Ændring af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Miljøstyrelsen har ændret indsatsvejledningens kapitel 8 om pligt til at forebygge forringelse samt FAQ 43 og 67 i vejledningen om krav om udledning af visse forurenende stoffer.

Indsatsvejledningens afsnit 8.3.2 er suppleret med vejledning om, hvordan myndigheder skal tilgå oplysning og vurdering af påvirkninger af målsatte overfladevandområder med miljøfarlige forurenende stoffer, når et vandområde er i ”ukendt tilstand” for de pågældende stoffer.

Det er tydeliggjort i FAQ 43, at miljømyndigheden, skal – og ikke bør – foretage en beregning af, om en påtænkt udledning medfører en koncentrationsstigning i blandingszonens rand på mindst muligt og højst 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav. I den beregning skal der tages højde for i forvejen forekommende koncentrationer. Det er også tydeliggjort, at det repræsentative målepunkt skal være repræsentativt for vandområdet som helhed.

I FAQ 67 er det tilføjet, at der skal indarbejdes vilkår om foranstaltninger til reduktion af blandingszonen i en tilladelse til eller godkendelse af udledning.

Høringsnotat og indkomne høringssvar til indsatsvejledningen, FAQ 43 og 67 findes på Høringsportalen: Høringsdetaljer - Høringsportalen

Miljøstyrelsens samlede opdaterede vejledning til krav om udledning af visse forurenende stoffer findes her.

En konsolideret udgave af indsatsvejledningen kan findes her.