Guide - P-enheder ("Sites")

Hvis en virksomhed har P-enheder, der skal kunne vælges på en anmeldelse, skal de oprettes i DIWASS og tilknyttes hovedvirksomheden. Adgang til hovedvirksomheden giver ikke automatisk adgang til dens P-enheder. For at kunne agere på vegne af en P-enhed skal man være oprettet som bruger eller administrator for P-enheden.

Oprettelse af P-enheder ("Sites")

Hvis en virksomhed har én eller flere P-enheder, der skal kunne vælges på en anmeldelse, skal hver P-enhed oprettes i DIWASS og tilknyttes hovedvirksomheden.

Gå til vejledningen - Tilføjelse af P-enheder ("Sites").

Oprettelse af administrator og bruger til en p-enhed

Selvom man er administrator eller bruger for hovedvirksomheden til en P-enhed, skal man også være administrator eller bruger for P-enhedens operatør/virksomhed, da P-enheden fungerer som en selvstændig virksomhed og blot er tilknyttet hovedvirksomheden.

For at kunne agere på vegne af en P-enhed skal man være administrator eller bruger for P-enhedens operatør. Den første administrator for en P-enhed skal verificeres og godkendes af Miljøstyrelsen.

Gå til vejledningen - Tilføjelse af 1. administrator og efterfølgende brugere og administratorer på P-enheder.