Her kan du se svar en række hyppige spørgsmål om producentansvaret for emballage.
En vinhandler, der importerer mange forskellige vine, hvor der kan være variation i typen af lukning og størrelsen på etiketten, har spurgt, om de nu skal til at åbne flaskerne og fjerne etiketterne for at veje og indrapportere hver enkelt del til Dansk Producentansvar og deres Kollektive ordning.
Nej. Når en vinhandler eller en anden producentansvarlig virksomhed har mange ens emballagetyper med mindre variationer, skal virksomheden foretage et rimeligt skøn over gennemsnitsvægten for hver enkelt del, og indrapportere de samlede mængder for hver del. De skal således blot gange deres salgsmængder med nogle rimelige antagelser omkring vægten af vinflasken, korkproppen, etikken og alufolien.
En virksomhed der sælger genbrugspaller, har spurgt, om de skal betale et bidrag til deres kollektive ordning for affaldsbehandlingen af de Europaller de videresælger?
Nej, ikke hvis pallen er designet til genbrug, som fx en Europalle, og virksomheden videresælger pallen til andre, der genbruger den. Virksomheden skal dog sørge for, at tilbagetage pallen når den ikke længere genbruges, og selv stå for affaldsbehandlingen af den. Læs mere om reglerne for genbrugsemballage. Læs mere om reglerne for genbrugsemballage her.
En virksomhed der ved, at deres varer bliver eksporteret af de virksomheder, de sælger til, har spurgt, om det virkelig kan passe, at de først skal indberette mængderne til DPA for derefter at få eksportvirksomheden til digitalt at bekræfte eksporten, så DPA kan reducere de indberettede mængder?
Nej. Hvis virksomheden med rimelighed kan dokumentere, at deres varer sendes ud af landet i senere led, skal de ikke indberette disse mængder til Dansk Producentansvar. Dokumentationen kan blive påkrævet ifm. tilsyn med virksomhedens egenkontrol jf. bekendtgørelsen krav hertil.
Ja, din virksomhed har pligt til at sætte sig ind i reglerne. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række generelle eksempler på, hvor i værdikæden producentansvaret for emballage placeres. Eksemplerne er alene vejledende illustrationer, der kan støtte forståelsen af registreringsbekendtgørelsen. Se eksemplerne.
Tilgængeliggørelse er defineret som levering af en emballage eller påfyldt emballage med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på det danske marked som led i erhvervsvirksomhed, hvad enten det sker mod eller uden vederlag. Læs mere.
Ja, i nogle tilfælde kan producentansvaret for fx transportemballage ligge hos producenten af transportemballagen, mens producentansvaret for salgsemballagen kan ligge hos virksomheden der tilgængeliggør det emballerede produkt.
Se visuelle eksempler på placering af producentansvar for forskellige emballagetyper.
Nej, hvis en virksomhed bruger transportemballage og får denne transportemballage udformet eller fremstillet under eget varemærke, er det virksomheden der har producentansvaret og ikke leverandøren af emballagen.
Se eksempler på placering af producentansvar i forhold til transportemballage.
Nej, virksomheder der ikke er omfattede skal ikke registre sig. Virksomheder skal løbende holde øje med deres anvendelse af emballage og emballerede produkter. Virksomheder der påbegynder tilgængeliggørelse af emballage, der er omfattet af producentansvar, skal registrere sig senest 14 dage før tilgængeliggørelsen påbegyndes.
Nej, når en virksomhed udformer eller fremstiller emballage eller påfyldt emballage for en anden virksomhed, betragtes det ikke som en første tilgængeliggørelse. Det er virksomheden, som får emballagen eller den påfyldte emballage fremstillet, under eget navn eller varemærke, som bliver fabrikanten der ’første gang tilgængeliggør’. Situationen svarer til det der i daglig tale kaldes lønproduktion. Altså, at det er virksomheden, der betaler for fremstilling af emballage eller fyldt emballage under eget navn eller varemærke, der får producentansvaret.
En mikrovirksomhed er en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR. Læs mere om definitionen af mikrovirksomheder, hvor du blandt andet kan finde information om hvad der tæller som en beskæftiget person.
Ja, i to tilfælde kan producentansvaret for emballage placeres hos mikrovirksomheder.
1. Import
Hvis en mikrovirksomhed importerer emballage fra et EU land eller fra et tredje land og tilgængeliggør denne emballage i Danmark vil producentansvaret placeres hos mikrovirksomheden.
2. Mikrovirksomheder der selv fremstiller emballage
Mikrovirksomheder der fremstiller emballage og tilgængeliggør dette i Danmark vil have producentansvar for disse emballager.
Mikrovirksomheder har ikke producentansvar for de emballager som danske emballagefabrikanter eller andre danske virksomheder tilgængeliggør overfor mikrovirksomheden. Det gælder både generiske emballager og emballager udformet eller fremstillet under mikrovirksomheden eget varemærke.
Den aktuelle bekendtgørelse om registrering ændrer ikke på den gældende definition af emballage. Hvis du vil vide mere om den gældende definition af emballage så læs emballagebekendtgørelsen.
Ja, salgsemballager er omfattede af producentansvaret. Salgsemballager falder under bekendtgørelsens §2, stk. 1. nr. 16 litra b) påfyld emballage og emballage der ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1. nr. 16 litra a).
Begrebet ’generisk emballage’ er ikke defineret i lovgivningen, men Miljøstyrelsen bruger begrebet ’generisk emballage’ til at beskrive det modsatte af en meget lang formulering i lovgivningen. Begrebet 'generisk emballage' dækker det modsatte af hvad der beskrives i Registerbekendtgørelsen § 2, stk. 1. nr. 6, litra b.:
b) får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage
Altså dækker begrebet 'generisk emballage' over, når virksomheder ikke får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage.
Nej, virksomheder der tilgængeliggør mindre end 8 tons er ikke undtaget. Bagatelgrænsen handler om, hvor detaljerede indberetninger der kræves. Hvis virksomheder tilgængeliggør mindre end 8 tons emballage betyder det, at virksomheden har mulighed for at foretage en mere simpel indberetning. Virksomheder under bagatelgrænsen kan dog også vælge at foretage den mere detaljerede indberetning.
Ja, virksomheder kan blive pålagt at betale dobbeltgebyrer for visse emballager, dvs. både gebyr i forhold til producentansvar på emballage og gebyr i forhold producentansvar for visse engangsplastprodukter. Producentansvaret for visse engangsplastprodukter kaldes i daglig tale oprydningsansvaret, fordi det handler om oprydning af visse engangsplastprodukter som typisk havner i naturen og det offentlige rum.
Når det handler om emballager, går oprydningsansvarets gebyr til at dække de omkostninger som kommunerne, naturstyrelsens og vejdirektoratet har, når de samler emballager op i naturen og det offentlige rum eller tømmer emballagerne fra offentlige affaldskurve. Oprydningsansvaret for de omfattede emballager træder i kraft 1. januar 2025. Det er muligt at registrere omfattede engangsplastprodukter (herunder emballagerne) i producentansvarsregistret fra 1. oktober 2024.