Om klapning på havet

Oprensninger og uddybning af Danmarks hundredevis af havne og sejlrender er en nødvendig foranstaltning for søtransporten og for driften af havnene. Det overskydende havbundsmateriale efter sådanne projekter kan i nogle tilfælde nyttiggøres til forskellige formål som kystfodring og opfyldning. Hvis nyttiggørelse ikke er en mulighed, kan materialet bortskaffes på havet. Denne praksis kaldes klapning eller dumpning. Klapning kan potentielt være skadeligt for miljøet eller påvirke andre aktiviteter på havet og derfor kræver det en myndighedstilladelse fra Miljøstyrelsen.

 

Miljøstyrelsen vurderer hver enkelt ansøgning om klaptilladelse ud fra en konkret afvejning af en række forskellige forhold som miljø, natur, sejladssikkerhed, fiskeri, råstoffer og økonomi. For at kunne gøre det bedst muligt har Miljøstyrelsen brug for en række oplysninger om det projekt, som vil medføre et behov for bortskaffelse af havbundsmateriale.

Læs mere om hvad en ansøgning skal indeholde under menupunktet 'Ansøgning om klaptilladelse'. Miljøstyrelsen vil kontakte ansøger, hvis der er behov for supplerende oplysninger. Det vil ofte være i tilfælde, hvor det vurderes, at der kan findes forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer i det materiale, som skal klappes. I sådanne tilfælde vil ansøgeren blive bedt om at fremsende en prøvetagningsplan, der viser hvor og i hvilket omfang, der skal tages prøver til kemisk og fysisk analyse. Når Miljøstyrelsen har modtaget resultatet af analyserne og sagen i øvrigt er fuldt belyst, kan Miljøstyrelsen behandle ansøgningen færdig.

Inden man går i gang med at udarbejde en ansøgning anbefales det, at man overvejer om projektet kræver andre tilladelser end klaptilladelsen. Som eksempler kan nævnes:

  • Det kræver en uddybningstilladelse fra Kystdirektoratet, hvis der skal graves dybere end til den officielle vanddybde.
  • Det kræver en nyttiggørelsestilladelse fra Miljøstyrelsen, hvis dele af det opgravede materiale skal nyttiggøres.
  • Det kræver en tilladelse fra kommunen, hvis man ønsker at flytte rundt på havbundsmateriale inde for en havns dækkende værker uden brug af klaptilladelse.

Når Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning om klaptilladelse, samt eventuelt supplerende oplysninger, screener Miljøstyrelsen ansøgningen. Hvis havbundsmaterialet vurderes egnet til klapning, vil Miljøstyrelsen sende ansøgningen i 4-ugers myndighedshøring til de myndigheder, som efter klapbekendtgørelsens § 4 skal høres i forbindelse med ansøgningens behandling: Fiskeristyrelsen, som varetager de generelle fiskeriinteresser; Søfartsstyrelsen, som tager sig af spørgsmål omkring sejladssikkerhed, kabelinteresser m.v., samt det lokale museum under Slots- og Kulturstyrelsen, der varetager beskyttelse af vrag og arkæologiske forhold. Såfremt Miljøstyrelsen skønner det nødvendigt, kan andre relevante parter anmodes om en udtalelse til sagen. I nogen tilfælde kan Miljøstyrelsen vurdere, at det er nødvendigt ligeledes at høre andre, f.eks. en kommune.

Sagsbehandlingen omfatter en 4 ugers høringsfase og efterfølgende en 4 ugers klagefrist, Man skal lige nu forvente, at den samlede sagsbehandling tager mindst 9 måneder fra sagen er fuldt oplyst. De klageberettigede er en række organisationer, kommunalbestyrelser, med videre samt enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Når Miljøstyrelsen vurderer, at der er behov for at få foretaget en kemisk analyse af sedimentet, vil der blive udarbejdet en prøvetagningsplan, som passer til det konkrete projekt. Prøvetagningsplanen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationerne samt hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Hver prøve vil som regel bestå af 6-10 delprøver, som blandes sammen inden de analyseres. Dette gøres for at få et mere repræsentativt indtryk af havbundskemien i området.

