Mange af landets kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier.
Det er derfor relevant at vide, om børn og voksne, der spiller fodbold og bogstaveligt talt bider i græsset bliver udsat for problematiske stoffer og hvordan miljøet påvirkes.
Der er lavet en række undersøgelser der konkluderer at der er en meget lav sundhedsrisiko, men alligevel er det en god ide at følge nogle enkle anbefalinger til spillerne:
Tips om kunstgræs fodboldbaner
- Husk almindelig hygiejne som at vaske hænder, efter du har spillet, og inden du spiser
- Rens hurtigt eventuelle sår og hudafskrabninger efter spil på kunstgræsbaner.
- Undlad at sluge materialet (ikke ”bide i græsset”) – det er naturligvis ikke sundt at sluge gummi i større mængder.
- Undgå at få granulat med indendørs.
- Hvis man får en allergisk reaktion på huden fra kontakt med granulatet, så lad være at benytte banerne. En allergisk reaktion viser sig typisk ved rødme og hævelse af huden, og der kan være kløe og småblærer, der bliver til sår. Søg læge hvis reaktionen fortsætter eller kommer igen, en læge vil kunne undersøge, om du har allergi, og hvilke stoffer der giver reaktionen.
Fakta om gummigranulat
Gummigranulat er mikroplast, og der udledes ca. 16.000 tons mikroplast årligt til miljøet fra kunstgræsbaner. Mikroplasten ophobes i miljøet, i dyr og mennesker, og der er fundet mikroplast i vandmiljøet, i fødevarer og i drikkevand. Derfor har EU forbudt salg af mikroplast til en lang række anvendelser, herunder også mikroplast, der bruges som granulat til kunstgræsbaner. Sidstnævnte forbud gælder fra oktober 2031. Du kan finde flere oplysninger om reguleringen af mikroplast på det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside