De nye regler gælder for 35 pesticider og fem industrikemikalier. Eksempelvis abamectin, difenacoum, fenpropimorph, dimethomorph, triadimenol og penflufen.
Hvad betyder de nye regler
Virksomheder, der eksporterer de berørte kemikalier, skal før eksporten kan finde sted fremover:
- anmelde eksporten til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) via det digitale system ePIC. (Berører kemikalier, der står i del 1 af bilag 1)
- opnå samtykke fra modtagerlandet. For 38 af de 40 stoffer kræves et forudgående informeret samtykke fra myndighederne i importlandet. (Berører kemikalier, der står både i del 1 og 2 af bilag 1).
Virksomheder kan anmelde allerede nu
ECHA's it-værktøj ePIC, der anvendes til at foretage eksport notifikation, er blevet opdateret, så virksomheder allerede nu kan anmelde eksport af de 40 nytilføjede kemikalier.
I Danmark er det Miljøstyrelsen, der som national PIC-myndighed, indhenter samtykke hos PIC-myndighederne i importlandene.
PIC-forordningen og Rotterdamkonventionen
Der gælder særlige regler for import og eksport af strengt regulerede og forbudte stoffer til og fra EU. Reglerne findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier - også kaldet ’PIC-forordningen
Læs om PIC-forordningen (ECHAs hjemmeside)
PIC-forordningen implementerer Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("PICproceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel PIC-forordningen ændres løbende i form af Kommissionens delegerede forordninger, som primært tilføjer flere kemikalier.
Læs mere