Mange af de danske regler på støjområdet stammer fra EU. Der er fastsat fælles europæiske grænseværdier for støjudsendelsen fra en lang række af støjkilder.
Bekendtgørelse om kortlægning og handlingsplaner
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. nr 1596 af 13/12/2018 om kortlægning af ekstern støj og støjhandlingsplaner, fastsætter krav til de danske trafikmyndighedernes støjkortlægning og støjhandlingsplaner.
Bekendtgørelsen implementerer Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (støjdirektivet), som trådte i kraft juli 2002. Som følge af direktivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj. Første omgang gennemførtes i 2007/08, og herefter hvert femte år.
Ekstern støj er støj fra større vej- og jernbanestrækninger, lufthavne, større byområder med flere end 100.000 indbyggere samt større industrianlæg i byområderne.
Regler for køretøjer
Færdselsstyrelsen udarbejder løbende meddelelser om køretøjers indretning og udstyr ”Detailforskrifter for køretøjer”, som blandt andet indeholder grænser for støjen fra køretøjer.
Der er grænser for både personbiler, varebiler, lastbiler, motorcykler, knallerter og flere andre typer af køretøjer. Grænserne skal være opfyldt, når køretøjet registreres første gang eller tages i brug, og der er et sæt særlige grænser, som skal overholdes for ibrugværende køretøjer. Politiet har mulighed for at standse køretøjer og kontrollere, om støjgrænserne er overholdt.
Regler for fritidskøretøjer, vandscootere og bådmotorer
I Bekendtgørelse nr. 1100 af 31/10/2019 om regulering af støj og luftemission fra fritidsfartøjer fastsættes EU-harmoniserede støjkrav for bl.a. fritidsfartøjer, vandscootere og bådmotorer.
I praksis betyder reglerne bl.a. at alle både og motorer skal være forsynet med CE-mærke, som tegn på at støjreglerne er overholdt, inden de markedsføres eller tages i brug.
Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2013/53/EU af 20. november om fritidsfartøjer og personlige fartøjer
Bekendtgørelse om maskinstøj
I bekendtgørelse nr. 29 af 11/01/2016 om støj fra maskiner til brug i det fri (maskinstøjbekendtgørelsen) fastsættes EU-harmoniserede støjgrænser for et antal af forskellige maskiner til brug i det fri, og bestemmelser om støjmærkning af et betydeligt større antal maskiner.
Maskiner, som er omfattet af bekendtgørelsen, må kun markedsføres eller tages i brug, hvis reglerne om maksimalt støjniveau henholdsvis om støjmærkning er overholdt. Der er støjgrænser for f.eks. plæneklippere, plænetrimmere, gaffeltrucks og grave-læssemaskiner samt dozere og lignende entreprenørmaskiner.
Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug.
EU har vedtaget et direktiv om kortlægning og styring af ekstern støj (støjdirektivet), som herhjemme har givet anledning til vores regler om støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Som følge af støjdirektivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj.
Europaparlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj ( støjdirektivet ) trådte i kraft juli 2002. Som følge af direktivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg.. Den første kortlægning blev gennemført i 2007. Kortlægningen og de efterfølgende kortlægninger kan ses på Støj-Danmarkskortet.
Støjdirektivet bliver løbende suppleret og tilpasset til den tekniske og videnskabelige udvikling samt til udviklingen inden for europæisk standardisering.
Den konsoliderede version af direktivet med alle ændringer er tilgængelig her på EU's hjemmeside. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i den konsoliderede version.
Elementer i direktivet
Direktivet indeholder fire elementer:
- Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj
- Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning
- Udarbejdelse af handlingsplaner
- Orientering og høring af borgerne.
Formål med støjdirektivet
Formålet med direktivet er at etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag, at undgå, forebygge eller begrænse de virkninger, herunder gener, der er forårsaget af eksponering for ekstern støj.
Det er de største byområder der er omfattet
Direktivet omfatter trafik i større byområder med over 100.000 indbyggere samt alle større statslige veje, hvor der passerer over 3 millioner køretøjer, jernbaner med over 30.000 togpassager og større lufthavne med flere en 50.000 operationer om året.
Kortlægningen skal offentliggøres
Kortlægningen af støj skal ske efter ensartede metoder i alle EU-lande, og oplysninger om støj skal stilles til rådighed for offentligheden. Endelig skal der vedtages handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, når støjen kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed.
Tidsfrister for kortlægning og handlingsplaner
Den første støjkortlægning blev gennemført 30. juni 2007, mens de første handlingsplaner senest skal være vedtaget 30. juni 2008. Støjkortlægninger og handlingsplaner ska udarbejdes med fem års intervaller. Fra 2022 ændres perioden mellem kortlægning og handlingsplan fra et til to år. Det vil sige, at handlingsplaner derefter udarbejdes med 5 års intervaller fra og med 2024.
Hvem skal kortlægge støjen?
Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktivet, herunder de myndigheder, der skal udarbejde støjkortlægning og handlingsplaner.
Krav til handlingsplanerne
Handlingsplanerne skal indeholde en samlet beskrivelse af de foranstaltninger, som de relevante myndigheder agter at træffe for at nedbringe støjbelastningen.
Der er angivet en række formelle mindstekrav til handlingsplanerne, men ingen frist for hvornår de forskellige indsatsområder i handlingsplanerne skal være gennemført.
Implementeret i Miljøbeskyttelsesloven i 2004
Støjdirektivet blev implementeret med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 766 af 7. juli 2004: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.
Bekendtgørelse om kortlægning af støj
Støjdirektivet med efterfølgende ændringer er implementeret i bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.
For en række støjtyper er der udgivet vejledninger eller bekendtgørelser, som blandt andet indeholder Miljøstyrelsens vejledende eller bindende støjgrænser for de pågældende former for støj.
Vejledning om støjsvag varelevering (32/2019)
Vejledning om ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdsteder til flygtninge (2016)
Vejledning om støj fra veje (2007)
Støj og vibrationer fra jernbaner (1997)
Støj fra flyvepladser (vejledning fra Miljøstyrelsen 1994)
Bind 2 til flystøjvejledning
Flystøjvejledning - brev om tillæg 1-1 til 1-3
Flystøj vejledning tillæg 1-1
Flystøj vejledning tillæg 1-2
Flystøj vejledning tillæg 1-3
Flystøj vejledning, tillæg 2
Flystøj vejledning, tillæg 3
Flystøj vejledning, tillæg oktober 2013
Flystøj vejledning 2024, tillæg til vejledning 5/1994
Støjvejledningen, støj fra virksomheder
Vejledning: Beregning af støj fra virksomheder
Supplement til støjvejledningen
Støj i byomdannelsesområder
virksomhedsstøj, tillæg juli 2007
Vejledning om støj fra virksomheder i transformationsområder, tillæg februar 2022
Støj fra skibe i havn: Brev til kommuner m.fl. om skibe i havn, maj 2010
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter
Støj fra vindmøller (Bekendtgørelse 2019)
Vejledning om støj fra vindmøller (Vejledning nr. 51/2021)
Støj fra skydebaner
brev om støjkonsekvensområde for skydebaner
brev om aktivitet på skydebaner, støjdata mv.
Vejledning: Beregning af støj fra skydebaner
brev om støjgrænser, skydebaner mv.
brev om skydebaner på øvelsesområder
Brev om nye udgangsværdier April 2023
Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer (orientering fra Miljøstyrelsen 1997)
Justeret målemetode for lavfrekvent støj: Målemetode LF støj
Vejledning om regulering af visse aktiviteter
Til vurdering og sagsbehandling af bygge- og anlægsarbejder jf. Miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
FORCE Technology varetager funktionen som Referencelaboratorium på området støj og vibrationer for Miljøstyrelsen.
Formålet med Referencelaboratoriet er på Miljøstyrelsens vegne at sikre kvaliteten af prøvetagnings- og laboratoriearbejdet på støj- og vibrationsområdet. Endvidere beskæftiger referencelaboratoriet sig med metodeudvikling, metodeafprøvning og andet relevant udviklingsarbejde på nationalt og internationalt niveau og yder bistand til Miljøstyrelsen efter nærmere aftale.
Referencefunktionen skal medvirke til at sikre kvaliteten af de analyser, målinger m.v., som udføres af de godkendte laboratorier på myndighedernes foranledning blandt andet gennem:
1. Administration af godkendelsesordningen, herunder udgivelse af en liste over godkendte laboratorier.
2. Informationsvirksomhed og rådgivning af laboratorier og brugere af analyseresultater. Referencelaboratoriet udgiver bl.a. "Orientering fra Referencelaboratoriet" og vedligeholder en liste over vejledninger m.m. på støjområdet
3. Afholdelse af sammenlignende støjmålinger
Fordelingen på de forskellige arbejdsområder fastsættes af Referencelaboratoriets styringsgruppe. Styringsgruppen er desuden rådgivende for Miljøstyrelsen med hensyn til godkendelse af laboratorier til "Miljømålinger - ekstern støj".
Referencelaboratoriet har desuden også en kommenteret liste over Miljøstyrelsens vejledninger, lovgivning m.v. på deres hjemmeside: Oversigt over vejledninger fra Miljøstyrelsen.