Nedenstående ændringsretsakter er indarbejdet i den seneste konsoliderede kosmetikforordning af 1.maj 2026.(EUR-lex)
2026
Der foretages ændringer for 12 stoffer i kosmetikforordningens bilag II, III, V og VI.
Benzyl Salicylate og Thriphenyl Phosphate er på grund af betænkeligheder ved deres potentielle hormonforstyrrende egenskaber blevet vurderet af SCCS. Benzyl Salicylate er opført på bilag III og er tilladt at anvende som duftallergenstof, hvis forbrugerne oplyses om dets tilstedeværelse. Thriphenyl Phosphate er ikke reguleret i kosmetikforordningen.
SCCS har vurderet, at Benzyl Salicylate kun er sikker at anvende i bestemte typer af kosmetiske produkter og op til nærmere angivne maksimale koncentrationer. Begrænsningen i anvendelsen af stoffet indsættes i bilag III med angivelsen af produkttyper og højeste koncentrationer. SCCS har vurderet, at der var en potentiel risiko for menneskers sundhed ved anvendelsen af Thriphenyl Phosphate i kosmetiske produkter. Stoffet tilføjes derfor til kosmetikforordningens bilag II og må ikke anvendes i kosmetiske produkter.
Der er indført en overgangsordning for de to stoffer. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder det pågældende stof og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Sølvzinkzeolit/Ammonium Silver Zinc Aluminium Silicate er klassificeret som reproduktionstoksisk, kategori 2, og er dermed anført på bilag II som et forbudt stof. SCCS har dog vurderet stoffet og fundet det sikkert at anvende som konserveringsmiddel op til maksimal koncentration på 1 % for spraydeodoranter og pudderfoundation, forudsat sølvindholdet ikke overstiger 2,5 %. Stoffet opføres dermed på bilag V (listen over tilladte konserveringsmidler) og finder anvendelse med det samme, dvs. på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Aluminium og bestanddele, der indeholder aluminium anvendes med forskellige funktioner i kosmetiske produkter, og er dermed opført både på bilag III, IV (farvestoffer) og VI (UV-filtre). Grundet sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med det potentielt betydelige bidrag til den samlede systemiske eksponering for aluminium fra kosmetik har Kommissionen bedt SCCS om at foretage en sikkerhedsvurdering. SCCS har konkluderet, at aluminium og bestanddele kan anvendes sikkert under særlige anvendelsesbetingelser. Det medfører, at der tilføjes koncentrationsgrænser for aluminium (sprayform og ikke sprayform) i forskellige kategorier af kosmetiske produkter i bilag III.
Der er indført en overgangsordning for bestanddele, der indeholder aluminium. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Vandopløselige zinksalte, i form af zinkacetat, zinkchlorid, zinkgluconat og zinkglutamat, er opført på bilag III med en max koncentration på 1 % i alle kosmetiske produkter. Grundet sikkerhedsmæssige betænkeligheder ifm. anvendelse af zinksalte i mundplejeprodukter, har Kommissionen givet SCCS mandat til at foretage en vurdering heraf. SCCS har konkluderet, at zinksalte er sikre at anvende i tandpasta under særlige anvendelsesbetingelser. Det medfører, at zinksalte i mundplejeprodukter, som tandpasta (slutbrugere over 1 år), tandpasta (beregnet til børn mellem 6 måneder og 1 år) og mundskyllemiddel (brugere over 6 år), begrænses til maksimale koncentrationer på hhv. 1 %, 0,72 % og 0,1 %. Ændringen tilføjes i bilag III.
Der er indført en overgangsordning for disse stoffer. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Stoffet acetyleret vetiverolie, er ikke reguleret i kosmetikforordningen, men anvendes som duft. Grundet sikkerhedsmæssige betænkeligheder ifm. denne anvendelse, er SCCS blevet bedt om at foretage en vurdering af stoffet. SCCS konkluderede, at stoffet var sikkert at anvende under nærmere begrænsninger. Stoffet er tilføjet til bilag III og begrænset i maksimale koncentrationer i forskellige produkttyper.
Der er indført en overgangsordning for disse stoffer. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Citral, er begrænset på bilag III og er tilladt at anvende som duftallergen med angivelse af dets tilstedeværelse. Grundet de sikkerhedsmæssige betænkeligheder vedr. sensibiliseringspotentialet er SCCS blevet bedt om at foretage en vurdering af stoffet. SCCS har vurderet, at det er sikkert at anvende i forskellige produkttyper, hvis koncentrationen ikke overskrider visse niveauer. Stoffet er dermed blevet begrænset i bilag III i forskellige produkttyper med maksimale koncentrationer.
