Genopretning af Søborg Sø: Høring over miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25 tilladelse (VVM-tilladelse)

Miljøstyrelsen igangsætter hermed høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til afgørelse for projektet ’Genopretning af Søborg Sø’. Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 7. januar 2021. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades.

Naturstyrelsen ønsker at gennemføre et projekt, der omhandler genopretning af Søborg Sø i Gribskov Kommune. Etablering af søen vil genskabe landskabet mellem Søborg og Græsted, som det så ud før området blev drænet. Sammen med miljøkonsekvensrapporten offentliggøres et udkast til en tilladelse efter miljøvurderingsloven:

- Miljøkonsekvensrapport

- Udkast til § 25-tillladelse

Høringssvar 

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C eller via soeborg-soe@mst.dk.

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2020-61576 på høringssvaret. Bemærkninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 7. januar 2021.

Offentliggørelse og aktindsigt

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på mst.dk. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at tilkendegivelser samt dit navn og adresse vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt