Føring af sprøjtejournal

Nej. For dyrkningssæsonen 1. aug. 2024 til 31. juli 2025 skal du føre og afslutte din sprøjtejournal som du plejer, og fristen for indberetning i SJI er som den plejer. Det vil sige med frist den 31. marts 2026.

Hvis du er jordbruger/gartner skal der for planåret fra 1. august 2025 indgå nye oplysninger i din sprøjtejournal. Du skal for en række pesticider anføre vækststadiet for afgrøden, hvis der på etiketten er anført restriktioner for det. Det kan fx være, at du sprøjter ved begyndende blomstring. I så fald skal du fx skrive det relevante vækststadie BBCH.

Hvis dette middel har bifare-mærke, må du kun sprøjte uden for biernes flyvetid. Det vil sige fra kl. 21-03. Hvis du anvender sådan et middel i afgrødens blomstringsperiode (BBCH 60-69) skal du i din sprøjtejournal anføre klokkeslæt for det tidspunkt, du påbegynder sprøjtning.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man altid fører sin sprøjtejournal digitalt. De nye regler om at sprøjtejournalen skal føres digitalt medfører, at du senest den 31. januar 2027 skal have ført din sprøjtejournal for dyrkningssæsonen der starter den 1. august 2025 og løber frem til 31. juli 2026.

Tilsvarende frist den 31. jan. gælder hvert af de følgende år frem til 31. jan. 2030.

Først fra dyrkningssæsonen der starter den 1. august 2029 er der krav om, at sprøjtejournalen løbende skal være ført digitalt, det vil sige indenfor 30 dage efter behandling.

Ja. Selvom Miljøstyrelsen anbefaler, at man altid fører sin sprøjtejournal digitalt, så kan du for de næste fire planperioder vælge løbende at føre din sprøjtejournal på papir, og så én gang årligt overføre sprøjtejournalen til et digitalt format senest den 31. januar året efter den afsluttede planperiode. Den metode kan du benytte dig af for følgende fire fulde planperioder: 2025-2026, 2026-2027, 2027-2028 og 2028-2029. Fra 1. august 2029 kan du fortsat løbende føre sprøjtejournalen på papir, men den skal være overført til digitalt format indenfor 30 dage.

Du kan føre din sprøjtejournal digitalt på flere måder:

·       I Miljøstyrelsens Sprøjtejournal-indberetningssystem SJI.

·       I de apps og digitale systemer, som jordbrugserhvervet stiller til rådighed, som fx FarmTracking, Mark Online, Næsgaard MOBILE, Næsgaard Mark, Greenlog (for gartnerierhvervet). Men der kan også betnyttes andre digitale systemer.

·       I et Excel ark fx som det Miljøstyrelsen har stillet til rådighed på vores hjemmeside. Det kan også anvendes af andre systemer end Microsoft, via fx Libre Office.

Det er derimod ikke tilstrækkeligt at skrive sin sprøjtejournal i fx et word dokument. Det skal være såkaldte maskinlæsbare data, som kan trækkes over i andre databaser.

Der er ikke som tidligere et krav om, at sprøjtejournalen skal føres indenfor 7 dage. Nu er kravet, at man løbende uden unødigt ophold skal føre journal over behandlingerne. Det vil sige hurtigst muligt efter pesticidanvendelsen er foretaget. Som udgangspunkt fortolkes EU-kravet sådan, at sprøjtejournalen skal føres umiddelbart i forlængelse af afslutningen af pesticidbehandlingen, det vil sige samme dag som anvendelsen har fundet sted. Men der kan også være situationer, hvor det kan vurderes tilstrækkeligt, at føring af sprøjtejournalen sker inden for få dage efter behandlingen har fundet sted. Det vil være en konkret og individuel vurdering, der tager udgangspunkt i den enkelte sags faktiske omstændigheder. 

Du skal anføre følgende oplysninger i din sprøjtejournal:

·       Identifikation/lokalisering af det behandlede areal.

·       Det behandlede arealets størrelse, anføres i ha med min. to decimaler eller anført i m².

·       For visse landbrugsafgrøder: Markens samlede areal anføres i ha med min. to decimaler eller m² (se nærmere i bilagene i vejledningen)

·       Afgrøden/kulturen/belægningen/anlæg, som pesticidet blev anvendt på.

·       Afgrødens vækststadie anført som BBCH, såfremt der er restriktioner om vækststadie på etiketten/brugsanvisningen.

·       Pesticidets produktnavn.

·       Pesticidets registreringsnummer.

·       Dato for behandlingen.

·       Klokkeslæt (starttidspunktet for behandlingen) for anvendelsen af de pesticider, der er godkendt med restriktioner i form af tidspunkt i forhold til f.eks. biers flyvetid. Hvis de bruges i perioden, hvor afgrøden blomstrer.

·       Den anvendte dosis med betydende decimaler (g, kg, ml, liter, antal tabletter/dispensere pr. behandlet areal i ha eller hvor det er relevant pr. m² eller anden relevant angivelse).

Miljøstyrelsen skal hvert år indberette pesticidforbrug på jordbær til EU-Kommissionen (Eurostat). Dette pesticidforbrug skal opdeles i to kategorier: 1) Pesticidforbrug på jordbær dyrket under glas/høj overdække og 2) pesticidforbrug på jordbær dyrket i jorden og uden overdække. Miljøstyrelsen har derfor i vejledning til sprøjtejournalbekendtgørelsen defineret væksthus, som skal bruges til at opdele jordbærproduktionen i de to kategorier:

Et væksthus er i denne sammenhæng defineret som et væksthus af glas eller plastprodukter, tunneller, og tunneller/væksthuse, hvor siderne kan rulles op og hvor størrelsen tillader at personer kan færdes i dem. Det omfatter således både de såkaldte åbne- og lukkede væksthuse. Det omfatter også tunneller, uanset om de kun overdækker jordbærkulturer en del af sæsonen.

For en række afgrøder, skal Miljøstyrelsen indberette pesticidforbruget på afgrødeniveau til EU-Kommissionen. På grund af de krav der stilles til de data fra EU-Kommissionens side, har Miljøstyrelsen brug for at modtage jordbrugernes 

sprøjtejournaldata på markniveau i SJI. Jordbrugerne er for de afgrøder pligtige til i deres førte sprøjtejournal både at anføre markens fylde areal og størrelsen af det behandlede areal, som kan være minde end det fulde areal. Miljøstyrelsen skal indsende data fra pesticidforbruget i æbler til EU-kommissionen, men ikke for pærer. For pærer kan der derfor indberettes pesticidforbrug til SJI på afgrødeniveau som hidtil. Derfor er der kun krav om, at der i den førte sprøjtejournal skal anføres behandlet areal, ikke markens fulde areal. Det er årsagen til, at skabelonerne for føring af sprøjtejournal for æbler og pærer er lidt forskellige og er anført i henholdsvis bilag 1 og bilag 2 i vejledningen.

Hvis marken drives økologisk, skal det ved indberetning af pesticidforbrug markeres, at der er

tale om økologiske marker. Det er valgfrit at anføre økologistatus i den førte sprøjtejournal,

men det anbefales at registrere økologistatus, da det skal indgå ved indberetning.

Marken betragtes som økologisk, hvis omlægningen til økologi er påbegyndt før planperiode start (jf. Fællesskema).

Det sker helt automatisk via de indberetningssystemer der findes. Fører du din sprøjtejournal i apps som fx FarmTracking eller Næsgaard MOBILE hvormed dine data findes i Mark Online og Næsgaard Mark, og der foretages indberetning til SJI fra de to systemer, da overføres data automatisk på henholdsvis markniveau og afgrødeniveau, så du opfylder kravet. Det samme sker, hvis du fører din sprøjtejournal i SJI.

Alle professionelle brugere af sprøjtemidler skal løbende føre sprøjtejournal. Professionelle brugere er enhver, der benytter pesticider i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, både i landbrugssektoren, herunder også gartnerierhvervet og i skovbruget og andre sektorer. Andre sektorer kan f.eks. være golfbaner, kommuner, anlægsgartnere, bejdsevirksomheder mv.

Du er som professionel bruger af pesticider ansvarlig for løbende at føre sprøjtejournal. Det gælder også, hvis det er en maskinstation, som sprøjter dine marker for dig. Da skal maskinstationen oplyse dig om pesticidforbruget, så du har den samlede sprøjtejournal for din virksomhed.

Du skal løbende og uden unødigt ophold føre din sprøjtejornal.

I sprøjtejournalen skal du løbende notere:

• Identifikation/lokalisering af det behandlede areal.
• Det behandlede arealets størrelse, anføres i ha med min. to decimaler eller m2.
• For visse landbrugsafgrøder: Markens samlede areal anføres i ha med min. to decimaler eller m2 (se nærmere i bilagene i nærværende vejledning).
• Afgrøden/kulturen/belægningen/anlæg, som pesticidet blev anvendt på.
• Afgrødens vækststadie anført som BBCH, såfremt der er restriktioner om vækststadie på etiketten/brugsanvisningen.
• Pesticidets produktnavn.
• Pesticidets registreringsnummer.
• Dato for behandlingen.
• Klokkeslæt (starttidspunktet for behandlingen) for anvendelsen af de pesticider, der er godkendt med restriktioner i form af tidspunkt i forhold til f.eks. biers flyvetid.
• Den anvendte dosis med betydende decimaler (g, kg, ml, liter, antal tabletter/dispensere pr. behandlet areal i ha eller hvor det er relevant pr. m² eller anden relevant angivelse).

I visse situationer skal sprøjteføreren føre register over valg af afdriftsreducerende dyser/udstyr. Det gælder, hvis du bruger dyser/udstyr, der giver dig mulighed for at sprøjte nærmere vandløb eller § 3-områder end de afstandskrav, der ellers er anført på de enkelte pesticiders etiketter. Denne registreringspligt gælder også ved udbringning af prosulfocarb. Disse oplysninger kan man vælge at anføre i sin sprøjtejournal eller på anden måde registrere. Læs mere om disse regler.

Log på SJI. Du skal logge på med dit MitID Erhverv. 

Det er en fordel at benytte den elektroniske sprøjtejournal, hvis du har mange sprøjtninger på samme arealer. Hvis du er jordbruger og har en markplan, vil din markplan fra Fællesskemaet automatisk blive overført til systemet, så du kan vælge den mark, som du har behandlet ud fra markplanen. Har du ikke en markplan, opretter du selv løbende de behandlede arealer (f.eks. en mark eller et bord i et væksthus).

Du opdaterer journalen løbende. Hver gang du har sprøjtet, taster du sprøjtningen ind i systemet. 

I journalen har du overblik over alle dine behandlede arealer og kan se, hvornår, hvor og hvor meget, som du har sprøjtet. Sprøjtejournalen skal føres løbende for hver planperiode.

SJI-systemet er en selvbetjeningsløsning, hvor du både kan føre og indberette din sprøjtejournal.

Det er en fordel løbende føre sprøjtejournalen elektronisk, hvis du har mange marker/arealer og sprøjter med mange forskellige pesticider. I SJI kan du oprette et behandlet areal eller hente den seneste markplan fra Fællesskemaet. Efterfølgende kan du tilføje sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer. Når sprøjtejournalen er ført i SJI, vil selve indberetningen af sprøjteoplysningerne være lettere.

Hvis du fører din sprøjtejournal elektronisk i SJI, kan du bl.a.:

• Indberette dine oplysninger hurtigt og med færre fejl, fordi dine oplysninger bliver overført elektronisk i systemet
• Finde afgrødekoder og sprøjtemidler fra listerne i systemet
• Tilføje sprøjtninger og sprøjteoplysninger på de enkelte marker/arealer
• Kopiere sprøjtninger, som du allerede har registeret til andre marker/arealer
• Føre journalen løbende
• Oprette behandlede arealer (f.eks. marker)
• Hente den aktuelle markplan fra Fællesskemaet

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø foretager 600-700 kontrolbesøg om året i jordbrugssektoren, på golfbaner, kommuner m.fl. På disse besøg kontrolleres opbevaring og anvendelse af pesticider, herunder om sprøjtejournaler bliver ført korrekt i henhold til reglerne.