Der er god fornuft i at vælge en deodorant uden parfume. Det lader nemlig til, at det er parfumestofferne i lige præcis deodoranter, der er årsagen til parfumeallergi hos mange. Og parfume er slet ikke nødvendigt for, at deodoranten skal virke. Det er derimod indholdet af de såkaldte aluminiumsalte, der hæmmer svedproduktionen.
Nogle producenter tilsætter også det bakteriedræbende stof triclosan, men med en almindelig god hygiejne er det ikke nødvendigt at bruge bakteriedræbende stoffer i kosmetik. Triclosan mistænkes for at udvikle resistens hos bakterier og er derfor ikke hensigtsmæssigt at bruge, når et ikke er strengt nødvendigt.
Tips om valg af deodoranter
Det er en rigtig god ide at vælge en deodorant uden parfume hvis du vil forebygge allergi.
Hvis du gerne vil dufte af parfume, så sprøjt det på tøjet i stedet for på huden.
Overvej at undgå det bakteriedræbende stof triclosan i deodoranter. Det er overflødigt og mistænkes for at kunne udvikle resistens hos bakterier.
Hvis du vælger en Svanemærket deodorant får du et produkt, der hører til blandt de mindst miljøbelastende, og der er også i vid udstrækning taget hensyn til sundhed. Vær dog opmærksom på, at der godt kan være parfume i. Til gengæld må der ikke være triclosan i Svanemærkede produkter.
Vælg om muligt creme, stift, roll-on eller pumpe frem for spray, der lettere indåndes.
Tænk over hvilken deodorant, du anvender – hvis nogen – lige efter barbering/hårfjerning, hvor huden er ekstra sart og dermed mere modtagelig for allergi og mere gennemtrængelig for kemiske stoffer.
Undlad at bruge deodoranter med aluminium, hvis huden er beskadiget f.eks. efter barbering eller anden hårfjerning, eller hvis du har eksem eller lignende.
Brug kun deodoranter til det, de er beregnet til og ikke hyppigere end nødvendigt.
I øvrigt gælder som ved alt andet kosmetik, at hvis du er allergisk, bør du altid læse indholdsdeklarationen, før du køber et produkt, så du kan undgå det eller de stoffer, du ikke kan tåle.
Faktaark Deodoranter
Mange mennesker bruger dagligt en deodorant for at forebygge svedlugt, og ofte er der tilsat parfume til deodoranten. Men deodoranter kan sagtens være effektive uden parfume, og det er en rigtig god ide at undgå parfume i netop deodoranter – det tyder nemlig på, at parfumeallergi for rigtig mange mennesker starter med en deodorant.
Deodoranter og antiperspiranter er to begreber, der tit bruges lidt tilfældigt om det samme, selv om det strengt taget er forskellige slags produkter. En deodorant har til formål at kamouflere svedlugt, typisk ved hjælp af parfume, mens en antiperspirant indeholder aluminiumsalte, der sammentrækker svedkirtlerne og forhindrer svedproduktion. Mange af produkterne indeholder både aluminiumsalte og parfume, og de fås på forskellig form – creme, roll-on, pumpe, stift eller spray. Her skelnes ikke mellem deodoranter og antiperspiranter. Nogle deodoranter markedsføres med at være bakteriedræbende og indeholder typisk stoffet triclosan.
Parfume
En stor del af de deodoranter, der findes på markedet, indeholder parfume. Men det er ikke nødvendigt at tilsætte en parfume, for at deodoranten skal være effektiv, hvis den indeholder stoffer, der hæmmer svedafsondringen. En undersøgelse fra Videncenter for Allergi har vist, at hos mange parfumeallergikere er allergien oprindeligt startet ved, at de har brugt en parfumeret deodorant. Der er derfor god fornuft i at finde en deodorant uden parfume. Hvis du barberer huden under armene eller fjerner hår på anden måde, bør du være ekstra forsigtig med, hvilken deodorant du bruger, især umiddelbart efter du har fjernet hår, da huden her er særlig følsom og modtagelig for allergi.
