Læs mere her og bliv klogere på, hvordan processen omkring tatoveringsreglerne har været fra 2002 og frem til 2022. Miljøstyrelsen har samlet dokumentation for de faglige vurderinger, der er foretaget samt skitseret en tidslinje over processen.
Klik på de steder i teksten, der er markeret med som link, så har du direkte adgang til dokumentationen.
Hent tidslinjen i klikbart pdf-format.
Tidslinje med link til dokumentation
2002
Miljøstyrelsen offentliggør rapport ”Undersøgelse af farvestoffer i
tatoveringsfarver”, der viser at blæk indeholder pigmenter, der ikke er
godkendt til kosmetik.
Læs rapporten
2003
Europarådet vedtager resolution, ResAP(2003)2, om blæk til tatovering
og permanent makeup med fokus på både farlige stoffer i blækket og blækkets sterilitet.
Læs resolutionen på Europarådets hjemmeside
2008
Europarådet vedtager en opdateret resolution, ResAP(2008)1, om blæk til tatovering og permanent make up. 7 EU-lande indfører nationale regler.
Læs resolutionen på Europarådets hjemmeside
2010-2012
Miljøstyrelsen undersøger kemiske stoffer i tatoveringsfarver og vurderer, at 13 ud af 65 undersøgte tatoveringsblæk indeholder så
høje mængder af kræftfremkaldende stoffer, at de udgør en sundhedsrisiko. De 13 produkter forbydes.
Læs rapporten
2012
Danmark opfordrer Kommissionen, miljøkommissær og sundhedskommissær til at regulere tatoveringsfarver, herunder indholdet af kræftfremkaldende stoffer i farverne.
Der bliver udarbejdet udkast til en dansk bekendtgørelse
om tatoveringsfarver.
2013
Miljøstyrelsen lancerer informationskampagnen ”Think Before You Ink” til forbrugerne.
Dansk bekendtgørelse om tatoveringsblæk bliver notificeret til EU i henhold til informationsproceduredirektivet. Kommissionen afslår bekendtgørelsen, da den er i strid med REACH.
Se hjemmesiden Think before you ink
2014
Miljøstyrelsen udarbejder hjemmesiden, ”tjekfarverne.dk” til tatovørbranchen.
Kommissionen igangsætter et udredningsprojekt, der skal gå forud for en permanent regulering af tatoveringsfarver.
Se hjemmesiden tjekfarverne.dk
2015
Den 12. marts 2015 anmoder Kommissionen Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at udarbejde et begrænsningsforslag. Danmark og Østrig sender et brev til Kommissionen med
henblik på fælles EU-regler.
I maj afholdt tatoveringsbranchen og Miljøstyrelsen et møde på den årlige Prison Ink konvention i det gamle statsfængsel i Horsens.
Her var der en dialog omkring samarbejde og styrelsens anbefalinger til branchen
Kommissionens Joint Research Center(JRC) udgiver rapporter og afholder konference.
Læs rapporter på Europa Kommissionens hjemmeside
2016
ECHA, Danmark, Norge, Italien og Tyskland melder ud, at der vil blive udarbejdet et forslag til at begrænse farlige stoffer i tatoveringsblæk.
Miljøstyrelsen indhenter faglig bistand fra Videncenter for Allergi og Århus Universitet.
Danmark lancerer ”National strategi for sikre tatoveringsfarver” og afrapportering af denne, der skal være med til at beskytte forbrugerne, indtil EU-reglerne falder på plads.
Se pressemeddelelse om strategien
2017
ECHA mfl. indsender et forslag til at begrænse farlige stoffer i tatoveringsblæk, og forslaget vurderes af de to videnskabelige komitéer RAC og SEAC i ECHA.
I januar og november afholder Miljøstyrelsen 2 dialogmøder med tatoveringsbranchen i Danmark. På 1. dialogmøde præsenteres forslaget til EU-reglerne. På 2. dialogmøde præsenteres forslaget til EU-reglerne, herunder det faglige grundlag for reguleringen og hvornår reglerne forventes at gælde fra. Link til EU-høring fremsendes til den
danske branche.
Se vurdering fra RAC og SEAC på ECHAS hjemmeside
2018
Miljøstyrelsen udsender første nyhedsbrev til branchen, og her oplyses bl.a. om status på vurderinger fra EU’s faglige komiteer.
I oktober afholder Miljøstyrelsen 3. dialogmøde med tatoveringsbranchen i Danmark. Forslaget til EU-reglerne
præsenteres og det oplyses, at reglerne forventes at træde i kraft i 2020.
I november 2018 vedtager risikovurderingskomiteen (RAC) deres udtalelse om begrænsningsforslaget.
Se referat fra dialogmødet med tatoveringsbranchen (pdf)
Se RACs udtagelelse på ECHAs hjemmeside
2019
I marts 2019 vedtager den socioøkonomiske komite (SEAC) deres udtalelse om begrænsningsforslaget.
Se udtagelse fra SEAC på ECHA's hjemmeside (pdf)
2020
I september 2020 udsender Miljøministeriet pressemeddelelse om de nye regler. Miljøstyrelsen sender også en orienteringsmail til den danske tatovørbranche.
I december 2020 offentliggør Kommissionen vedtagelsen af forslaget i Official Journal.
Se Kommissionens vedtagelse på EUR-lex
2021
De nye regler træder i kraft 4. januar med 12 måneders overgangsperiode inden de finder anvendelse.
I oktober afholder Miljøstyrelsen 4. dialogmøde med tatoveringsbranchen i Danmark, hvor de nye regler drøftes.
December 2021 lancerer Miljøstyrelsen en informationskampagne til tatoveringsbranchen om reglerne for kemiske stoffer i tatoveringsfarver.
Læs referat fra dialogmødet
2022
REACH-regler finder anvendelse 5. januar 2022 på nær for to pigmenter, hhv. et blåt og et grønt, der finder anvendelse 4. januar 2023. Ddog gælder mærkningsreglerne for de to pigmenter fra d. 5.
januar 2022.
2023
REACH-regler finder anvendelse to pigmenter, hhv. et blåt og et grønt, der den 4. januar 2023.
I EU reguleres kemiske stoffer ud fra en samlet vurdering af al relevant eksisterende viden om det pågældende stof. I praksis betyder det, at der lægges stor vægt på de effekter, der observeres i kontrollerede studier med forsøgsdyr, da dette typisk giver det mest pålidelige billede af, hvordan stoffet kan påvirke mennesker. Efter høringer af ekspertvurderingerne, blev der foretager tilpasninger i reglerne og siden godkender og vedtager EU-Kommissionen og Parlamentet reglerne i 2020.
Om testmetoder
De stoffer, der nu bliver reguleret i tatoveringsblæk er grundigt vurderede i EU baseret på resultater fra internationalt anerkendte og validerede testmetoder, hvor der er observeret forskellige typer af skadelige effekter som f.eks. effekter på forplantningsevnen, kræft samt allergiske reaktioner.
Christine Nellemann, Institutdirektør, Humanbiolog, Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Afd. For Toksikologi og Risikovurdering siger:
"Det kan være meget svært direkte at bevise, at et stof er f.eks. kræftfremkaldende i mennesker, da det tager mange år at udvikle en kræftsygdom, og da vi som mennesker udsættes for mange kemikalier hver dag. Det er desværre ikke til at vide hvilke eksponeringer, som har været skyld i kræftudviklingen. Derfor bruger forskerne i DTU Fødevareinstituttet modeller for mennesker i risikovurderingerne. Viden fra forsøg med enkelte kemikalier i disse modeller, bliver altså brugt til at lave en risikovurdering for det enkelte stof. Det vil sige, at stoffer, som er klassificeret som f.eks kræftfremkaldende har vist disse effekter i modeller, som man internationalt i forskningskredse er blevet enige om er pålidelige og kan forudsige skadelige effekter i mennesker"
Om allergi
Når man får en tatovering bliver de kemiske stoffer sprøjtet ind under huden. Derfor kan det være meget problematisk, hvis man udvikler allergi for et af stofferne, da der ikke er nogen nem måde, at fjerne dem på igen.
Jeanne Duus Johansen, Professor, overlæge, dr. med, Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital siger om dette:
"En allergisk reaktion, der udgår fra et stof, der er fanget i huden, kan blive omfattende, da immunsystemet bliver vedvarende stimuleret og kan ultimativt føre til at dele af huden må fjernes. Stoffer, der fjernes ved optagelse i kroppen, afstødning eller omsætning vil kunne give kortere eller længerevarende hududslæt og kræve behandling. Generelt set skal der kun små mængder af et allergifremkaldende stoffer til at udløse en allergisk reaktion. Nogle stoffer har stærke allergifremkaldende egenskaber eller har givet allergi hos mange mennesker og er allerede forbudt eller stærkt begrænset i mange andre produkter, som fx krom VI. Man kan undersøge om et stof har allergifremkaldende egenskaber på flere måder. Mange stoffer er undersøgt ved dyretests, som nu er forladt, hvor man anvender indsprøjtning i huden af de allergifremkaldende stoffer, i princippet som ved tatovering."
Om forbrugerbeskyttelse
Reglerne for kemikalier i tatoveringsblæk har til formål at beskytte forbrugere ved at begrænse udsættelsen for problematiske kemikalier, som ellers kan øge risikoen for f.eks. kræft, allergi eller skade på fertiliteten.
Claus Jørgensen, Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi siger
"De nye regler er en stor sejr for forbrugerbeskyttelsen! I Forbrugerrådet Tænk har vi arbejdet for bedre regler på området i over ti år, både hvad angår tatovørerne og farverne. Der er blevet udført mange kemiske undersøgelser af tatoveringsblæk af forskere i Europa, der viser, at der kan forekomme skadelige stoffer i blækket. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Flere af stofferne er allerede forbudt i andre produkter, fx legetøj og kosmetik. Og vi taler altså om stoffer, der har vist sig at have skadelige effekter i dyreforsøg, som vi kommer ind under huden. Forbrugerbeskyttelsen er blevet forbedret, og vi hilser reguleringen velkommen."
Om arbejdet i EU
I 2015 bad Europa-Kommissionen det Europæiske Kemikaliagentur (ECHA) om at vurdere sundhedsrisiciene ved kemikalier i tatoveringsblæk og permanent makeup og undersøge behovet for en EU-dækkende begrænsning for brugen af dem. Denne vurdering foretog ECHA sammen med norske, italienske og danske myndigheder. Også tyske myndigheder bidrog til arbejdet.
Undersøgelsen omfattede kemikalier, der anvendes i tatoveringsblæk og permanent makeup, og som kan være sundhedsfarlige. Der blev især lagt vægt på kemikalier, der er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), sensibiliserende stoffer, irriterende stoffer og hudætsende stoffer, stoffer, der ætser eller irriterer øjet samt metaller.
Det Europæiske Kemikalieagenturs to videnskabelige komitéer for henholdsvis risikovurdering af kemikalier (RAC) og samfundsøkonomisk vurdering af kemikalier (SEAC) foretog vurderinger af henholdsvis sundhedsrisiciene af kemikalierne, sikrere alternativer og de samfundsøkonomiske konsekvenser af at begrænse deres brug, på baggrund af deres betydning for fremstillingsindustrien og beskæftigelsen i servicesektoren.
Mark Blainey, Head of Unit of Risk Management at the European Chemical Agency (ECHA) siger:
"To make a restriction of chemical substances we need two make to important assessments: 1) assessment of risks of chemicals to people’s health by assessing available scientific evidence on the hazards and risks of the substances included in the proposal, and 2) assessment of the socio-economic impact if the restriction will be in force. In this case we need to consider the socio-economic effects on manufacturing and on service sector jobs but also the benefits of the proposal to people’s health. To do that we have more than 100 experts from the EU Member States in our Scientific Committees who evaluate the proposal, and they have concluded that the restriction proposal would be the most appropriate means to control the risks of hazardous chemicals in tattoo inks and permanent make-up at EU-level. Moreover, our experts have assessed that the restriction would not have significant negative economic impacts on supply chains nor would it lead to significant price increases to consumers. This was taken into account by the Commission and the Member States when deciding that the restriction was needed and agreed the proposal, including the relevant transitional period."
RAC står for ”Committee for Risk Assessment” Det er en videnskabelig komité, som foretager risikovurderinger af kemikalier for den menneskelige sundhed og miljøet. Eksperterne i komitéen er uafhængige.
Læs mere om RAC på EU's hjemmeside
SEAC står for ”Committee for Socio-Economic Analysis” Det er en videnskabelig komité, som foretager vurderinger af samfundsøkonomiske konsekvenser af mulige lovgivningsinitiativer på kemikalieområdet. Eksperterne i komitéen er uafhængige og udpeges af ECHA.
Læs mere om SEAC på EU's hjemmeside