Parfumer består typisk af æteriske olier opløst i denatureret sprit. Olierne er ofte af vegetabilsk oprindelse, dvs. fra planter eller blomster som rose, jasmin, liljekonval, lavendel, fyrrenåle osv. Der anvendes også animalske olier til dufte. Duftkomponenter fremstilles ofte syntetisk. En parfume kan bestå af få duftstoffer, men det er mere almindeligt, at den indeholder en række forskellige duftstoffer. Typisk vil en blanding af parfumer i et produkt indeholde mellem 10 og 300 duftstoffer.
Parfumer fås i mange forskellige koncentrationer og udformninger. Den mest koncentrerede er selve parfumen. Dernæst kommer ”Eau de Parfum” og cremeparfumer, som har et parfumeindhold på 15-20%. ”Eau de Toilette” har et indhold på 2-6% og ”Eau de Cologne” 2-4%. Cremer og lotions, der er parfumerede, indeholder omkring 0,1-0,3% parfume.
Parfumeallergi
Den væsentlige risiko ved brug af parfume og parfumerede produkter er allergi. Parfumeallergi rummer flere udfordringer end mange andre allergier af nedenstående årsager:
Hvis du har reageret allergisk over for et produkt, kan det være meget vanskeligt at udpege præcis, hvilket parfumestof der er årsagen, hvis produktet eksempelvis indeholder 300 duftstoffer. Dermed er det også vanskeligt at undgå dette parfumestof fremover.
Selv hvis du ved, hvilket stof du er allergisk over for, er det ikke altid, du kan undgå det ved at læse indholdsdeklarationen. Parfume skal i kosmetik blot deklareres som ”parfum” eller ”aroma”. Det betyder, at der bag ordet ”parfum” kan gemme sig op mod 300 duftstoffer. Dog gælder, at for en konkret liste af parfumestoffer skal selve stofnavnet fremgå af indholdsdeklarationen. Læs mere nedenfor om deklarationspligt.
Der kan opstå krydsallergi, således at allergi over for et parfumestof automatisk giver allergi over for et andet parfumestof.
Rigtig mange produkter indeholder parfume. Har man først fået parfumeallergi, vil man også typisk også reagere på eksempelvis tøjvaskemidler, rengøringsmidler, håndsæbe, opvaskemidler osv.
I Danmark har ca. 2-4% af befolkningen parfumeallergi. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på parfumestoffer, og det er umuligt at forudsige, hvem der risikerer at få parfumeallergi. Både naturlige og syntetiske parfumestoffer kan give allergi. Den hyppigste årsag til allergi er faktisk naturlige ekstrakter. De første tegn på allergi kan være rødme, kløe, knopper eller blærer på huden. Jo længere tid, man har parfumen på huden, jo større er risikoen for allergi. Det betyder at cremer, deodoranter og parfumesprays indebærer større risiko end fx shampoo og sæbe, der skylles af efter brug.
Deklarationspligt
Inden for EU gælder generelt, at parfume skal deklareres som ”parfum” eller ”aroma”. Dog har man udpeget en afgrænset liste over parfumestoffer, der skal deklareres med navn, hvis de findes i produkter over bestemte grænser. Grænserne er 0,001% for produkter, der ikke skylles af (som fx en bodylotion) og 0,01% for produkter, der skylles af, som sæbe, shampoo mm. De deklarationspligtige parfumestoffer er alle dokumenteret at være allergifremkaldende. Det betyder ikke, at de øvrige parfumestoffer ikke er allergifremkaldende – listen er en dynamisk liste, som bliver udbygget og revideret løbende af EU’s eksperter.
Denne deklarationspligt er indført af hensyn til parfumeallergikere, der ved hvilke parfumestoffer de ikke kan tåle. Således er det intentionen, at man skal kunne undgå produkter, der indeholder det eller de parfumestoffer, man ikke kan tåle.