Derfor er det klogt at overveje dit valg af træsorter og overfladebehandling, når du køber træ til dit hjem. Hårde træsorter som ask, bøg og eg afgiver færrest gasser. Mens træsorter som gran og fyrretræ afgiver mest. Det er især træ, der er overfladebehandlet med syrehærdende lak, olie eller voks, som kan give gener. Som regel er behandling med vandbaserede produkter (lak eller lim) mere skånsom.
Tips om træ og indeklima
- Pak nye trævarer ud og lad dem stå i et lokale med god ventilation et par dage, inden de flyttes ind i et opholdsrum.
- Luft godt ud, når du har købt nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger
- Vær opmærksom på, hvilke stoffer, der er brugt til overfladebehandling. Vælg træ der er behandlet med vandbaserede produkter
- Brug ikke træ indenfor, som er beregnet til udendørs brug