Der er indført en overgangsordning for disse stoffer. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. august 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
HC Blue No. 18, er ikke reguleret i kosmetikforordningen, men anvendes som stof i oxidative og ikkeoxidative hårfarvningsprodukter. SCCS har konkluderet, at det er sikkert at anvende, når koncentrationen ikke overstiger et vist niveau. Stoffet tilføjes dermed til bilag III og begrænses i produkter til hår med en maksimal koncentration på 0,35 %.
Hydroxypropyl-pphenylenediamine og Hydroxypropyl-p-phenylenediamine 2HCl, er ikke reguleret i kosmetikforordningen men anvendes som stof i oxidative hårfarvningsprodukter. SCCS har vurderet, at det er sikkert at anvende, når det anvendes i produkter til hår ved koncentrationer op til 2 %. Stoffet tilføjes bilag III og begrænses som hårfarvestof i oxidative hårfarvningsprodukter med en maksimal koncentration på 2 %.
HC Yellow No. 16, er ikke reguleret i kosmetikforordningen men anvendes som stof i oxidative og ikkeoxidative hårfarvningsprodukter. SCCS har vurderet, at det er sikkert at anvende, når det anvendes i produkter til hår ved koncentrationer op til hhv. 1 % og 1,5 %. Stoffet tilføjes bilag III og begrænses i oxidative og ikkeoxidative hårfarvningsprodukter i maksimale koncentrationer på hhv. 1,5 % og 1 %.
HC Red No. 18, er ikke reguleret i kosmetikforordningen men anvendes som stof i oxidative og ikkeoxidative hårfarvningsprodukter. SCCS har vurderet, at stoffet er sikkert at anvende, når det anvendes i produkter til hår ved koncentrationer op til hhv. 1,5 % og 0,5 %. Stoffet tilføjes bilag III og begrænses i oxidative og ikkeoxidative hårfarvningsprodukter i maksimale koncentrationer på hhv. 1,5 % og 0,5 %.
Ændringerne vedrørende de fire farvestoffer til anvendelse i produkter til hår finder anvendelse med det samme, dvs. på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate (DHHB), er opført på bilag VI og tilladt at anvende som UV-filter. SCCS har vurderet, at der er potentiel risiko for menneskers sundhed som følge af kontaminanten DnHexP i UV-filteret DHHB, når koncentrationen af kontaminanten overstiger et vist niveau. Begrænsningen ændres således, at det maksimale niveau af DnHexP, som en uundgåelig sporurenhed i DHHB begrænses til 10 ppm.
Der er indført en overgangsordning for dette stof. Fra den 1. januar 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke markedsføres (bringes i omsætning) i EU. Fra den 1. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Du kan læse mere om ændringerne i forordningen.
(Ændringerne som følge af denne forordning er ikke medtaget i den senest konsoliderede version af kosmetikforordningen.)
18 stoffer er blevet klassificeret som CMR-stoffer i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2024/2564 (22. ATP til CLP-forordningen). Som følge heraf foretages der ændringer i bilag II, III, IV og V til kosmetikforordningen.
Nedenstående beskriver de ændringer i kosmetikforordningens bilag, der følger af klassificeringen af stofferne, og som finder anvendelse fra den 1. maj 2026 for både nye produkter, og produkter der allerede er på markedet. Ændringerne omfatter både forbud og begrænsninger. For tre af de CMR-klassificerede stoffer har kosmetikindustrien indgivet anmodning om undtagelsesvis anvendelse i kosmetiske produkter.
Der er søgt om undtagelse for sølvpartikler af mikronstørrelse (sølv i pulverform) og hexyl 2-hydroxybenzoat (INCI-navn: Hexyl Salicylate). SCCS har konkluderet, at begge stoffer er sikre at anvende i en række produkttyper i forskellige koncentrationer. På den baggrund tilføjes begge stoffer til bilag III på listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger.
I forlængelse heraf bemærkes det, at kolloidt sølv (nano) allerede er optaget på bilag II på listen over forbudte stoffer (under løbenummer 1727). Dette ændres, så forbuddet fremover omfatter sølv i massiv form og sølv i nanoform.
Sølv er desuden også optaget på bilag IV for listen over tilladte farvestoffer (under løbenummer 142). Dette ændres, så kun sølv i mikronstørrelse (sølv i pulverform) fremover er tilladt som farvestof i læbeprodukter og øjenskygge.
Det er endvidere søgt om undtagelse for anvendelse i kosmetiske produkter af Biphenyl-2-ol (INCI-navn: o-Phenylphenol), samt for Sodium o-Phenylphenate, som er et natriumsalt af o-Phenylphenol. SCCS har konkluderet, at begge stoffer kan betragtes som sikre ved anvendelse under særlige betingelser.
Stoffet o-Phenylphenol er allerede optaget på bilag V på listen over tilladte konserveringsmidler (under løbenummer 7), og forbliver tilladt som konserveringsmiddel. Samtidig optages stoffet Sodium o-Phenylphenate også under dette løbenummer, således at saltet også må bruges som konserveringsmiddel.
Der er desuden foretaget ændringer for perborsyre og salte heraf, som allerede er opført under bilag II i kosmetikforordningen( under løbenummer 1397, 1398 og 1399). På grund af stoffernes fælles virkemåde og sundhedsrisici er det blevet besluttet at det lovgivningsmæssigt er hensigtsmæssigt at behandle perborsyre og salte heraf som en stofgruppe fremfor individuelle stoffer. Derfor foretages der en ændring, således de alle samles under et fælles løbenummer 1397.
For de øvrige 15 CMR-klassificerede stoffer er der ikke angivet anmodning om undtagelse. De tilføjes derfor til bilag II og bliver dermed forbudte at anvende i kosmetiske produkter
Ændringerne finder anvendelse fra den 1. maj 2026 og gælder både for nye produkter, og for produkter, der allerede er på markedet.
Læs mere om stofferne i forordningen (nr. 2026/78).
2025
21 stoffer er blevet klassificeret som CMR-stoffer i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2024/197 (21. ATP til CLP-forordningen).
Der er ikke indgivet nogen anmodning om undtagelsesvis anvendelse i kosmetiske produkter for de relevante stoffer.
Det medfører, at stofferne opføres på listen over forbudte stoffer i kosmetikforordningens bilag II. Der kan bl.a. nævnes Trimethylbenzoyl Diphenylphosphine Oxide (CAS-nr. 75980-60-8).
Forbuddet finder anvendelse fra den 1. september 2025 og gælder både for nye produkter, og for produkter, der allerede er på markedet.
Forbuddet gælder dermed for alle kosmetiske produkter, der f.eks. indeholder stoffet Trimethylbenzoyl Diphenylphosphine Oxide (cas.nr. 75980-60-8).
Det vil sige alle kosmetiske produkter, der er på EU-markedet, også de kosmetiske produkter, der anvendes i beauty saloner /negle saloner.
2024
Retinol, Retinyl Acetate og Retinyl Palmitate, samlet benævnt vitamin A, er hidtil ikke reguleret i kosmetikforordningen. Stofferne anvendes typisk i hudplejemidler.
SCCS har i 2022 afgivet fornyet videnskabelig udtalelse om brugen af vitamin A, hvoraf det fremgår, at vitamin A er sikkert i kosmetiske produkter med koncentrationer på op til 0,05 % retinolækvivalent (RE) i bodylotions og 0,3 % RE i andre produkter, som afrenses eller ikke afrenses. Endvidere har de tilføjet, at bidraget fra vitamin A fra kosmetiske produkter til forbrugerens samlede eksponering, uagtet den er lav, kan være betænkelig for forbrugere med den højeste eksponering for vitamin A fra fødevarer og kosttilskud.
På baggrund heraf tilføjes Retinol, Retinyl Acetate og Retinyl Palmitate til bilag III, med en maksimal koncentration på 0,05 % RE i bodylotions og 0,3 % RE i andre produkter, som afrenses eller ikke afrenses. Ligeledes tilføjes en advarsel ”Indeholder vitamin A. Overvej dit daglige indtag før brug” for at informere forbrugere, der allerede er eksponeret for vitamin A fra fødevarer og kosttilskud.
Der er indført en overgangsordning for de tre stoffer. Fra den 1. november 2025 må kosmetiske produkter, der indeholder det pågældende stof og ikke overholder kravene, ikke markedsføres i EU. Fra den 1. maj 2027 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Stofferne Alpha-Arbutin og Arbutin er hidtil ikke reguleret i kosmetikforordningen. De anvendes typisk i hudblegemidler og hudplejemidler.
SCCS har konkluderet i deres seneste udtalelse, at anvendelsen af Alpha-Arbutin og Arbutin er sikker at anvende for forbrugerne, når de bruges i begrænsede koncentrationer i kosmetiske produkter.
På baggrund heraf tilføjes stofferne til bilag III, og Alpha-Arbutin begrænses til en maksimal koncentration på 2 % i ansigtscremer og 0,5 % i bodylotions, mens brugen af Arbutin begrænses til en maksimal koncentration på 7 % i ansigtscremer. Derudover skal hydroquinonniveauerne i kosmetiske produkter være så lave som muligt i formuleringer, der indeholder Alpha-Arbutin og Arbutin, og ikke være højere end den uundgåelige spormængde.
Stofferne Genistein, Daidzein og Kojic Acid er ikke reguleret i kosmetikforordningen. Genistein og Daidzein anvendes som hudplejemidler, beskyttelsesmidler og antioxidationsmidler og Kojic Acid anvendes som et hudblegemiddel, blegemiddel eller depigmenteringsmiddel.
SCCS har konkluderet, at anvendelsen af stofferne er sikker for forbrugeren, når de anvendes i en maksimal koncentration. På baggrund tilføjes Genistein og Daidzein til bilag III og begrænses i kosmetiske produkter til en maksimal koncentration på hhv. 0,007 % og 0,02 %. Kojic Acid tilføjes ligeledes til bilag III og begrænses som hudblegemiddel i ansigts- og håndprodukter til en maksimal koncentration på 1 %.
Der er indført en overgangsordning for de 5 stoffer. Fra den 1. februar 2025 må kosmetiske produkter, der indeholder det pågældende stof og ikke overholder kravene, ikke markedsføres i EU. Fra den 1. november 2025 må kosmetiske produkter, der indeholder stofferne og ikke overholder kravene, ikke gøres tilgængelige i EU.
Stoffet Triclosan er reguleret under bilag V og er tilladt at anvende som konserveringsmiddel i en maksimal koncentration.
SCCS har i deres udtalelse konkluderet, at anvendelsen af stoffet som konserveringsmiddel er sikker i en maksimale koncentrationer for forskellige produkttyper. På baggrund heraf er der foretaget ændringer i bilag V for stoffet, således den maksimale koncentration er på 0,3% for tandpasta, håndsæbe, kropssæbe/brusegelé, deodoranter (ikke spray), ansigtspudder og dækstifter samt neglemidler til rensning af finger- og tånegle før anbringelse af kunstige negle. Stoffet tillades ikke i tandpasta til børn under 3 år. Ligeledes indføres en obligatorisk mærkning på tandpasta, der indeholder stoffet: "Må ikke anvendes til børn under 3 år” (Bemærk ændring i mærkning som følge af berigtigelse, EUT L 2025/90308 af 2.4.2025).
Stoffet Triclocarban er reguleret under bilag V og dermed tilladt som konserveringsmiddel i en maksimal koncentration, men også under bilag III og er dermed tilladt til andre formål i produkter, som afrenses. På baggrund af SCCS’ udtalelse, så er der foretaget ændringer i bilag V for stoffet, således den maksimale koncentration er 0,2%, og stoffet må ikke anvendes i mundskyllemidler. Stoffet tillades ikke anvendt i tandpasta, der er bestemt til børn under seks år. Der er indsat en obligatorisk mærkning for tandpasta, der indeholder stoffet: ”Må ikke anvendes til børn under 6 år.” (Bemærk ændring i mærkning som følge af berigtigelse, EUT L 2025/90308 af 2.4.2025).
Der er indsat en overgangsordning, der medfører, at kosmetiske produkter, der indeholder det pågældende stof og som ikke overholder kravene, kan forudsat at de overholder gældende krav den 23. april 2024, markedsføres i EU indtil den 31. december 2024, og hvis de allerede er markedsført inden den dato, kan de fortsat være tilgængelige på EU-markedet indtil 31. oktober 2025.
Stoffet 4-Methylbenzylidene Camphor (4-MBC) er hidtil anført på bilag VI og tilladt som UV-filter i kosmetiske produkter med en maksimal koncentration på 4%. I SCCS seneste udtalelse konkluderes det, at der er potentiel sundhedsrisiko ved anvendelsen af stoffet som UV-filter. Stoffet tilføjes derfor til bilag II og bliver dermed forbudt at anvende.
Der er indsat en overgangsperiode. Den betyder, at kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, ikke må markedsføres på EU-markedet fra den 1. maj 2025. Fra den 1. maj 2026 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
2023
SCCS er af Kommissionen blevet bedt om at ajourføre listen over individuelt mærkede allergifremkaldende duftstoffer, der på nuværende tidspunkt omfatter 24 stoffer. De har i forlængelse heraf udtalt, at de 24 stoffer fortsat er relevante, og derudover har de identificeret yderligere 56 allergifremkaldende duftstoffer, som beviseligt har forårsaget allergier hos mennesker, og for hvilke der ikke i øjeblikket er krav om individuel mærkning.
På baggrund heraf har Kommissionen konkluderet, at der er en potentiel risiko for menneskers sundhed forbundet med brugen af de øvrige (56) allergifremkaldende duftstoffer, og at det er nødvendigt at informere forbrugeren om tilstedeværelsen af disse. Derfor indføres der en mærkningsforpligtelse for disse yderligere stoffer.
Der tilføjes derfor 56 nye duftstoffer til bilag III i kosmetikforordningen, hvor der indføres en forpligtelse til at foretage individuel mærkning af disse duftstoffer på kosmetiske produkter, såfremt de pågældende koncentrationer af stofferne overstiger: 0,01 % i rinse-off produkter og 0,001 % i leave-on produkter.
