Regler og lovgivning
VIDENCENTER FOR KLIMAVENLIGE KØLEMIDLER
Videncenter for Klimavenlige Kølemidler (VKK)
Få gratis rådgivning og hjælp i omstillingen til alternative kølemidler. Kontakt videncentret på 72 20 18 00 eller sha@teknologisk.dk
Se dine muligheder!Der er i dag en omfattende regulering af brugen af kølemidler. Det sker ud fra et ønske om at reducere klimaeffekterne fra kølemidler, samtidig med at man vil tilgodese markedets behov for køling til alle relevante formål.
Her er links til den gældende lovgivning.
Relevante bekendtgørelser i forhold til kølemidler i køleanlæg og varmepumper: (alle på retsinfo.dk)
Bekendtgørelse nr. 498 af 24/05 2024: ”Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Bilag 7 for Køleanlæg og varmepumpeanlæg” Beskæftigelsesministeriet
Kort fortalt: Bilag 7 i bekendtgørelsen omtales i daglig omtale ofte som ”kølebekendtgørelsen”. Bilaget rummer lovkravene til opstilling, maskinrum, eftersyn og vedligehold, samt kvalifikationskrav til montører og kølefirmaer. Anlæg med mere end 1 kg kølemiddelfyldning skal efterses mindst 1 gang årligt, og anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel skal udføres af certificeret montør fra en sagkyndig kølevirksomhed.
Bekendtgørelse nr. 1013 af 13/05/2021 “Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser” Miljøministeriet
Kort fortalt: I henhold til bekendtgørelsen om regulering af visse industrielle drivhusgasser er det blevet tilladt at importere, anvende og sælge rene HFO-kølemidler. Det er forbudt at have fyldninger med HFC over fem tons C02-ækvivalenter. Fabriksssamlede køleanlæg og varmepumper må dog have op til 50 kg HFC-fyldning. HFO’er har et globalt opvarmningspotentiale (GWP), der ligger på niveau med eller under GWP for de naturlige kølemidler.
Bekendtgørelse nr. 573 af 22/05/2024: ”Affaldsbekendtgørelsen” + senere ændringer, som fremgår af Retsinformation. Miljøministeriet
Kort fortalt: Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, og klassificering af affald, planlægning om affald, regulativer om affald, ordninger for affald, data om affald, gebyrer for affald, brug af affaldssystemer, mærkning af affald, anvisning af affald, anmeldelse af affald, benchmarking af affaldsbehandlingsanlæg m.v. (Kølebranchens MiljøOrdning KMO varetager et frivilligt retursystemet for syntetiske kølemidler i Danmark).
Bekendtgørelse nr. 1386 af 25/11/2015 ”Bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer”. Miljøministeriet
Kort fortalt: Bekendtgørelsen informerer om, at det er den til enhver tid gældende EU-forordning, der fastlægger minimumsniveauet for reguleringen af kontrollerede stoffer. Bekendtgørelsen regulerer alle CFC-er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner) og alle HCFC-er (hydrochlorfluorcarboner), herunder anlæg, der indeholder stofferne, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer. Erhvervsmæssig anvendelse af CFC eller HCFC (R22), der ikke er genindvundet, er forbudt. Dette gælder også mht. at påfylde eller at lade påfylde stofferne på anlæg.
Relevante EU-forordninger i forhold til køleanlæg og varmepumper:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014
Kort fortalt
Formålet med forordningen er at beskytte miljøet ved at reducere emissionerne af fluorholdige drivhusgasser.
Forordning fastsætter bestemmelser for indeslutning, anvendelse, genvinding, genanvendelse, re-generering og destruktion af fluorholdige drivhusgasser samt for tilknyttede hjælpeforanstaltninger i tilknytning hertil såsom autorisation og uddannelse, der omfatter sikker håndtering af fluorholdige drivhusgasser og alternative stoffer, der ikke er fluorholdige.
Forordningen indfører betingelser for produktion, import, eksport, markedsføring, efterfølgende levering og anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og af specifikke produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser
Forordningen indfører betingelser for specifikke anvendelser af fluorholdige drivhusgasser, samt fastsætter kvantitative begrænsninger for markedsføring af hydrofluorcarboner.
Operatører eller fabrikanter af anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 5 ton CO2-ækvivalenter eller derover skal sikre at anlægget eller udstyret kontrolleres for lækage (grænsen er 10 ton CO2-ækvivalenter for hermetisk lukkede anlæg eller hermetisk lukket u-styr).
Forordningen indeholder bl.a. afsnit om lækagekontrol, lækagedetektionssystemer, registrering, genvinding og destruktion, autorisation og uddannelse, begrænsning af markedsføring og salg, begrænsning af anvendelse, reduktion af mængden af hydrofluorcarboner der markedsføres, betingelser for registrering og tildeling af kvoter.
Det er forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2.500 eller derover til vedligeholdelse eller servicering af køleanlæg eller -udstyr med en fyldnings-størrelse på 40 ton CO2-ækvivalenter eller derover. Fra 1. januar 2025 er det forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2.500 eller derover til servicering eller vedligeholdelse af alle former for køleanlæg eller -udstyr.
I forordningens bilag IV findes specifikke datoer for forbud mod markedsføring for forskellige typer af produkter og anlæg eller udstyr, heriblandt flg.:
Forbud fra 1. januar 2025: Selvstændige køleanlæg eller selvstændigt køleudstyr, bortset fra chillere, som indeholder fluorholdige drivhusgasser med et GWP på 150 eller derover, undtagen hvis det er påkrævet for at opfylde sikkerhedskrav på anvendelsesstedet
Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1516/2007 af 19 december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækage-kontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasse
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, som er i drift og midlertidigt ude af drift, og som indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller mere (grænsen er 6 kg fluorholdige drivhusgasser for hermetisk lukkede systemer).
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2065 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af formatet til meddelelse om medlemsstaternes uddannelses- og autorisationsprogrammer
Kort fortalt: Forordningen beskriver hvilke formater der skal anvendes til indberetninger
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af fysiske personer, som udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af visse fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter mindstekrav til autorisation af fysiske personer, der udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation og nedlukning af elektriske koblingsanlæg, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra stationære elektriske koblingsanlæg samt betingelser for gensidig anerkendelse af autorisationer udstedt i overensstemmelse med disse krav.
Forordningen indeholder mindstekrav til færdigheder og viden
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215 af 6. september 2024 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af mindstekrav for udstedelse af autorisationer til fysiske og juridiske personer og betingelser for gensidig anerkendelse af sådanne autorisationer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, Rankinekredsprocesser med organisk medium og køleenheder på kølelastbiler, kølepåhængskøretøjer, lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller alternativer hertil, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter mindstekrav til autorisation af fysiske personer og autorisation af virksomheder, der udfører visse aktiviteter i forbindelse med stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, Rankinekredsprocesser med organisk medium og køleenheder på kølelastbiler, kølepåhængskøretøjer, lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller alternativer (naturlige kølemidler). Denne forordning gælder for fysiske personer og virksomheder, som udfører følgende aktiviteter: installering, lækagekontrol, reparation, vedligeholdelse, servicering, eller nedlukning af udstyr/anlæg samt genvinding. Forordningen fastsætter mindstekrav til færdigheder og kvalifikationer for Kategorierne A1+A2, B, C, D og E
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2068 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mærkernes udformning hvad angår produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter udformningen af de mærker, der skal gælde for visse typer af produkter og udstyr, samt for fluorholdige drivhusgasser, der er omhandlet forordning (EU) nr. 517/2014. Vægten af de fluorholdige drivhusgasser skal angives i kilogram og CO2-ækvivalenten skal angives i ton.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 7. februar 2024 om stoffer der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009.
Kort fortalt: Denne forordning fastsætter regler om produktion, import, eksport, markedsføring, anvendelse, genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af stoffer, der nedbryder ozonlaget, om indberetning af data vedrørende disse stoffer og om import, eksport, markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer.
Denne forordning gælder for kontrollerede stoffer, nye stoffer og produkter og udstyr, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af kontrollerede stoffer.
Import og eksport af CFC eller af produkter og udstyr, bortset fra personlige ejendele, der indeholder eller kun kan fungere ved hjælp af disse stoffer, er forbudt
Der findes en række standarder på køleområder, som det er lovpligtigt at følge i Danmark, fordi henvisninger til dem er skrevet ind i lovgrundlaget.
DS/EN 378-1 +A2:2012 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 1: Generelle krav, definitioner, klassifikation og udvælgelseskriterier.
DS/EN 378-1:2016+A1:2020 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-2:2016 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 2: Udformning, konstruktion, prøvning, mærkning og dokumentation
DS/EN 378-2:2016 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-3:2016+A1:2020 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 3: Installationssted og personbeskyttelse
DS/EN 378-3:2016+A1:2020 - Webshop Dansk Standard
DS/EN 378-4:2016+A1:2019 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 4: Drift, vedligeholdelse, reparation og genvinding
DS/EN 378-4:2016+A1:2019 - Webshop Dansk Standard
DS 1150:2019 Varmepumper med eldrevne kompressorer – Udførelse af varmepumpeinstallationer med en varmeeffekt til og med 25 kW
https://webshop.ds.dk/standard/M329061/ds-1150-2019