Ved behandling af klapsager skelner man mellem to havbundslag:

Uddybningslaget, som er alt hvad der findes under den officielle vanddybde, som fremgår af søkortene og Den Danske Havnelods, og

Oprensningslaget, som er det lag, der eventuelt kan have aflejret sig oven på uddybningslaget. Årsagen til at der skelnes mellem de to lag er, at der er en højere risiko for forurening af det mere mobile oprensningslag, end det er tilfældet for det mere stabile uddybningslag.

Generelt vurderes antallet af prøver ud fra følgende skema.

Antal m 3 Antal prøver
<2.500 1
2.500 - 10.000 2
10.000 - 25.000 3
25.000 - 100.000 4-6
100.000 - 500.000 7-15
500.000 - 2.000.000 16-30
>2.000.000 10 ekstra pr mil. m 3

Prøverne skal udtages som uforstyrrede kerner af et analyselaboratorium med erfaring med den type opgaver. De tages ofte med Kajak-bundhenter, HAPS-prøvetager og Van Veen grab. Med disse typer materiel skal der tages prøver af de øverste ca. 30 cm af havbundsmaterialet.

Oftest skal der i forbindelse med ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer, tages analyser af optagningsmaterialet, for at vurdere forureningsgraden. 

Miljøstyrelsen anbefaler, at ansøger indsender en prøvetagningsplan til Miljøstyrelsen (på ) før prøvetagning igangsættes.

Læs mere om hvilke stoffer der skal analyseres for, samt de grænseværdier der er for de relevante stoffer under 'Ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer' - 'se vejledning til ansøgning'

Udlægning af klappladser skete i amterne som en udpegning af områder med lempede målsætninger og det er i de allerfleste tilfælde disse områder, der anvendes til klapning.

Miljøstyrelsen har dog som tilladelsesgivende myndighed i klapsager mulighed for at tillade klapning i andre områder.

Valg af klapplads i konkrete sager sker ud fra en miljømæssig vurdering, som afvejes i forhold til sejlads- eller fiskerimæssige interesser, samt råstofinteresser, kulturhistoriske beskyttelsesinteresser og til havnenes ønske om at begrænse sejlafstanden.

 

Miljøstyrelsens klaptilladelser, der gives i forbindelse anlægsprojekter eller andre engangsindgreb, vil ofte være gældende for 1 til 2 år, hvorimod klaptilladelser der gives til løbende oprensning som regel gives for op til 5 år ad gangen. En tilladelse indeholder følgende oplysninger og vilkår. Nogle vilkår er obligatoriske, hvorimod andre kun anvendes, når særlige omstændigheder kræver det. Følgende liste indeholder de mest anvendte vilkår i klaptilladelser.

  • Opgravningsområdets placering, angivet på kort.
  • Klappladsens placering, med angivelse på søkort eller andet målfast kort.
  • Angivelse af maksimal klapmængde. Evt. angivelse af årligt tilladt mængde.
  • Eventuel markering af klappladsen, med en beskrivelse af, hvordan denne markering skal udføres.
  • Eventuelle begrænsninger i brugen af klappladsen.
  • Eventuelle betingelser for optagning og transport af havbundsmaterialet (metode til håndtering eller krav om, hvilken påvirkning der kan accepteres).
  • Eventuelle betingelser for udførelsen af klapningen (metode til håndtering eller krav om hvilken påvirkning, der kan accepteres).
  • Eventuelle vilkår om tilsyn og indberetning, herunder for eksempel at fartøjer, som klapper, er udstyret med AIS-udstyr.
  • Eventuelle vilkår om overvågning på klappladsen.
  • Vilkår om indberetning om klapningens påbegyndelse og afslutning samt mængde af klappet materiale angivet i m3 og tons, jf. klapbekendtgørelsens § 5, stk. 3.
  • Tilladelsens gyldighedsperiode (angivet ved datoer).
  • Dato for offentliggørelse.

Derudover medbringes høringsparternes relevante ønsker om supplerende vilkår og i tilfælde af, at der er foretaget kemiske analyser af materialet, fremgår det også af tilladelsen.

Typiske spørgsmål og svar

Må man klappe i et Natura 2000-område?

Ja, men det kræver en individuel vurdering af din sag

Se flere typiske spørgsmål og svar