Det er umuligt at forudsige, hvem der får allergi, da vi reagerer meget individuelt. Det første symptom på allergi fra en deodorant kan være eksem, der forsvinder igen, når man stopper med at bruge deodoranten. Herefter kan man risikere at eksemet kommer igen et andet sted på kroppen, hvis man bruger et andet produkt, der indeholder det samme parfumestof, som man er blevet allergisk over for.
Parfume skal fremgå af indholdsdeklarationen som ”parfum” eller ”parfume” eller ”aroma”. Ofte er der tale om en blanding af mange parfumestoffer, og de enkelte stoffer skal som udgangspunkt ikke deklareres. Dog gælder det inden for EU, at man har vedtaget, at en liste af udpegede parfumestoffer, som er dokumenteret at være allergifremkaldende, skal deklareres med navn på indholdsdeklarationen. Meningen er, at man som allergiker skal kunne undgå det eller de parfumestoffer, man ikke kan tåle.
Triclosan
Deodoranter kan indeholde det bakteriedræbende stof triclosan. Triclosan er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og Miljøstyrelsen vurderer, at med almindelig hygiejne, er det ikke nødvendigt at bruge hverken triclosan eller andre bakteriedræbende stoffer i kosmetiske produkter.
Parabener
Det har været diskuteret, om konserveringsmidler af typen parabener kan give brystkræft, når de anvendes i deodoranter. EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed har i 2005 gennemgået de undersøgelser, der findes om parabeners potentielle kræftrisiko og konkluderet, at der ikke er grund til at formode, at parabener i deodoranter kan give en øget risiko for brystkræft.
Aluminiumsalte
Aluminiumsalte har også tidligere været mistænkt for at kunne øge risikoen for brystkræft. Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har tidligere vurderet, at der ikke var dokumentation for dette.
Aluminium findes naturligt i jordskorpen og er dermed også at finde i drikkevand og landbrugsprodukter. EUs fødevaresikkerheds myndighed, EFSA, har i 2008 vurderet aluminiumsalte fra fødevarer og drikkevand og fastsat en tolerabel ugentlig indtagelse. På basis af denne vurdering og øvrige nye data har Norges videnskabelige fødevaresikkerhedskomite i 2013 udarbejdet en risikovurderingsrapport af aluminium, som tager højde for den samlede udsættelse for aluminium fra både kosmetiske produkter, fødevarer og drikkevand. Rapporten konkluderer, at der ikke er tegn på kræftfremkaldende egenskaber af aluminium. Til gengæld har man beregnet, at den samlede udsættelse fra kosmetik og fødevarer kan overskride det niveau, som EFSA har vurderet som værende sikkert.
EU har nu sammenholdt Norges rapport med øvrig viden på området, for at lave en vurdering af, om der er en risiko ved at bruge deodoranter med aluminium. Den videnskabelige komité har haft adgang til mere detaljerede data end de norske myndigheder og konkluderer, at det studie, som Norge baserer sig på, ikke kan bruges til at sige noget klart om risikoen, da der er mange usikkerheder forbundet med metoden. Der mangler b.la. data for hvor meget aluminium, der bliver optaget i kroppen gennem huden.
Industrien er nu i gang med at lave yderligere test, der skal undersøge, hvordan aluminium optages. Miljøstyrelsen følger løbende med i, om der kommer nye data på området.
Da indtaget af aluminium fra fødevarer sandsynligvis er relativt højt allerede, anbefaler Miljøstyrelsen, at man ikke bruger deodoranter med aluminium lige efter f.eks. barbering eller voksning af armhulen, eller hvis man har eksem eller lignende, da huden optager mere aluminium, hvis huden er lettere beskadiget.
Type af deodorant
Det er en smagssag, om man foretrækker creme, roll-on, stift, pumpe eller spray. Det er dog en god ide at undgå spray, da en spray forstøver produktet til meget små dråber, der hænger i luften i længere tid og dermed er der risiko for, at du indånder noget af produktet. Hvis du foretrækker spray, kan du evt. vælge den type, der er udformet med en pumpe, de laver ikke så små dråber som en spraydåse.