Hvis vandet fra vandforsyningen er forurenet
Hvis en kontrol viser, at drikkevandet fra en vandforsyning ikke overholder kvalitetskravene for drikkevand eller er sundhedsfarligt, er det kommunens overordnede ansvar at tage hånd om problemet, uagtet om vandforsyningen er almen eller ikke-almen. Kommunalbestyrelsen kan bl.a. påbyde vandforsyningen at genoprette drikkevandskvaliteten eller at udstede en anbefaling til alle forbrugerne om at koge vandet før brug. Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vandforsyningen skal gennemføre en sporing af, hvad der er kilde til forureningen, og udbedre vandforsyningsanlægget, så vandet igen overholder kvalitetskravene. Kommunen kan give midlertidig dispensation til vandforsyningen til fortsat at levere vand, selvom det ikke overholder drikkevandskvalitetskravene, forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at dette ikke medføre en sundhedsrisiko for forbrugerne.
Er der tale om en enkeltindvinder, som ikke overholder de gældende krav for drikkevandskvalitet, kan kommunen give påbud om, at vandforsyningsanlægget skal ophøre midlertidigt eller for bestandigt eller pålægge ejeren, at foretage andre foranstaltninger, såsom at blive koblet til almen vandforsyning.
I en situation, hvor en overskridelse af vandkvalitetskravene skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, hvorfra der ikke leveres vand til offentligheden, skal kommunen sikre, at berørte forbrugere informeres om overskridelse af drikkevandskvalitetskrav, herunder om eventuelle foranstaltninger forbrugeren bør træffe, medmindre kommunen vurderer, at overskridelsen er ubetydelig. I tilfælde af mindre overskridelser af kvalitetskravene kan kommunen således undlade at skride ind. Oftest vil problemerne kunne afværges ved, at forbrugerne lader vandet fra hanen løbe et kort øjeblik, før vandet anvendes.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt, som kortfattet giver et overblik over vandforsyningernes og myndighedernes rolle- og ansvarsfordeling, når der konstateres et indhold af pesticider i grundvand eller drikkevand, som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko i forbindelse med drikkevandsforsyningen. Oversigten findes her.
Til at supplerede denne oversigt, er der udarbejdet en kortfattet læsevejledning. Læsevejledning til oversigten
Oversigten og tilhørende læsevejledning indeholder ikke en dybdegående beskrivelse af de gældende regler, og materialet skal således læses i sammenhæng med gældende lovgivning og relevante vejledninger.
Rensning af drikkevand
Det meste drikkevand gennemgår en simpel vandbehandling bestående af en iltning og en filtrering.
- Iltning: Grundvandet iltes/luftes for at tilføre ilt til vandet og for at fjerne opløste luftarter som svovlbrinte (H2S), kuldioxid (CO2) og methan (CH4).
- Filtrering: Vandet filtreres gennem granulært filtermateriale, oftest sand, for at fjerne jern (Fe), mangan (Mn) og nogle gange ammonium (NH4+).
Hvis det ikke er tilstrækkeligt med en normal behandling, kan det være nødvendigt med videregående vandbehandling. Det kan for eksempel være anvendelse af kulfiltre, tilsætning af kemikalier eller desinfektion af vandet med UV-lys. Videregående vandbehandling kræver tilladelse fra kommunen, når der er tale om en væsentlig ændring af vandindvindingsanlægget.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om videregående vandbehandling, som henvender sig til ejere af almene vandforsyningsanlæg, der påtænker at etablere videregående vandbehandling, og til kommuner, der skal træffe afgørelse om tilladelse til væsentlige ændringer af vandforsyningsanlægget jf, vandforsyningslovens § 21, som følge af etablering af videregående vandbehandling. Vejledningen beskriver de juridiske og praktiske problemstillinger og afvejninger, der måtte opstå eller bør vurderes i forbindelse med beslutninger om etablering af videregående vandbehandling.
Blødgøring af vand på vandværket hører ind under videregående vandbehandling og kræver tilladelse fra kommunen, når der er tale om en væsentlig ændring af vandforsyningsanlægget. Ved blødgøring fjerner man calcium (kalk) og magnesium fra vandet.
I 2011 blev der udarbejdet en rapport om central blødgøring af drikkevand. Rapporten konkluderer, at blødgjort vand forøger levetiden for husholdningsapparater og installationer, reducerer energiforbrug for husholdningsapparater, reducerer forbruget af vaskepulver og sparer tid til afkalkning af husholdningsapparater.
Der er dog også risici forbundet med at blødgøre drikkevand centralt. Blødgjort drikkevand kan øge forekomsten af hjerte- karsygdomme og påvirke cariesforekomsten i tænderne. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at alle borgere i Danmark opretholder en høj tandhygiejne, bruger fluortandpasta efter tandlægens anbefaling og går til regelmæssige tandlægekontroller. Disse anbefalinger gælder uanset det lokale drikkevands indhold af fluorid og calcium.
Det er en forudsætning for blødgøring af vandet, at der lokalt er foretaget en helhedsvurdering af fordele og ulemper. Herunder kan kommunen ved behandling af en ansøgning om blødgøring indhente udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet.
For mere information kan du læse Miljøstyrelsens vejledning om blødgøring af drikkevand.