Biprodukter

Læs mere om biprodukter og hvordan Miljøstyrelsen vurderer hvorvidt der er tale om biprodukter.

Miljøstyrelsen overtager kompetencen til at afgøre, hvorvidt et stof eller materiale er at betragte som affald. Dermed overtager vi også kompetencen til at afgøre, hvornår der ikke er tale om affald. Dette inkluderer, hvornår der er tale om et biprodukt.

Udtalelse fra EU-domstolen

EU-domstolen har udtalt, at et restprodukt fra en produktion, hvor restproduktet ikke var det primære formål med fremstillingen, som udgangspunkt er at betragte som affald. Baggrunden for dette er, at hvis du ikke har haft til hensigt at fremstille stoffet, agter du som udgangspunkt at skille dig af med stoffet. Imidlertid kan der, i stedet for et ”restprodukt”, være tale om et ”biprodukt”, dvs. et stof der ikke er fremstillingens primære formål, men hvor man ikke agter at skille sig af med stoffet, men i stedet ønsker at udnytte eller markedsføre stoffet.

Affaldsrammedirektivet har efterfølgende stillet følgende kriterier op for at der er tale om et biprodukt:

  1. Det er sikkert, at stoffer eller genstanden videreanvendes,
  2. Stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis,
  3. Stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og
  4. Videreanvendelsen er lovlig, dvs. at stoffer eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.

Hvad skal Miljøstyrelsen som minimum have af oplysninger for at kunne afgøre, at der er tale om et biprodukt?

  1. Sikkerhed for dets anvendelse, dvs. en eller anden form for bindende tilkendegivelse om, at en anden person har forpligtet sig til at aftage stoffet.
  2. Oplysninger om, 1) hvorvidt stoffet skal gennemgå yderligere behandling inden det anvendes til sit formål og 2) hvad disse behandlinger er.
  3. Oplysninger om hvorvidt der allerede ved fremstillingen er taget højde for, hvad der vil blive produceret og 2) hvorvidt man i produktionen specifikt har sørget for, at det var dette stof med disse specifikke indholdsstoffer der blev produceret.
  4. Oplysninger om hvilke krav der er til selve produktet for at kunne anvendes på markedet og oplysninger om hvorvidt stoffet overholder disse krav.