Energistyrelsen kan ifølge affaldsbekendtgørelsens § 5 træffe afgørelse om end-of-waste.
Hvis du ansøger om klassificering som end-of-waste, skal du redegøre for, at nedenstående er opfyldt:
Affaldet skal have gennemgået en genanvendelsesoperation eller en anden nyttiggørelsesoperation.
Stoffet eller genstanden skal anvendes til specifikke formål.
Der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand.
Stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter.
Anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
Du ansøger om klassificering som end-of-waste ved at udfylde nedenstående oplysningsskema. Energistyrelsen har udarbejdet nedenstående guide, som du opfordres til at læse, inden du afgiver oplysninger.