Miljøstyrelsen modtager normalt henvendelser fra mange jordbrugere og konsulenter i dagene op mod fristen den 31. marts, med spørgsmål relateret til indberetning af pesticidforbrug i Miljøstyrelsens IT-system for indberetning sprøjtejournaldata (SJI) og om krav til udfyldelse af IPM-skema.
Da fristen den 31. marts 2026 falder tirsdag i påskeferien, og Miljøstyrelsen holder lukket hele påskeugen, og dermed i hverdagene 30. marts til 1. april, har erhvervet ytret ønske om, at Miljøstyrelsen forlænger fristen.
Miljøstyrelsen har derfor valgt at dispensere fra den fastsatte frist, således at erhvervet får mulighed for at kontakte Miljøstyrelsen, hvis behovet skulle opstå tæt på fristens udløb.
Den nye frist for indberetning af data i SJI og udfyldelse af IPM-skema bliver den 8. april 2026.
Opstår der spørgsmål om indberetning af data i SJI eller om udfyldelse af IPM-skema kan du rette henvendelse til Miljøstyrelsen på følgende e-mailadresse og telefonnummer:
Tlf: 72 54 40 00
E-mail: info@mst.dk
Yderligere information
Du kan læse mere om indberetning af data i SJI via vores hjemmeside
Du kan læse mere om udfyldelse af IPM-skema via vores hjemmeside