Føring af sprøjtejournal

Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre sprøjtejournal. Professionelle brugere er enhver, der benytter pesticider i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, både i landbrugssektoren og andre sektorer. Andre sektorer kan f.eks. være golfbaner, kommuner, anlægsgartnere mv.

Du er selv ansvarlig for løbende at føre sprøjtejournal. Det gælder også, hvis det er en maskinstation, som sprøjter dine marker for dig.

Senest syv dage efter du har sprøjtet dine marker, skal du føre alle oplysninger ind i din sprøjtejournal. Der er ingen formkrav til, hvordan journalen føres. For nogle jordbrugere kan det være en fordel at føre journalen i det digitale indberetningssystem (SJI). Oplysningerne skal gemmes i mindst 3 år.

I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

• Hvilke pesticider du sprøjter dit behandlede areal med (f.eks. din mark). Pesticidets handelsnavn skal fremgå af journalen (også gerne registreringsnummeret)
• Hvor meget du sprøjter dit behandlede areal. Angiv dosering pr. hektar eller m²
• Identifikation af marken/arealet, som du sprøjter (f.eks. marknummer eller nummer på bord)
• Hvor stort arealet er, som du sprøjter (i hektar eller m²)
• Hvornår du sprøjter (dato for hver sprøjtning)
• Hvad du dyrker på dit behandlede areal (afgrøde/kultur)
• Dit CVR-nummer

Særligt for gartnerier

• Gartnerier kan angive den enkelte markidentifikation med enten marknummer eller nummer på bord eller væksthus
• Det skal du gøre i feltet ”sprøjtet område/behandlet areal”
• Du kan også angive arealets størrelse i enten hektar eller m²

I visse situationer skal sprøjteføreren føre register over valg af afdriftsreducerende dyser/udstyr. Det gælder, hvis du bruger dyser/udstyr, der giver dig mulighed for at sprøjte nærmere vandløb eller §3-områder end de afstandskrav, der ellers er anført på de enkelte pesticiders etiketter. Denne registreringspligt gælder også ved udbringning af prosulfocarb. Disse oplysninger kan man vælge at anføre i sin sprøjtejournal eller på anden måde registrere. Du kan læse mere om disse regler her.

 Log på SJI her. Du skal logge på med dit NemID for Erhverv. Hvis du ikke allerede har NemID for erhverv, vil du i løsningen blive henvist til virk.dk hvor du bliver vejledt i, hvordan du anskaffer dig dette.

Det er en fordel at benytte den elektroniske sprøjtejournal, hvis du har mange sprøjtninger på samme arealer. Hvis du er jordbruger og har en markplan, vil din markplan fra Fællesskemaet automatisk blive overført til systemet, så du kan vælge den mark, som du har behandlet ud fra markplanen. Har du ikke en markplan, opretter du selv løbende de behandlede arealer (f.eks. en mark eller et bord i et væksthus).

Du opdaterer journalen løbende. Hver gang du har sprøjtet, taster du sprøjtningen ind i systemet senest 7 dage efter. Du skal registrere, hvilket areal du har behandlet, hvor stort areal du har sprøjtet, hvilket pesticid du har anvendt med hvilken dosis og dato for sprøjtningen. 

I journalen har du overblik over alle dine behandlede arealer og kan se, hvornår, hvor og hvor meget, som du har sprøjtet. Sprøjtejournalen skal føres løbende for hver planperiode.

SJI-systemet er en selvbetjeningsløsning, hvor du både kan føre og indberette din sprøjtejournal.

Det er en fordel at føre sprøjtejournalen elektronisk, hvis du har mange marker/arealer og sprøjter med mange forskellige pesticider. I SJI kan du oprette et behandlet areal eller hente den seneste markplan fra Fællesskemaet. Efterfølgende kan du tilføje sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer. Når sprøjtejournalen er ført i SJI, vil selve indberetningen af sprøjteoplysningerne være lettere.

Hvis du fører din sprøjtejournal elektronisk, kan du bl.a.:

• Indberette dine oplysninger hurtigt og med færre fejl, fordi dine oplysninger bliver overført elektronisk i systemet
• Finde afgrødekoder og sprøjtemidler fra listerne i systemet
• Tilføje sprøjtninger og sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer
• Kopiere sprøjtninger, som du allerede har registeret til andre marker/arealer
• Føre journalen løbende
• Oprette behandlede arealer (f.eks. marker)
• Hente den aktuelle markplan fra Fællesskemaet

Landbrugsstyrelsen foretager 600-700 kontrolbesøg om året i jordbrugssektoren, på golfbaner, kommuner m.fl. På disse besøg kontrolleres opbevaring og anvendelse af pesticider, herunder om sprøjtejournaler bliver ført korrekt.