Tilsyn og kontrol med affaldstransporter omfatter administrativ affaldstilsyn i samarbejde med myndigheder i både ind- og udland. tilsynet omfatter containere og lastbiler/containere til og fra Danmark.
Tilsyn og kontrol omfatter også fysiske affaldstilsyn, som udføres i samarbejde med dansk politi og andre relevante myndigheder i Danmark. Tilsynet omfatter importeret og eksporteret affald på udvalgte steder i Danmark.
Endelig omfatter tilsyn og kontrol også modtageanlæg for at sikre, at affaldslæs ikke indeholder for meget genanvendeligt materiale inden det går til forbrænding.
For dig som importør eller eksportør af affald, kan du opleve, at din transport udtages for tilsyn og kontrol med transportdokumenter og indholdet i din transport.
Du skal således sikre dig, at regler om import og eksport af affald overholdes samt har de nødvendige bilag med under transporten.
Gebyr for tilsyn af en affaldstransport
Miljøstyrelsen opkræver et gebyr for tilsyn for affaldstransporter udtaget for både fysiske og administrative tilsyn.
| Gebyr for tilsyn af en affaldstransport | DKK 10.803,- |
Den næste gebyrregulering findet sted den 21. maj 2026.
Læs mere om gebyrer for import og eksport af affald.