Kortlægning af kommunale affaldsordninger for husholdningsaffald

Miljøstyrelsen har kortlagt eksisterende ordninger i kommunerne med fokus på de ti fraktioner: Madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstil og restaffald.

Kortlægningen

Kortlægningen for 2023/2024 er den nyeste opdaterede kortlægning, som indeholder oplysninger om kommunernes indsamlingsordninger. 

Kortlægningen er et øjebliksbillede og viser, de kommuner som havde implementeret affaldsordninger for alle 10 fraktioner med udgangen af 2023, og hvornår de resterende kommuner forventer, at ordningerne indføres i løbet af 2024 eller 2025.

Kortlægningen omfatter affaldsordninger for særskilt indsamling af mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, mad- og drikkekartoner, restaffald, farligt affald og tekstilaffald.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at kortlægningsmetode medfører, at en kommune kan være registreret på listen over kommuner, som er i mål med de 10 fraktioner, men juridisk set ikke er i mål med udrulningen af de 10 fraktioner, da der er enkelte områder i kommunen, hvor ordningerne ikke er fuldt udrullet på kortlægningstidspunktet. Dermed kan der være borgere, som oplever, at ikke alle ti ordninger er rullet ud hos dem ved deres bolig, på trods af at kommunen som helhed er registreret som værende i mål med udrulningen af de 10 fraktioner.

Baggrundsmateriale

Kortlægning af kommunale ordninger 2023

Kortlægning af kommunale ordninger 2021

Kortlægning af kommunale ordninger 2020

Kortlægning af kommunale ordninger 2018

Kortlægning af kommunale ordninger 2017

Kortlægning af kommunale ordninger 2016

Interaktivt kort

Kortet er interaktivt, og du kan trykke både på den enkelte kommune eller på de enkelte fraktioner. Farveskalaen går fra rød til mørkegrøn afhængig af, hvor langt den enkelte kommune er med implementeringen.

Kortet og farveskalaen viser implementeringen af de 10 fraktioner og ordningerne for batterier og småt WEEE.

På kortet optælles antal kommuner, der indsamler alle 10 fraktioner for den markerede boligtype og årstal. Optællingen vises i grå bokse i højre side af kortet.
Der kan vælges mellem 3 forskellige boligtyper ved knapperne øverst til venstre: ”Etageboliger”, Parcelhuse” og Sommerhuse”.
Der kan vælges mellem 3 forskellige årstal ved knapperne øverst til højre: ”Årsskiftet 2023/2024”, ”Forventet i 2024” og ”Forventet i 2025”.