Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Miljøstyrelsen registrerer dine personoplysninger i forbindelse med virksomhedens indberetning til nanoproduktregistret på virk.dk, der er en forpligtelse der følger af bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om register over blandinger og varer, der indeholder nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt
- Miljøstyrelsen indsamler og behandler dine personoplysninger med henblik på at få viden om mængder, typer og anvendelse af forbrugerprodukter, som frigiver nanomaterialer og som markedsføres i Danmark for at kunne vurdere mulige risici (og sikker anvendelse) for forbrugere og miljøet
- Personoplysninger kan også blive behandlet ved aktindsigt og videregivet, såfremt det er i overensstemmelse med gældende lovgivning
Dine personoplysninger undergives i den forbindelse den nødvendige sagsbehandling, herunder fx journalisering efter offentlighedsloven, ligesom dine oplysninger opbevares efter arkivlovgivningen.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Miljøstyrelsen behandler dine personoplysninger på baggrund af de myndighedsopgaver der følger af BEK nr. 644/2014 om indberetning til nanoproduktregistret, herunder bl.a. for at kunne opfylde formålet med bekendtgørelsen, at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og miljøet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.
- Behandlingen sker således med hjemmel i databeskyttelsesforordningens (forordning (EU) nr. 2016/679) artikel 6, stk. 1, litra e), hvoraf det fremgår at behandlingen er nødvendig at hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige oplysninger, herunder virksomhedsnavn, adresse, og CVR nr., der kan henføres til personer (enkeltmandsvirksomheder). Navn og email på kontaktperson.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Miljøstyrelsen videregiver ikke personoplysninger eksterne parter, dog videregives der personoplysninger til Arbejdstilsynet, når de sender en forespørgsel til Miljøstyrelsen. Der udleveres oplysninger om de produkter, som virksomheden har indberettet til registret. Af de oplysninger Arbejdstilsynet får udleveret fra Miljøstyrelsen, er det udelukkende CVR nr., der er en personoplysning, i det tilfælde der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Der vil, henset til de få årlige indberetninger i registret, være tale om meget få tilfælde af behandling af personoplysninger og dermed også meget få videregivelser af personoplysninger i form af CVR nr. på enkeltmandsvirksomheder.
Arbejdstilsynet anvender oplysningerne om produkterne i deres arbejde med at sikre et bedre arbejdsmiljø ift. nanomaterialer.
Videregivelsen har hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e) og § 10, stk. 1 i BEK nr. 644 af 13/06/2014.
- Miljøstyrelsen overlader endvidere dine personoplysninger til styrelsens databehandlere, f.eks. Statens IT.
Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
Personoplysningerne stammer fra de data, som du selv indtaster i forbindelse med indberetningen af nanoprodukter på virk.dk
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Dog kan vi oplyse dig om, at oplysninger ofte er omfattet af Arkivloven, og at vi derfor beholder dem, indtil de skal arkiveres eller kasseres efter reglerne i denne lov. I øvrigt behandler vi kun dine oplysninger, så længe de er nødvendige til det formål, de er indsamlet med henblik på. Når der ikke længere foreligger et retligt eller administrativt behov, bliver oplysningerne slettet i henhold til Miljøstyrelsens politik for sletning af personoplysninger.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du skrive til Miljøstyrelsen via f.eks. borger.dk.
Alternativt kan du skrive til mst@mst.dk, men så skal du være opmærksom på ikke at sende følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger), fortrolige oplysninger (f.eks. CPR-nr.) eller oplysninger om strafbare forhold.
Angiv venligst i emnefeltet, hvilken rettighed du vil gøre brug af.
Du kan også kontakte os ved brev til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra e (se afsnittet "Formålet med og retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger"), har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling af grunde, der måtte vedrøre din særlige situation.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk
Miljøstyrelsen har vedtaget interne politikker og retningslinjer om informationssikkerhed og databeskyttelse, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at gå tabt eller blive ændret samt mod uautoriseret offentliggørelse eller adgang til dem.
Miljøstyrelsen er forpligtet til at følge informationssikkerhedsstandarden ISO 27001 samt efterleve statslige tekniske krav til informationssikkerhed. Dette betyder, at organisatoriske og tekniske foranstaltninger løbende tilpasses på baggrund af risikovurderinger.
I det omfang Miljøstyrelsen benytter eksterne leverandører til at behandle personoplysninger, er disse underlagt skriftlig instruks og kontrol.
I tilfælde af sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig, som fx risiko for identitetstyveri og lignende, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt, så du kan tage dig dine forholdsregler.
Opdateret den 2. marts 2021.
Yderligere info
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Miljøstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
CVR-nr.: 25798376
Telefon: 72 54 44 66
E-mail: mst@mst.dk
Kontakt Miljøstyrelsens databeskyttelsesrådgiver
Har du spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:
- E-mail: dpo@mim.dk
- Telefon: 93 59 70 11 (træffes hver onsdag kl. 10-12)
- Brev: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, att. Databeskyttelsesrådgiver
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk