Fakta om pumaen
Navn: Puma, Felis concolor, bjergløve, kuguar og amerikansk panter.
Familie: Kattefamilien (Felidae).
Skulderhøjde: 60-70 cm.
Kropslængde: 95-195 cm.
Vægt: 36-103 kg.
Kendetegn: Pelsfarven varierer fra brungul over brun til grå. Den har et lille hoved, forholdsvis lang hals og en lang hale. Bagbenene er længere end forbenene. Hunnerne er mindre end hannerne.
Udbredelse: Var oprindeligt at finde fra det nordlige Canada til det sydlige Sydamerika. I dag lever den dog primært i det vestlige Nordamerika samt det meste af Sydamerika.
Levested: Arten er tilpasningsdygtig og kan findes i mange forskellige habitater, bl.a. tæt regnskov, åben løvskov, nåleskove og golde bjergområder.
Byttedyr: Små gnavere som mus til store hjorte som elge.
Aktiv: Både dag og nat.
Territorie: Den har sandsynligvis ikke et egentligt territorie, men markerer sig ved kradsemærker på træer og duftspor på jorden.
Drægtighed: Efter 3 måneder fødes 3-4 unger i en hule eller tæt buskads.
Sådan jager en puma: Pumaer jager altid alene og er aktiv både om dagen og om natten. Den sniger sig normalt ind på sit bytte og nedlægger det.
Danmark som levested: Puma findes ikke længere i lovligt hold i Danmark.
Kilde: Holst, Bengt: Puma i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 13. januar 2021 fra Den store danske
Fakta om lossen
Navn: Almindelig los (europæisk los), Lynx lynx
Familie: Kattefamilien (Felidae).
Skulderhøjde: 45-75 cm.
Kropslængde: Op til 130 cm. (almindelig los).
Vægt: 5-38 kg.
Kendetegn: Har et lille afrundet hoved, strittende hår på ørerne, kraftige ben med brede poter, et højt kraftigt bagparti og en kort hale (11-24 cm.). Hannerne er normalt større end hunnerne. Farven på pelsen varierer fra gulbrun til rødbrun med sorte pletter på krop og ben.
Udbredelse: Almindelig los var tidligere udbredt i det meste af Europa og Asien, men er i dag talrigest at finde i Nordskandinavien og det nordlige asien.
Levested: Skovområder med tæt underskov til mere åben skov samt bjergområder og tundra.
Byttedyr: Hovedsageligt harer og kaniner, men rådyr og rensdyr nedlægges også.
Aktiv: Mest aktiv i skumringen, men om vinteren kan den også ses søge føde om dagen.
Territorie: Færdes alene og opretholder territorier. Hannernes territorier overlapper normalt flere hunners territorier.
Drægtighed: To til tre unger fødes. De fødes typisk i ly af en klippe eller i et hult træ og bliver ved moderen indtil næste parringssæson.
Sådan jager en los: Byttet spores via syn og hørelse og fanges bagfra ved, at lossen sniger sig ind på byttet. Mindre byttedyr dræbes ved bid i nakken, mens større dyr kvæles ved bid i struben.
Danmark som levested: Forsvandt fra Danmark for omkring 5000 år siden.De nærmeste bestande af almindelig los findes i det sydlige Sverige og det centrale Tyskland.
Kilde: Holst, Bengt: Losser i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 25. januar 2021 fra Den store danske.
Andre observationer af lossen i Danmark
1680’erne: Sidste gang der er skudt en vild los i DK. En strejfer sydfra dog ikke bekræftet.
1960’erne: Lossen er udstoppet og udstillet på Jagt & skovbrugsmuseet, der i dag hedder det grønne museum og ligger i Gl. Estrup. Det fremgår af registreringsoplysningerne, at der er tale om en canadisk los, en han, som undslap Nykøbing Falster Zoo i august. Den levede derefter ret upåagtet på Sydfalster, indtil den blev skudt i Bøtø Skov den 19. januar 1964.
Fakta om guldsjakalen
Navn: Guldsjakal, Canis aureus.
Familie: Hundefamilien (Canidae).
Skulderhøjde: 30-50 cm.
Kropslængde: 45-100 cm.
Vægt: 6-15 kg.
Kendetegn: Har en korthåret, gyldenbrun pels med sortspættet ryg.
Udbredelse: Findes i det sydøstlige Europa, Mellemøsten og det sydlige asien, men observationer bliver stadigt mere hyppige i Nordeuropa.
Levested: Den lever typisk i tørre områder som ørken og åbent steppelandskab. I Danmark er den indtil videre registreret i Jylland og det er indtil videre ikke dokumenteret, hvilken habitattype den foretrækker.
Byttedyr: Den er altædende og kan tage dyr på størrelse med mindre hjorte.
Aktiv: Primært aktiv om natten.
Territorie: Lever parvis og har et mindre territorie, som den forsvarer.
Drægtighed: Efter ca. 2 måneders drægtighed fødes 2-4 unger.
Sådan jager en guldsjakal: Anses for at være en effektiv jæger og er altædende. Den jager af og til i mindre flokke.
Danmark som levested: Siden 2016 er det i Danmark dokumenteret, at der forekommer guldsjakal.
Kilde: Holst, Bengt: Sjakaler i Den Stor Danske på lex.dk. Hentet 8. februar 2021 fra Den Store Danske.
Fakta om ulven
Navn: Ulv, Canis lupus.
Familie: Hundefamilien (Canidae).
Skulderhøjde: 66-81 cm.
Kropslængde: 100-150 cm.
Vægt: 15-60 kg.
Kendetegn: Er oftest gråsort med sandfarvede, sorte og hvide felter. Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. En ulvs halespids er altid sort.
Udbredelse: Findes primært i området fra Alaska i vest over Canada, Europa til Sibirien i øst.
Levested: Findes i mange landskabstyper, fra ørken over steppe og tundra til åben skov. I Danmark er ulven kun registreret i Jylland.
Byttedyr: Alt fra mindre pattedyr til store hjorte.
Aktiv: For det meste aktiv om natten, men kan også jage om dagen i mangel på føde.
Territorie: Ulven er et socialt dyr og lever som regel i et kobbel, der kan bestå af 5-8 individer med en alfaulv som leder. I Nordamerika kan der være op til 15 ulve i et kobbel afhængig af tilgængeligheden af føde og størrelsen på territoriet. Ulve gør udstrakt brug af urin og afføring til at afmærke territoriegrænser.
Drægtighed: I en underjordisk hule gravet af ulvene fødes 5-6 hvalpe efter en drægtighed på to måneder.
Sådan jager en ulv: Små byttedyr kan nedlægges af enlige ulve, mens større byttedyr kræver floksamarbejde.
Hvorfor hyler en ulv: Forud for jagten startes et hylekor. Er der andre flokke i nærheden, svarer disse med deres hylekor. Flokkene kan derved vurdere hinandens størrelse, og den mindste flok fortrækker fra området. Hvis en ulv kommer væk fra sin flok, kan den ved hjælp af lyden finde tilbage igen.
Danmark som levested: Efter knap 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den er registreret i forskellige habitattyper, de fleste dog kendetegnende ved at være relativt uforstyrrede og med store tilgængelige naturarealer. Et ulvekobbel foretrækker steder med en høj tæthed af byttedyr og bevæger sig typisk rundt i et område på 11-23 kvadratkilometer.
Kilde: Holst, Bengt; Stefánsson, Finn: Ulv i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. februar 2021 fra Den Store Danske.
Ulvens historie i Danmark
Frem til middelalderen: Ulven var udbredt både på Øerne og i Jylland. Klostrene var pålagt at afholde ulvejagter, og der skulle betales ulveskat til kongen.
1357: Kong Valdemar udsendte en ordre om at bekæmpe ulvene.
1500-tallet: Ulvene blev udryddet på Sjælland.
1650: På grund af angreb på husdyr intensiverede man indsatsen mod ulve. De historiske beretninger fortæller om mange store ulvejagter, hvor specielle ulvejægere blev ansat til at bekæmpe ulvene i Jylland.
1600-tallet: Ulvene blev udryddet i Jylland. Enkelte strejfende kom dog stadig fra Tyskland.
1813: Den sidste ulv, der med sikkerhed blev nedlagt i Danmark, blev skudt ved Estvadgård syd for Skive.
1800-tallet: Som følge af en voksende befolkning i Europa og en intensiv forfølgelse af ulven faldt ulvebestanden drastisk.
1900-tallet: Faldet fortsatte og i særdeleshed pga. 2. Verdenskrig.
1970’erne: Ulvens udbredelse i Europa er begrænset til områder i Syd- og Nordøsteuropa.
1990’erne: Ulvene spreder sig fra Polen til Tyskland.
2007: Ulvene befinder sig nu lige syd for grænsen i Schleswig-Holstein.
2012: Ulven er tilbage i Danmark, og bestanden er ligeledes steget i Europa. Det skyldes primært, at den er blevet fredet i Europa sammen med andre store rovdyr.
Kilde: Ulve i Danmark