Typiske spørgsmål og svar til webinaret
På webinaret d. 12. juni 2026 blev der stillet en række spørgsmål, som Miljøstyrelsen besvarer dels gennem nedenstående præciseringer og henvisninger og dels gennem opdatering af ’Typiske spørgsmål og svar’ under henholdsvis Producentansvar for emballage og Miljøkrav til emballage. Ikke alle spørgsmål bliver besvaret, men en række repræsentative spørgsmål er udvalgt til besvarelse. Generelt vil Miljøstyrelsen gerne henvise til EU Kommissionens guide, som afklarer mange forhold i PPWR. Desuden henvises til Kommissionens FAQ, som ligeledes giver svar på mange spørgsmål, der er stillet til webinaret.
Virksomhedscases
På baggrund af webinaret er der stillet mange spørgsmål vedr. hvem, der i en given situation har fabrikantansvar, producentansvar, udpakkeransvar mv. For afklaring af konkrete cases henviser Miljøstyrelsen til DPA.
Krav om postadresse
Miljøstyrelsen har henvendt sig til kommissionen for afklaring af hvad, der er tilstrækkeligt angående kravet om postadresse. Miljøstyrelsen har endnu ikke fået svar på henvendelsen og opdaterer FAQ så snart Kommissionen svarer.
Flere illustrationer af hos hvilken virksomhed i værdikæden ansvar placeres
For at understøtte forståelsen af, hvor i værdikæden f.eks. producentansvaret eller fabrikantansvaret er placeret, henvises til illustrationerne på hjemmesiden.
Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at udbygge illustrationerne med flere eksempler bl.a. på baggrund af spørgsmålene stillet under webinaret.
Test af PFAS og tungmetaller
Grænseværdierne for PFAS gælder kun emballage med kontakt til fødevarer. Det er fabrikanternes eget ansvar at sikre, at emballagerne overholder grænseværdierne for PFAS i emballage. Det er også fabrikantens ansvar at beskrive deres kontrol i den tekniske dokumentation, så det sandsynliggøres tilstrækkeligt over for kontrolmyndigheden, at emballagen lever op til kravene.
Kommissionen anbefaler en trinvis tilgang til test for PFAS under punkt 5 i kommissionens guidance-dokument.
Fabrikanterne skal tage stilling til produktionslinjen og muligheden for, at PFAS kan være blevet tilført materialerne bevidst eller ubevidst undervejs i produktionen. Materialernes ophav og produktionen har betydning for, om der skal udføres laboratorietests, og hvor ofte dette skal foregå. Den tekniske dokumentation kan bruges af kontrolmyndigheden til at vurdere, om der er behov for at undersøge en emballage nærmere.
Andre ofte stillede spørgsmål
For definitioner vedr. tilgængeliggørelse, mikrovirksomheder mv. henvises til ’Typiske spørgsmål og svar’ under henholdsvis Producentansvar for emballage og Miljøkrav til emballage.
Læs mere om kriterier og information om miljøgradueret bidrag her.