De seneste år er en række nye kemiske stoffer fundet i grundvandet ved hjælp af analysemetoden kaldet ’non-target screening’. Med non-target metoden screening er det muligt at screene for langt flere kemiske stoffer end tidligere, da teknikken kortlægger tilstedeværelsen af både kendte og ukendte stofferanalysemetoden tegner en kemisk signatur af hele. Dette i modsætning til de traditionelle analyser, der kun be- eller afkræfter tilstedeværelsen af de kendte enkeltstoffer, som den enkelte analyse er målrettet.
I en ny rapport bestilt af Miljøstyrelsen formidler GEUS, hvad non‐target‐analyser er, og hvordan metoden kan bruges. Rapporten giver et godt overblik over status for metodens modenhed og for de tekniske udviklingstendenser. I forlængelse heraf er der formuleret en række anbefalinger til, hvordan man kommer i gang med at anvende metoden. I rapporten er der således givet seks konkrete bud på hvilke anvendelsesmuligheder, der er nu og i fremtiden.
De seks bud på hvad metoden kan anvendes til er:
- at identificere stoffer, der kan indikere konkrete forureningstrusler i grundvandet.
- at kortlægge forurening, når vandværker etablerer nye kildepladser.
- at identificere afsmitning fra materialer, der er i kontakt med drikkevand.
- at etablere et ’early warning’ system i det terrænnære grundvand.
- at indgå i beredskabet hos forsyningerne, med konstant realtidsovervågning af vandkvaliteten.
- at dokumentere og overvåge effekten af videregående vandbehandling på vandværker eller af grundvandsbeskyttelse på kildepladsniveau.
Non-target analyser udvikler sig hurtigt disse år, og Miljøstyrelsen følger udviklingen tæt. Miljøstyrelsen deltager bl.a. i udviklingsprojektet Aquaplexus , hvor det bl.a. undersøges hvordan metoden kan gøres nemmere tilgængelig gennem standarder.
GEUSs rapport kan læses her.
En del af Pilotprojekt på Fyn
GEUS’s rapport er en del af et pilotprojekt på Fyn under Drikkevandsfondens arbejde i 2023. Under Pilotprojektet har Miljøstyrelsen udviklet en ny metode til at kortlægge sårbare, grundvandsdannende områder. Læs mere på Miljøministeriets hjemmeside.
I samme projekt har Miljøstyrelsen undersøgt værktøjer og metoder til risikoanalyser af konkrete grundvandstrusler. Samlet er nu tre rapporter om risikoanalyser offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside
- COWI: Koncept for risikoanalyse, August 2024.
- GEUS: Non-target screening som værktøj til risikoanalyser af grundvandstrusler? GEUS rapport 2024/17.
- MST: Afrapportering af klagenævns- og domstolsafgørelser i kontekst af risikoanalyser til grundvands- og Drikkevandsbeskyttelse, 2024.