og med færre fejl, fordi dine oplysninger bliver overført elektronisk i systemet
  • Finde afgrødekoder og sprøjtemidler fra listerne i systemet
  • Tilføje sprøjtninger og sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer
  • Kopiere sprøjtninger, som du allerede har registeret til andre marker/arealer
  • Føre journalen løbende
  • Oprette behandlede arealer (f.eks. marker)
  • Hente den aktuelle markplan fra Fællesskemaet

Landbrugsstyrelsen foretager 600-700 kontrolbesøg om året i jordbrugssektoren, på golfbaner, kommuner m.fl. På disse besøg kontrolleres opbevaring og anvendelse af pesticider, herunder om sprøjtejournaler bliver ført korrekt.

 

Driftsmeddelelse SJI

Der er ingen driftsmeddelelser.

Brug for hjælp?

I vores vejledning til SJI-systemet forklares det, skridt for skridt, hvordan du skal foretage din indberetning 

Se vejledningen

Miljøstyrelsens Informationscenter

Kontakt informationscenteret ved generelle henvendelser til Miljøstyrelsen.