Erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering

Foto: Colourbox

Med denne ordning kan kommunerne søge tilskud til erstatningsudgifter i forbindelse med vandløbsrestaurering.

Tilskudsordningen har til formål at dække de erstatningsudgifter, som kommunerne har til lodsejere, der lider et tab i forbindelse med et vandløbsrestaureringsprojekt.

Tilskud til erstatningsudgifter kan ansøges hele året og er ikke afhængig af ansøgningsrunderne for den nationale ordning eller EHFF-ordningen om tilskud til vandløbsrestaurering. Det er udelukkende kommuner, der kan ansøge om tilskud til erstatningsudgifter.

Ansøgninger om tilskud til erstatningsudgifter skal sendes til Obfuscated Email. Ansøgningsskemaet nederst på siden skal benyttes.

Kriterierne for at opnå tilskud til erstatningsudgifter fremgår af ”Vejledning om tilskud til erstatningsudgifter i forbindelse med vandløbsrestaurering”. I bilag 1 er der et eksempel på, hvorledes erstatning udregnes.    

Der kan ikke gives tilskud til erstatning som allerede er udbetalt. Det er derfor vigtigt, at der søges om tilskud til erstatningsudgifter, før kommunen udbetaler erstatning til de berørte lodsejere.

Når Miljøstyrelsen har udbetalt tilskud til kommunen, kan der ikke søges om tilskud til yderligere erstatningsudgifter i den pågældende sag. Det er således vigtigt, at kommunen har søgt om tilskud til samtlige erstatningsudgifter, før der indsendes udbetalingsanmodning.

Kontakt

Miljøstyrelsen | Tilskud

E-mail: Obfuscated Email

Ansøgningsrunde

Der kan ansøges hele året