Når Miljøstyrelsen vurderer, at der er behov for at få foretaget en kemisk analyse af sedimentet, vil der blive udarbejdet en prøvetagningsplan, som passer til det konkrete projekt. Prøvetagningsplanen beskriver både placering og antal af prøvetagningsstationerne samt hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er ansøgeren, der afholder udgifterne til prøvetagning og analyser. Hver prøve vil som regel bestå af 6-10 delprøver, som blandes sammen inden de analyseres. Dette gøres for at få et mere repræsentativt indtryk af havbundskemien i området.
Ved behandling af klapsager skelner man mellem to havbundslag:
Uddybningslaget, som er alt hvad der findes under den officielle vanddybde, som fremgår af søkortene og Den Danske Havnelods, og
Oprensningslaget, som er det lag, der eventuelt kan have aflejret sig oven på uddybningslaget. Årsagen til at der skelnes mellem de to lag er, at der er en højere risiko for forurening af det mere mobile oprensningslag, end det er tilfældet for det mere stabile uddybningslag.
Generelt vurderes antallet af prøver ud fra følgende skema.
Antal m 3 |
Antal prøver |
<2.500 |
1 |
2.500 - 10.000 |
2 |
10.000 - 25.000 |
3 |
25.000 - 100.000 |
4-6 |
100.000 - 500.000 |
7-15 |
500.000 - 2.000.000 |
16-30 |
>2.000.000 |
10 ekstra pr mil. m 3 |
Prøverne skal udtages som uforstyrrede kerner af et analyselaboratorium med erfaring med den type opgaver. De tages ofte med Kajak-bundhenter, HAPS-prøvetager og Van Veen grab. Med disse typer materiel skal der tages prøver af de øverste ca. 30 cm af havbundsmaterialet.