Miljøvurdering af konkrete projekter

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der er miljøvurderingsmyndighed. Derfor skal en ansøgning altid fremsendes til projektets beliggenhedskommune

Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for følgende projekter:

• Projekter hvor staten er bygherre
• Projekter hvor Energinet er bygherre
• Projekter der i sin udstrækning berører mere end to kommune
• Vindmøller på 150 meter totalhøjde eller derover
• Projekter med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas
• Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (§ 40)

Såfremt et projekt skal varetages af Miljøstyrelsen, videresender beliggenhedskommunen ansøgningen til Miljøstyrelsen.

Andre myndigheder:

• Kystdirektoratet ved Naturstyrelsen – Kystbeskyttelsesprojekter på søterritoriet
• Transport,- Bygnings- og Boligministeriet – Projekter på havne, vej- og jernbaneområdet
• Energi,- Forsyning- og Klimaministeriet – Projekter på energiområdet
• Regionerne - Hvis dele eller hele projektet er omfattet af råstoflovens § 7

Bygherren har pligt til skriftligt at ansøge om et anlægsprojekt, som er opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2 til beliggenhedskommunen. Såfremt Miljøstyrelsen er miljøvurderingsmyndighed for det pågældende projekt, skal anmeldelsen ske via beliggenhedskommunen til Obfuscated Email.

Ansøgningen skal ske ved brug af ansøgningsskemaet i bilag 1 i miljøvurderingsbekendtgørelsen.

Bygherren kan først gå i gang med at etablere sit anlæg, når miljøvurderingsmyndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at anlægget enten ikke kræver en miljøvurdering, eller at myndigheden har gennemført hele miljøvurderingsprocessen og givet bygherren en tilladelse til, at det ansøgte projekt kan påbegyndes.

En lang række forskellige anlæg er altid omfattet af reglerne om miljøvurdering og kræver derfor, at den pågældende myndighed tager stilling hertil, inden anlægsfasen kan påbegyndes.

Af miljøvurderingslovens bilag 1 fremgår de anlæg, der altid er omfattet af krav om miljøvurdering. Det drejer sig bl.a. om en række nærmere bestemte større projekter indenfor:

• Anlæg til energiproduktion
• Råstofindvinding
• Landbrug, skovbrug og akvakultur
• Kemisk industri
• Fødevareindustri
• Større infrastrukturanlæg

Miljøvurderingsloven har også et bilag 2, som oplister en række forskellige anlægstyper, som skal vurderes særligt i forhold til, om et ansøgt projekt kan påvirke miljøet væsentligt. Denne proces hedder en screening.

Hvis det i screeningen ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af miljøet, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og miljøvurderingsprocessen igangsættes. Hvis det vurderes, at der ikke kan være en væsentlig påvirkning af miljøet, træffer miljøvurderingsmyndigheden afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Et udkast til afgørelsen kan inden offentliggørelsen sendes i høring hos berørte parter og myndigheder. Den endelige afgørelse meddeles bygherren og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kravene til screeningen er beskrevet i bilag 5 i miljøvurderingloven.

Hvis et projekt vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og miljøvurderingsprocessen igangsættes.

1. offentlighedsfase - Idéfasen
Miljøvurderingsprocessen igangsættes ved, at Miljøstyrelsen indkalder idéer og forslag fra offentligheden og eventuelt berørte myndigheder. Miljøstyrelsen fastsætter en frist for høring af offentligheden på minimum 14 dage. Fristen kan fraviges, såfremt der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag. 

Udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapport
På baggrund af indkomne oplysninger og bemærkninger fra idéfasen udarbejder Miljøstyrelsen en udtalelse om afgrænsning, der beskriver, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, skal være.

Miljøkonsekvensrapporten
Med udgangspunkt i afgrænsningsnotatet udarbejder bygherren et udkast til miljøkonsekvensrapporten. Rapporten skal indeholde oplysningerne jf. miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7, samt Miljøstyrelsens afgrænsningsnotat.

Miljøkonsekvensrapporten vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:

• Anlæggets fysiske udformning – projektbeskrivelse
• Mulige alternativer til det ønskede anlæg eller måden det bliver udført på
• Den nuværende miljøtilstand
• Anlæggets påvirkninger på det omgivende miljø
• Foranstaltninger der kan forhindre eller nedbrung skadelige virkninger på miljøet
• Et ikke-teknisk resumé

Udkast til § 25-tilladelse
Efter Miljøstyrelsen har sikret, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i § 20 og bilag 7, udarbejder styrelsen et udkast til § 25-tilladelse på baggrund af miljøkonsekvensrapporten.  

2. offentlighedsfase – Høring over miljøkonsekvensrapporten og udkast til § 25-tilladelse
Ansøgning, miljøkonsekvensrapport samt udkast til § 25 tilladelse sendes i høring hos berørte myndigheder, interesse organisationer og parter og annonceres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Høringsfristen er mindst 8 uger.

Om nødvendigt udarbejder den pågældende kommune et forslag til kommuneplantillæg, som sendes i høring samtidig.

Afgørelse
Når høringen er afsluttet, indarbejder Miljøstyrelsen resultaterne af høringen i § 25-tilladelsen, og sender tilladelsen i partshøring hos bygherre. Høringen er som udgangspunkt to uger, men andet kan aftales med bygherre. Høringen kan af bygherre ønskes afsluttet før deadline, hvis dette fremsendes skriftligt. Dernæst fremsendes den endelige § 25-tilladelse til bygherre og til orientering til berørte myndigheder, interesse organisationer og parter samt annonceres på Mijløstyrelsens hjemmeside. Bygherre kan herefter påbegynde projektet.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50.

Klagerfremsends via Klageportalen, som findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk og kan benyttes med NEM-ID.

Klagen skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Klage over miljøvurderingsafgørelser har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer noget andet 

Miljøstyrelsens afgørelser indeholder en detaljeret klagevejledning.