Podcast: Plastikalderen

Få hele historien om det allestedsnærværende materiale. Fra et vidunderprodukt, der kunne løse alverdens udfordringer - over miljøforurening, mikroplast og CO2-aftryk - til det uundgåelige spørgsmål: Hvilken rolle kommer plastik til at spille i fremtiden? Vi lever i en plastikalder!

Episode 1 - Plastic Fantastic

Spotify Apple Google Podimo

Fra plastik bliver opfundet, går der ikke mange år, før det indtager forbrugernes hjem som en verdensomspændende succes. Det gør livet lettere, smartere og mere farverigt. Ja kort sagt, så forandrer det menneskets måde at leve på.

Kom med på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor plastik blev fantastisk. 

Plastikalderen er en podcastserie fra Miljøstyrelsen på i alt 3 episoder, hvor vi undersøger fortiden, nutiden og fremtiden for plastik. 

Medvirkende:

Rasmus Eisted, akademisk medarbejder i Miljøstyrelsen

Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent hos Plastindustrien

Kristian Hvidtfelt Nielsen, videnskabshistoriker på Aarhus Universitet

Vært: Mads Christian Heede

Produktion: Kontekst & Lyd

Episode 2 - Vi drukner i plastik

Spotify Apple Google Podimo

Plastik er overalt omkring os. På godt og ondt.

Med vores gigantiske plastikforbrug er der fulgt mange konsekvenser, og dem mærker vi for alvor i dag: For naturen flyder over med plastik. Plastik er blevet påvist i både dyre- og menneskekroppe. Og samtidig er materialet et miljøbelastende produkt lavet af olie.

Plastikalderen er en podcastserie fra Miljøstyrelsen på i alt 3 episoder, hvor vi undersøger fortiden, nutiden og fremtiden for plastik.

Medvirkende:

Henrik Beha, miljøbiolog og stifter af Plastic Change

Rasmus Eisted, akademisk medarbejder i Miljøstyrelsen

Signe Simonsen, grundlægger af Race for Oceans

Nanna Hartmann, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet

Vært: Mads Christian Heede

Produktion: Kontekst & Lyd

Episode 3 - Fremtidens plastik

Spotify Apple Google Podimo

Hvordan kommer man et materiale til livs, som menneskeheden ikke kan leve uden?

Det er nok ikke realistisk at forestille sig en verden helt uden plastik, men en ting er sikkert: Kurven for vores enorme plastikforbrug skal knækkes. 

Heldigvis er mange forbrugere, virksomheder og samfund indstillet på at ændre måden, vi bruger plastik på - og i disse år sker der mange spændende tiltag, som skal være med til at ændre udviklingen.

Plastikalderen er en podcastserie fra Miljøstyrelsen på i alt 3 episoder, hvor vi undersøger fortiden, nutiden og fremtiden for plastik.

Medvirkende:

Rasmus Eisted, akademisk medarbejder i Miljøstyrelsen

Anne Thuesen Holst, ejer af RAA Aarhus

Klaus Mogensen, fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning

Malene Møhl, specialkonsulent i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Vært: Mads Christian Heede

Produktion: Kontekst & Lyd

Vidste du ... om plastik?

  • Plastik er blandt de vigtigste opfindelser i 1900-tallet. Plastikken har haft stor betydning for levestandarden i hele verden og den økonomiske fremgang.
  • Plastik findes i næsten alt. Dit tøj, din sofa, dit gulvtæppe, dine bøger, din maling på væggen etc. indeholder plastik.
  • Efter 1960’erne så man plastik som fremtidens materiale. Plastik kunne erstatte en masse andre materialer, og samtidig var det langt billigere.
  • Vi er gået fra at producere få ton plastik på globalt plan i 1950’erne til over 50.000 ton i 1980’erne. Og for hvert årti siden da, er den mængde nærmest kun fordoblet og fordoblet.
  • De danske hjem smider mere end 50 kilo plastaffald ud hvert år.
  • Halvdelen af al produceret plastik er single-use, altså plastik som kun bruges én gang.
  • Ifølge Coop er salget af plastikbæreposer i butikkerne faldet med over 50 procent siden 2010.
  • En rigtig stor del af vores plastikaffald i hjemmet bliver smidt direkte i skraldespandenud sammen med restaffaldet - og dermed ryger det til forbrænding fremfor at blive genanvendt. Hver gang vi genanvender et kilo plast sparer vi to kilo olie.
  • Hvert år sender pantsystemet over en milliard flasker og dåser til genanvendelse til nye drikkevareemballager. Det sparer klimaet for godt 150.000 ton CO2 svarende til 9.000 danskeres årlige udledning.