Faglig baggrund for lovgivningen

I EU reguleres kemiske stoffer ud fra en samlet vurdering af al relevant eksisterende viden om det pågældende stof. I praksis betyder det, at der lægges stor vægt på de effekter, der observeres i kontrollerede studier med forsøgsdyr, da dette typisk giver det mest pålidelige billede af, hvordan stoffet kan påvirke mennesker. Efter høringer af ekspertvurderingerne, blev der foretager tilpasninger i reglerne og siden godkender og vedtager EU-Kommissionen og Parlamentet reglerne i 2020.

Om testmetoder

De stoffer, der nu bliver reguleret i tatoveringsblæk er grundigt vurderede i EU baseret på resultater fra internationalt anerkendte og validerede testmetoder, hvor der er observeret forskellige typer af skadelige effekter som f.eks. effekter på forplantningsevnen, kræft samt allergiske reaktioner.

Christine Nellemann, Institutdirektør, Humanbiolog, Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Afd. For Toksikologi og Risikovurdering siger:

"Det kan være meget svært direkte at bevise, at et stof er f.eks. kræftfremkaldende i mennesker, da det tager mange år at udvikle en kræftsygdom, og da vi som mennesker udsættes for mange kemikalier hver dag. Det er desværre ikke til at vide hvilke eksponeringer, som har været skyld i kræftudviklingen. Derfor bruger forskerne i DTU Fødevareinstituttet modeller for mennesker i risikovurderingerne. Viden fra forsøg med enkelte kemikalier i disse modeller, bliver altså brugt til at lave en risikovurdering for det enkelte stof. Det vil sige, at stoffer, som er klassificeret som f.eks kræftfremkaldende har vist disse effekter i modeller, som man internationalt i forskningskredse er blevet enige om er pålidelige og kan forudsige skadelige effekter i mennesker"

Om allergi

Når man får en tatovering bliver de kemiske stoffer sprøjtet ind under huden. Derfor kan det være meget problematisk, hvis man udvikler allergi for et af stofferne, da der ikke er nogen nem måde, at fjerne dem på igen.

Jeanne Duus Johansen, Professor, overlæge, dr. med, Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital siger om dette:

"En allergisk reaktion, der udgår fra et stof, der er fanget i huden, kan blive omfattende, da immunsystemet bliver vedvarende stimuleret og kan ultimativt føre til at dele af huden må fjernes. Stoffer, der fjernes ved optagelse i kroppen, afstødning eller omsætning vil kunne give kortere eller længerevarende hududslæt og kræve behandling. Generelt set skal der kun små mængder af et allergifremkaldende stoffer til at udløse en allergisk reaktion. Nogle stoffer har stærke allergifremkaldende egenskaber eller har givet allergi hos mange mennesker og er allerede forbudt eller stærkt begrænset i mange andre produkter, som fx krom VI. Man kan undersøge om et stof har allergifremkaldende egenskaber på flere måder. Mange stoffer er undersøgt ved dyretests, som nu er forladt, hvor man anvender indsprøjtning i huden af de allergifremkaldende stoffer, i princippet som ved tatovering."

Om forbrugerbeskyttelse

Reglerne for kemikalier i tatoveringsblæk har til formål at beskytte forbrugere ved at begrænse udsættelsen for problematiske kemikalier, som ellers kan øge risikoen for f.eks. kræft, allergi eller skade på fertiliteten.

Claus Jørgensen, Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi siger

"De nye regler er en stor sejr for forbrugerbeskyttelsen! I Forbrugerrådet Tænk har vi arbejdet for bedre regler på området i over ti år, både hvad angår tatovørerne og farverne. Der er blevet udført mange kemiske undersøgelser af tatoveringsblæk af forskere i Europa, der viser, at der kan forekomme skadelige stoffer i blækket. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Flere af stofferne er allerede forbudt i andre produkter, fx legetøj og kosmetik. Og vi taler altså om stoffer, der har vist sig at have skadelige effekter i dyreforsøg, som vi kommer ind under huden. Forbrugerbeskyttelsen er blevet forbedret, og vi hilser reguleringen velkommen."

Om arbejdet i EU

I 2015 bad Europa-Kommissionen det Europæiske Kemikaliagentur (ECHA) om at vurdere sundhedsrisiciene ved kemikalier i tatoveringsblæk og permanent makeup og undersøge behovet for en EU-dækkende begrænsning for brugen af dem. Denne vurdering foretog ECHA sammen med norske, italienske og danske myndigheder. Også tyske myndigheder bidrog til arbejdet.

Undersøgelsen omfattede kemikalier, der anvendes i tatoveringsblæk og permanent makeup, og som kan være sundhedsfarlige. Der blev især lagt vægt på kemikalier, der er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), sensibiliserende stoffer, irriterende stoffer og hudætsende stoffer, stoffer, der ætser eller irriterer øjet samt metaller.

Det Europæiske Kemikalieagenturs to videnskabelige komitéer for henholdsvis risikovurdering af kemikalier (RAC) og samfundsøkonomisk vurdering af kemikalier (SEAC) foretog vurderinger af henholdsvis sundhedsrisiciene af kemikalierne, sikrere alternativer og de samfundsøkonomiske konsekvenser af at begrænse deres brug, på baggrund af deres betydning for fremstillingsindustrien og beskæftigelsen i servicesektoren.

Mark Blainey, Head of Unit of Risk Management at the European Chemical Agency (ECHA) siger:

"To make a restriction of chemical substances we need two make to important assessments: 1) assessment of risks of chemicals to people’s health by assessing available scientific evidence on the hazards and risks of the substances included in the proposal, and 2) assessment of the socio-economic impact if the restriction will be in force. In this case we need to consider the socio-economic effects on manufacturing and on service sector jobs but also the benefits of the proposal to people’s health. To do that we have more than 100 experts from the EU Member States in our Scientific Committees who evaluate the proposal, and they have concluded that the restriction proposal would be the most appropriate means to control the risks of hazardous chemicals in tattoo inks and permanent make-up at EU-level. Moreover, our experts have assessed that the restriction would not have significant negative economic impacts on supply chains nor would it lead to significant price increases to consumers. This was taken into account by the Commission and the Member States when deciding that the restriction was needed and agreed the proposal, including the relevant transitional period."