Supplerende vejledningsskrivelse for tilslutningstilladelser til bilvaskehaller og vaskepladser

Miljøstyrelsen udsender en vejledningsskrivelse som supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr. 77 om tilslutning af industrispildevand til spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg af 2025 (Tilslutningsvejledningen).

Vejledningsskrivelsen er målrettet kommunernes behandling af tilslutningstillader til bilvaskehaller og vaskepladser, da der er et højt antal enheder på tværs af kommuner, hvor mange vil have sammenlignelige forhold i teknologi, kemikaliebrug og brugergruppe. 

Vejledningsskrivelsen fremhæver særlige opmærksomhedspunkter og 
sammenlignelige forhold i branchen. Den er udarbejdet i dialog med 
kommunernes og branchens repræsentanter: KL, Drivkraft Danmark og Dansk Industri. 

Miljøstyrelsen offentliggjorde i september 2025 den reviderede Tilslutningsvejledning. I den forbindelse anbefalede Miljøstyrelsen ikke længere anvendelsen af Paradigmer for bilvaskehaller pga. uoverensstemmelser mellem den og Tilslutningsvejledningen. Miljøstyrelsen anbefaler anvendelse af metodikken i Tilslutningsvejledningen, og nu, som supplement med specifikationer for bilvaskehaller og vaskepladser, anvendelse af denne vejledningsskrivelse.

Vejledningsskrivelsen findes her: Supplerende Vejledningsskrivelse for tilslutningstilladelser.