Der er indsat en overgangsperiode, der medfører, at kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, må bringes i omsætning i EU indtil 31. juli 2026. Indtil den 31. juli 2028 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, gøres tilgængelige på EU-markedet.
Læs mere i kosmetik-forordningen.
30 stoffer er blevet klassificeret som CMR-stoffer i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2022/692 (18. ATP til CLP-forordningen).
Der er ikke angivet nogen anmodning om undtagelsesvis anvendelse i kosmetiske produkter for de relevante stoffer.
Ingen af stofferne er på nuværende tidspunkt opført på nogle af bilagene i kosmetikforordningen.
Det medfører, at stofferne opføres på listen over forbudte stoffer i kosmetikforordningens bilag II. Der kan bl.a. nævnes benzophenon (CAS-nr. 119-61-9) og cumen (CAS-nr. 98-82-8).
Derudover foretages der en ændring af løbenummer 1024 i bilag II for så vidt angår stoffet 2-ethylhexansyre (CAS-nr. 149-57-5), således at salte af dette stof også tilføjes til løbenummer 1024 i bilag II og bliver forbudte.
Forbuddet finder anvendelse fra den 1. december 2023 og gælder både for nye produkter og for produkter, der allerede er på markedet.
Læs mere om stofferne i forordningen
2022
Stoffet butylhydroxytoluen, cas.nr. 128-37-0, er en syntetisk antioxidant, der hjælper med at bevare produkternes egenskaber og ydeevne, når de eksponeres for luft og anvendes i stor udstrækning i kosmetik.
På grund af betænkeligheder omkring stoffets potentielle hormonforstyrrende egenskaber har EU-Kommissionen bedt SCCS om at foretage en vurdering af stoffet.
SCCS har vurderet, at butylhydroxytoluen er sikker at anvende som ingrediens i kosmetiske produkter i nogle nærmere angivne maksimale koncentrationer.
Butylhydroxytoluen tilføjes derfor i bilag III med en maksimal koncentration på 0,001 % i mundskyllemiddel, 0,1 % i tandpasta og 0,8 % i andre produkter.
Der er indsat en overgangsperiode, der medfører, at alle kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke må bringes i omsætning i EU fra 1. juli 2023. Fra 1. januar 2024 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
Stoffet Acid Yellow, cas.nr. 8004-92-0, er et farvestof opført på bilag IV uden nogen koncentrationsgrænse.
SCCS har vurderet stoffet ift. anvendelsen i ikke-oxidative hårfarveprodukter og fundet det sikkert at anvende, hvis anvendelsen begrænses til en maksimumskoncentration.
På baggrund heraf tilføjes Acid Yellow 3 bilag III med en maksimal koncentration på 0,5 % i ikke-oxidative hårfarveprodukter.
Der er indsat en overgangsperiode, der medfører, at ikke-oxidative hårfarvningsprodukter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke må bringes i omsætning i EU fra 1. juli 2023. Fra 1. januar 2024 må ikke-oxidative hårfarvningsprodukter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
Stoffet homosalate, cas.nr. 118-56-9, er opført på bilag VI og er tilladt at anvende som UV-filter i kosmetiske produkter med en maksimumkoncentration på 10 %. På grund af betænkeligheder omkring stoffets potentielle hormonforstyrrende egenskaber har EU-Kommissionen bedt SCCS om at foretage en vurdering af stoffet. SCCS har vurderet, at den fastsatte koncentration ikke i tilstrækkelig grad beskytter forbrugeren, hvorfor tærsklen skal nedsættes. Dette medfører, at homosalate begrænses ved ændring i bilag VI således, at der for ansigtsprodukter med undtagelse af produkter i form af spray med drivmiddel fastsættes en maksimal koncentration på 7,34 %.
Der er indsat en overgangsperiode, der medfører, at kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke opfylder betingelserne, ikke må bringes i omsætning i EU fra 1. januar 2025. Fra 1. juli 2025 må kosmetiske produkter, der indeholder stoffet, og som ikke overholder begrænsningerne, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
Stoffet bis-(diethylamininohydroxybenzoyl Benzoyl) Piperazin (HAA299), cas.nr. 919803-06-8, er en kosmetisk bestanddel, der anvendes som UV-filter. SCCS har foretaget en vurdering af stoffet, og finder det sikkert at anvende i nærmere angivne koncentrationer.
Stoffet HAA299 tilføjes bilag VI og begrænses til en maksimumkoncentration på 10 %. HAA299 (nano) tilføjes også bilag VI og begrænses til en maksimumkoncentration på 10 %, og der indføres betingelser for stoffets anvendelse i anvendelser, der kan føre til eksponering af lungerne.
Stoffet resorcinol, cas.nr. 108-46-3, er opført på bilag III, under løbenummer 22. For oxidative hårfarvningsprodukter er der også angivet en advarsel (”Må ikke anvendes til farvning af øjenvipper eller øjenbryn”), der skal opføres på etiketten. Det er dog en fejl, at øjenbryn er angivet i advarslen, da man gerne må anvende resorcinol som hårfarvningsstof i oxidative hårfarvningsprodukter i hårprodukter (omfatter også øjenbryn). Denne fejl skal derfor berigtiges og fjernes fra advarslen, så der i stedet kommer til at stå ”Må ikke anvendes til farvning af øjenvipper”.
Stoffet ”methyl-2-hydroxybenzoat”, cas.nr. 119-36-8 (methyl salicylate) er blevet klassificeret som et CMR-stof i kategori 2 (reproduktionstoksisk), men der er blevet indgivet anmodning om anvendelse af stoffet som duftbestanddel i forskellige kosmetiske produkter.
Methyl Salicylate er sikkert at anvende som ingrediens i kosmetiske produkter i nogle nærmere angivne maksimale koncentrationer, f.eks. en koncentration på maksimalt 0,06 % i hudprodukter, som ikke afrenses, eller en koncentration på maksimalt 0,05 % i ansigtsmakeup, mv. Stoffet indsættes på bilag III til kosmetikforordningen.
Der er også andre stoffer, der er blevet klassificeret som CMR-stoffer i henhold til Kommissionens delegerede forordning nr. 2021/849 (17. ATP til CLP-forordningen), og som er medtaget i denne forordning, f.eks. Methylene Di-T-Butylcresol og MIBK, m.fl. Der er ikke angivet anmodning om tilladelse til undtagelsesvis anvendelse i kosmetiske produkter, hvorfor de tilføjes til bilag II til kosmetikforordningen.
Læs mere i kosmetikforordningen (EUR-lex)
Stoffet ”methyl-2-hydroxybenzoat”, cas.nr. 119-36-8 (methyl salicylate) er blevet klassificeret som et CMR-stof i kategori 2 (reproduktionstoksisk), men der er blevet indgivet anmodning om anvendelse af stoffet som duftbestanddel i forskellige kosmetiske produkter.
Methyl Salicylate er sikkert at anvende som ingrediens i kosmetiske produkter i nogle nærmere angivne maksimale koncentrationer, f.eks. en koncentration på maksimalt 0,06 % i hudprodukter, som ikke afrenses, eller en koncentration på maksimalt 0,05 % i ansigtsmakeup, mv. Stoffet indsættes på bilag III til kosmetikforordningen.
Der er også andre stoffer, der er blevet klassificeret som CMR-stoffer i henhold til Kommissionens delegerede forordning nr. 2021/849 (17. ATP til CLP-forordningen), og som er medtaget i denne forordning, f.eks. Methylene Di-T-Butylcresol og MIBK, m.fl. Der er ikke angivet anmodning om tilladelse til undtagelsesvis anvendelse i kosmetiske produkter, hvorfor de tilføjes til bilag II til kosmetikforordningen.
Læs mere i kosmetikforordningen
Stoffet formaldehyd, cas.nr. 50-00-0 er opført under bilag II, og er som sådan forbudt at anvende i kosmetiske produkter.
Bilag V indeholder en liste over tilladte konserveringsmidler. Nogle af disse konserveringsmidler frigiver gradvist formaldehyd, og de anvendes både i kosmetiske produkter, som ikke afrenses og som afrenses. For at informere forbrugerne herom, skal der anføres en specifik advarsel. SCCS har vurdereret, at den nuværende tærskel for mærkningskrav på 0,05 %, ikke i tilstrækkelig grad beskytter forbrugeren, hvorfor tærsklen skal nedsættes.
Dette har derfor medført en ændring af præamblen til bilag V. Det betyder, at alle færdige produkter, der indeholder stoffer, som er opført i dette bilag, og som frigiver formaldehyd, skal mærkes med advarslen ”frigiver formaldehyd”, hvis den samlede koncentration af formaldehyd, der frigives i det færdige produkt, overstiger 0,001%.
Der er indsat en overgangsperiode. Det betyder, at alle færdige produkter, der indeholder sådanne stoffer, og som er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1223/2009 pr. 30. juli 2022, kan bringes i omsætning i Unionen indtil den 31. juli 2024, og de kan være tilgængelige på EU-markedet indtil den 31. juli 2026.
Læs mere i kosmetikforordningen
Stoffet Benzophenone-3, cas.nr. 131-57-7 og stoffet Octocrylene, cas.nr. 6197-30-4 er tilladt som UV-filtre i kosmetiske produkter i bilag VI.
På baggrund af bekymringer om potentielle hormonforstyrrende egenskaber, når de anvendes som UV-filtre i kosmetiske produkter. SCCS har foretaget en vurdering af stofferne, hvilket har medført ændringer i anvendelsen.
Benzophenone-3 kan anvendes i ansigtsprodukter, håndprodukter og læbeprodukter undtagen produkter i form af spray med drivmiddel og pumpespray i en koncentration på højst 6 %, og anvendes i en koncentration op til 0,5 % i det kosmetiske produkt med det formål at beskytte den kosmetiske formulering. Benzophenone-3 kan anvendes i kropsprodukter, herunder produkter i form af spray med drivmiddel og pumpespray i en koncentration på højst 2,2 % og anvendes i en koncentration op til 0,5 % i det kosmetiske produkt med det formål at beskytte den kosmetiske formulering. Stoffet kan anvendes i andre produkter i en koncentration på højst 0,5 %.
Octocrylene kan anvendes i produkter i form af spray med drivmiddel i en koncentration op til 9 % og i andre produkter i en koncentration på højst 10 %.
Der er indsat en overgangsperiode. Den betyder, at kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke overholder de pågældende begrænsninger, ikke må bringes i omsætning på EU-markedet fra den 28. januar 2023. Fra den 28. juli 2023 må kosmetiske produkter, der indeholder disse stoffer, og som ikke indeholder de pågældende begrænsninger, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
Læs mere i kosmetikforordningen
Stoffet Methyl-N-methylanthranilate (M-N-MA), cas.nr. 85-91-6, er en duftbestanddel, der anvendes i forskellige kosmetiske produkter, f.eks. parfumer, shampoo, sæbe m.m.
M-N-MA er sikker at anvende i produkter, som ikke afrenses, ved en koncentration på højst 0,1 % i det brugsklare produkt. Stoffet må dog ikke anvendes i solbeskyttelsesprodukter og produkter, der markedsføres til eksponering for naturligt/kunstigt UV-lys.
M-N-MA er sikker at anvende i produkter, som afrenses, ved en koncentration på højst 0,2 % i det brugsklare produkt.
For begge produkttyper gælder det, at stoffet ikke må anvendes sammen med nitroserende agenser, højeste indhold af nitrosamin er 50 µ/kg, og at det opbevares i nitritfrie beholdere.
Der er indsat en overgangsperiode. Den betyder, at kosmetiske produkter, der indeholder dette stof og ikke overholder begrænsningen, ikke må bringes i omsætning på EU-markedet fra 21. august 2022. Fra 21. november 2022 må kosmetiske produkter, der indeholder dette stof og ikke overholder den pågældende begrænsning, ikke gøres tilgængelige på EU-markedet.
Læs mere i kosmetikforordningen
2021
Zinc Pyrithione er blevet klassificeret som et CMR-stof i kategori 1B (reproduktionstoksisk), men der er indgivet anmodning om undtagelse vedrørende anvendelse heraf som skælbekæmpende bestanddel i hårprodukter, som afrenses.
Zinc Pyrithione er sikkert, når det anvendes som skælbekæmpende bestanddel i hårprodukter, som afrenses, ved en koncentration på højst 1 %.
Der er også andre stoffer, der er blevet klassificeret som CMR-stoffer, f.eks. Butylphenyl Methylpropional, og som er medtaget i denne forordning.
Læs mere
Titandioxid er blevet klassificeret som et CMR stof, men der er indgivet en anmodning om anvendelse af stoffet i kosmetiske produkter. Titandioxid er sikkert for almindelige forbrugere i en koncentration på højest 25% til ansigtsprodukter i løs pulverform og i hårprodukter i sprayform op til en maksimal koncentration på 1,4%.
Læs mere i kosmetikforordningen
2019
EU-Kommissionen har vedtaget ændringer til bilag II, III og V.
Ændringerne vedrører den såkaldte CMR-omnibus procedure, hvor stoffer klassificeret som CMR-stoffer opføres på listen over forbudte stoffer i kosmetikforordningen i bilag II og hvor det er relevant, udgå af listerne over stoffer, der er underlagt begrænsninger, eller tilladte stoffer i bilag III og V i kosmetikforordningen. Det er stoffer, der er klassificeret som CMR-stoffer i Kommissionens forordning (EU) 2018/1480. Herunder kan nævnes stoffet kaliumpermanganat, tetramethrin, m.fl. Derudover er der ved en berigtigelse tilføjet yderligere 18 stoffer til bilag II, som alle er klassificeret som CMR stoffer i Kommissionens forordning 2016/1179. Disse blev ved en fejl ikke medtaget i en tidligere ændring til kosmetikforordningens bilag. Der kan bl.a. nævnes phenol.
