Hvis din virksomhed skal anvende DIWASS, men endnu ikke har søgt om virksomhedsoprettelse, kan du finde hjælp og vejledning i Miljøstyrelsens guide til virksomhedsoprettelse. Guiden gennemgår oprettelsesprocessen trin for trin og kan hjælpe med at sikre en korrekt og smidig oprettelse i systemet.
Når virksomheden er oprettet i systemet, skal oprettelsen verificeres af Miljøstyrelsen. Du kan finde svar på de mest stillede spørgsmål om DIWASS i vores Q&A på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Link til DIWASS: https://webgate.ec.europa.eu/env-traces/
Telefontid ændres
For at understøtte overgangen til DIWASS vil afdelingen for import og eksport af affald være ekstra tilgængelig på telefonen i den kommende periode. Det giver virksomheder mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning om DIWASS.
Telefontiden udvides fra 1. maj 2026 og frem til 30. juni 2026 til følgende:
Mandag - fredag fra kl. 9.30 - 11.30.
Telefon +45 23 72 92 28.
Det vil fortsat også være muligt, at stille spørgsmål om DIWASS på mail: impeksp@mst.dk.
Før du kontakter os, anbefaler vi, at du orienterer dig på vores hjemmeside. Her er mange af de mest almindelige spørgsmål om DIWASS og den nye transportforordning allerede besvaret, og det hjælper os med at sikre hurtig sagsbehandling dér, hvor behovet er størst.
Hvis du vil vide mere om DIWASS
Miljøstyrelsen afholder webinarer om DIWASS den første tirsdag i hver måned. Næste webinar er tirsdag den 5. maj kl. 13.30 - 14.30 og handler om "DIWASS - Håndtering af transportdokument (bilag 1B)". Link til webinaret kan tilgås på Miljøstyrelsen hjemmeside.