Føring af sprøjtejournal

Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre sprøjtejournal. Professionelle brugere er enhver, der benytter pesticider i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, både i landbrugssektoren, herunder også gartnerierhvervet og i skovbruget og andre sektorer. Andre sektorer kan f.eks. være golfbaner, kommuner, anlægsgartnere, bejdsevirksomheder mv.

Du er som professionel bruger af pesticider ansvarlig for løbende at føre sprøjtejournal. Det gælder også, hvis det er en maskinstation, som sprøjter dine marker for dig. Da skal maskinstationen oplyse dig om pesticidforbruget, så du har den samlede sprøjtejournal for din virksomhed.

Du skal løbende og uden unødigt ophold føre din sprøjtejournal.

I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

• Identifikation/lokalisering af det behandlede areal.
• Det behandlede arealets størrelse, anføres i ha med min. to decimaler eller m2.
• For visse landbrugsafgrøder: Markens samlede areal anføres i ha med min. to decimaler eller m2 (se nærmere i bilagene i nærværende vejledning).
• Afgrøden/kulturen/belægningen/anlæg, som pesticidet blev anvendt på.
• Afgrødens vækststadie anført som BBCH, såfremt der er restriktioner om vækststadie på etiketten/brugsanvisningen.
• Pesticidets produktnavn.
• Pesticidets registreringsnummer.
• Dato for behandlingen.
• Klokkeslæt (starttidspunktet for behandlingen) for anvendelsen af de pesticider, der er godkendt med restriktioner i form af tidspunkt i forhold til f.eks. biers flyvetid.
• Den anvendte dosis med betydende decimaler (g, kg, ml, liter, antal tabletter/dispensere pr. behandlet areal i ha eller hvor det er relevant pr. m² eller anden relevant angivelse).

Nej. For planperioden 1. august 2024 til 31. juli 2025 skal du føre og afslutte din sprøjtejournal som du plejer, og fristen for indberetning i SJI er som den plejer. Det vil sige med frist den 31. marts 2026.

Hvis du er jordbruger/gartner skal der for planperioden md start 1. august 2025 indgå nye oplysninger i din sprøjtejournal. Du skal for en række pesticider anføre vækststadiet for afgrøden, hvis der på etiketten er anført restriktioner for det. Det kan f.eks. være, at du sprøjter ved begyndende blomstring. I så fald skal du f.eks. skrive det relevante vækststadie BBCH.

Hvis dette middel har bifare-mærke, må du kun sprøjte uden for biernes flyvetid. Det vil sige fra kl. 21-03. Hvis du anvender sådan et middel i afgrødens blomstringsperiode (BBCH 60-69), skal du i din sprøjtejournal anføre klokkeslæt for det tidspunkt, du påbegynder sprøjtning.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man altid fører sin sprøjtejournal digitalt. De nye regler om at sprøjtejournalen skal føres digitalt medfører, at du senest den 31. januar 2027 skal have ført din sprøjtejournal for planperioden, der starter den 1. august 2025 og løber frem til 31. juli 2026.

Tilsvarende frist den 31. januar gælder hvert af de følgende år frem til 31. januar 2030.

Først fra planperioden, der starter den 1. august 2029, er der krav om, at sprøjtejournalen løbende skal være ført digitalt, det vil sige inden for 30 dage efter behandling.

Du kan føre din sprøjtejournal digitalt på flere måder:

• I Miljøstyrelsens Sprøjtejournal-indberetningssystem SJI.
• I de apps og digitale systemer, som jordbrugserhvervet stiller til rådighed, som f.eks. FarmTracking, Mark Online, Næsgaard MOBILE, Næsgaard Mark, Green-log (for gartnerierhvervet). Men der kan også benyttes andre digitale systemer.
• I et Excelark, f.eks. som det Miljøstyrelsen har stillet til rådighed på vores hjemmeside. Det kan også anvendes af andre systemer end Microsoft, via f.eks. Libre Office.
• Det er derimod ikke tilstrækkeligt at skrive sin sprøjtejournal i f.eks. et worddokument. Det skal være såkaldte maskinlæsbare data, som kan trækkes over i andre databaser.

Ja. Selvom Miljøstyrelsen anbefaler, at man altid fører sin sprøjtejournal digitalt, så kan du for de næste fire planperioder vælge løbende at føre din sprøjtejournal på papir, og så én gang årligt overføre sprøjtejournalen til et digitalt format senest den 31. januar året efter den afsluttede planperiode. Den metode kan du benytte dig af for følgende fire fulde planperioder: 2025-2026, 2026-2027, 2027-2028 og 2028-2029. Fra 1. august 2029 kan du fortsat løbende føre sprøjtejournalen på papir, men den skal være overført til digitalt format indenfor 30 dage.

Der er ikke som tidligere et krav om, at sprøjtejournalen skal føres inden for 7 dage. Nu er kravet, at man løbende uden unødigt ophold skal føre journal over behandlingerne. Det vil sige hurtigst muligt efter pesticidanvendelsen er foretaget. Som udgangspunkt fortolkes EU-kravet sådan, at sprøjtejournalen skal føres umiddelbart i forlængelse af afslutningen af pesticidbehandlingen, det vil sige samme dag som anvendelsen har fundet sted. Men der kan også være situationer, hvor det kan vurderes tilstrækkeligt, at føring af sprøjtejournalen sker inden for få dage efter behandlingen har fundet sted. Det vil være en konkret og individuel vurdering, der tager udgangspunkt i den enkelte sags faktiske omstændigheder. 

Miljøstyrelsen skal hvert år indberette pesticidforbrug på jordbær til EU-Kommissionen (Eurostat). Dette pesticidforbrug skal opdeles i to kategorier:

1) Pesticidforbrug på jordbær dyrket under glas/høj overdække

2) Pesticidforbrug på jordbær dyrket i jorden og uden overdække. Miljøstyrelsen har derfor i vejledning til sprøjtejournalbekendtgørelsen defineret væksthus, som skal bruges til at opdele jordbærproduktionen i de to kategorier: Et væksthus er i denne sammenhæng defineret som et væksthus af glas eller plastprodukter, tunneller, og tunneller/væksthuse, hvor siderne kan rulles op og hvor størrelsen tillader at personer kan færdes i dem. Det omfatter således både de såkaldte åbne- og lukkede væksthuse. Det omfatter også tunneller, uanset om de kun overdækker jordbærkulturer en del af sæsonen.

For en række afgrøder, skal Miljøstyrelsen indberette pesticidforbruget på afgrødeniveau til EU-Kommissionen. På grund af de krav der stilles til de data fra EU-Kommissionens side, har Miljøstyrelsen brug for at modtage jordbrugernes sprøjtejournaldata på markniveau i SJI. Jordbrugerne er for de afgrøder pligtige til, i deres førte sprøjtejournal, både at anføre markens fulde areal og størrelsen af det behandlede areal, som kan være minde end det fulde areal. Miljøstyrelsen skal indsende data fra pesticidforbruget i æbler til EU-kommissionen, men ikke for pærer. For pærer kan der derfor indberettes pesticidforbrug til SJI på afgrødeniveau som hidtil. Derfor er der kun krav om, at der i den førte sprøjtejournal skal anføres behandlet areal, ikke markens fulde areal. Det er årsagen til, at skabelonerne for føring af sprøjtejournal for æbler og pærer er lidt forskellige og er anført i henholdsvis bilag 1 og bilag 2 i vejledningen.

Hvis marken drives økologisk, skal det ved indberetning af pesticidforbrug markeres, at der er tale om økologiske marker. Det er valgfrit at anføre økologistatus i den førte sprøjtejournal, men det anbefales at registrere økologistatus, da det skal indgå ved indberetning.

Marken betragtes som økologisk, hvis omlægningen til økologi er påbegyndt før planperiode start (jf. Fællesskema).

Det sker helt automatisk via de indberetningssystemer der findes. Fører du din sprøjtejournal i apps som f.eks. FarmTracking eller Næsgaard MOBILE hvormed dine data findes i Mark Online og Næsgaard Mark, og der foretages indberetning til SJI fra de to systemer, da overføres data automatisk på henholdsvis markniveau og afgrødeniveau, så du opfylder kravet. Det samme sker, hvis du fører din sprøjtejournal i SJI.

I visse situationer skal sprøjteføreren føre register over valg af afdriftsreducerende dyser/udstyr. Det gælder, hvis du bruger dyser/udstyr, der giver dig mulighed for at sprøjte nærmere vandløb eller § 3-områder end de afstandskrav, der ellers er anført på de enkelte pesticiders etiketter. Denne registreringspligt gælder også ved udbringning af prosulfocarb. Disse oplysninger kan man vælge at anføre i sin sprøjtejournal eller på anden måde registrere. Læs mere om disse regler.

SJI-systemet er en selvbetjeningsløsning, hvor du både kan føre og indberette din sprøjtejournal.

Det er en fordel løbende føre sprøjtejournalen elektronisk, hvis du har mange marker/arealer og sprøjter med mange forskellige pesticider. I SJI kan du oprette et behandlet areal eller hente den seneste markplan fra Fællesskemaet. Efterfølgende kan du tilføje sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer. Når sprøjtejournalen er ført i SJI, vil selve indberetningen af sprøjteoplysningerne være lettere.

Hvis du fører din sprøjtejournal elektronisk i SJI, kan du bl.a.:

• Indberette dine oplysninger hurtigt og med færre fejl, fordi dine oplysninger bliver overført elektronisk i systemet
• Finde afgrødekoder og sprøjtemidler fra listerne i systemet
• Tilføje sprøjtninger og sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer
• Kopiere sprøjtninger, som du allerede har registeret til andre marker/arealer
• Føre journalen løbende
• Oprette behandlede arealer (f.eks. marker)
• Hente den aktuelle markplan fra Fællesskemaet

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø foretager 600-700 kontrolbesøg om året i jordbrugssektoren, på golfbaner, kommuner m.fl. På disse besøg kontrolleres opbevaring og anvendelse af pesticider, herunder om sprøjtejournaler bliver ført korrekt i henhold til reglerne.

I vejledningen til sprøjtejournalbekendtgørelsen fremgår det, at man skal anføre, hvilken afgrøde/kultur der behandles. Her er terminologien afgrøde og kultur to ord, der begge dækker over typen af afgrøde. I 
sprøjtejournalen kan man frit vælge at angive f.eks. nobilis, normannsgran, sitkagran eller lærk, hvis man 
ønsker at præcisere hvilken afgrøde/kultur der er tale om. Afgrøden/kulturen kan også angives som 
”Juletræer og pyntegrønt” (afgrødekode 583) eller ”Skov med fjernelse af ved” (afgrødekode 581), som er de to typer af afgrøder, som pesticidforbruget skal knyttes til ved indberetning af pesticidforbrug i SJI. 
Afgrøderne/kulturerne kan således samles under én eller to afgrødekoder ved indberetning til SJI.