Derudover er der foretaget ændringer i bilag III for stoffet 2-hydroxybenzoesyre (salicylic acid), der tillades under visse betingelser og må anvendes til anden brug end som konserveringsmiddel med en koncentration på 2 % og 3 % afhængig af det kosmetiske produkt. Der er også foretaget ændringer i bilag V for salicylsyre, der tillades under visse betingelser og må anvendes med en koncentration på max. 0,5 %, når det anvendes som konserveringsmiddel.
Læs mere om kommissionens forordning 2019/1966 – ændring i bilag II, III og V.
De følgende ændringsretsakter er fra perioden april – maj 2019 og er indarbejdet i den konsoliderede kosmetikforordning af 17. juni 2019. Ændringerne vedrører bl.a. phenylene Bis-Diphenyltriazine, 2-Chloro-p-Phenylenediamine, 2-Chloro-p-Phenylenediaminesulfat, 2-Chloro-p-Phenylenediamine dihydrochlorid, climbazol, diphenyl (2,4,6-trimethylbenzoyl)phosphinoxid; 2-Furaldehyd, polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid samt en lang række CMR-stoffer.
Kommissionen har vedtaget ændringer til bilag II, III og V i kosmetikforordningen nr. 1223/2009.
Ændringerne vedrører den såkaldte CMR-omnibus procedure, hvor stoffer klassificeret som CMR-stoffer opføres på listen over forbudte stoffer i kosmetikforordningen i bilag II og slettes fra bilag III og V. Herunder kan nævnes stoffet formaldehyd, Quaternium-15, chloracetamid og en række borforbindelser.
Der er tilføjet nye forbudte stoffer svarende til over 200 løbenumre i bilag II, hvoraf nogle er relevante at anvende i kosmetiske produkter. Her kan bl.a. nævnes octamethylcyclotetrasiloxan, eller D4 som stoffet også kaldes. Desuden er der vedtaget begrænsninger for stofferne: hydrogenperoxid og andre sammensætning eller blandinger, der frigiver hydrogenperoxid, diphenyl (2,4,6-trimethylbenzoyl)phosphinoxid med en maksimumkoncentration på 5,0 % i det brugsklare produkt; 2-Furaldehyd med en maksimumkoncentration på 0,001 % og polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid med en maksimumkoncentration på 0,1 %.
Læs mere om kommissionens forordning 2019/831 - ændring i bilag II, III og V
Kommissionen har vedtaget begrænsninger i bilag III i brugen af stoffet climbazol i skælshampoo, hvorefter anvendelsen af stoffet til andre formål end konservering begrænses til shampoo, der afrenses, når stoffet anvendes som skælbehandlende middel ved en maksimumkoncentration på 2 %. Anvendelsen af stoffet som konserveringsmiddel tillades kun i hårlotion, ansigtscreme, fodplejeprodukter og shampoo, der afrenses, hvilket tilføjes i bilag V. Maksimumskoncentrationen er 0,2 % for ansigtscreme, hårlotion og fodplejeprodukter og 0,5 % for shampoo, der afrenses.
Læs mere om kommissionens forordning 2019/698 - ændring i bilag III og V
Kommissionen har vedtaget ændringer for de tre stoffer 2-Chloro-p-Phenylenediamine, 2-Chloro-p-Phenylenediaminesulfat og 2-Chloro-p-Phenylenediamine dihydrochlorid, der forbydes ved anvendelse i hårfarveprodukter, herunder produkter til farvning af øjenbryn, og produkter til farvning af øjenvipper. De tre stoffer tilføjes til listen over forbudte stoffer i bilag II til kosmetikforordningen (EF) nr. 1223/2009.
Ændringerne til bilag II finder henholdsvis anvendelse fra den 22. november 2019, hvorefter hårfarveprodukter indeholdende ovenstående ikke må bringes i omsætning, og fra den 22. februar 2020 må sådanne produkter ikke gøres tilgængelige på EU-markedet. Læs mere om kommissionens forordning 2019/681 - ændring i bilag II
EU-Kommissionen har vedtaget ændringer for anvendelsen af phenylene Bis-Diphenyltriazine som UV filter i kosmetiske produkter. Bilag VI i kosmetikforordningen er ændret, så stoffet må anvendes med en maksimumkoncentration på 5 %, dog ikke i anvendelser, hvor slutbrugerens lunger kan blive eksponeret ved indånding.
Læs mere om kommissionens forordning 2019/680 - ændring i bilag VI.
Guide til artiklerne i kosmetikforordningen
Kosmetikforordningen 1223/2009 (med efterfølgende ændringer) fastlægger kravene til kosmetiske produkter i hele EU. De enkelte krav beskrivelse i forordningen via de såkaldte artikler. Vi har knyttet hver enkel artikel til de krav, der er til dig som Ansvarlig person eller distributør af kosmetiske produkter. For eksempel regulerer artikel 4 og 20 kravene til anprisning og markedsføring.
Læs mere