Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

I juni 2024 offentliggjorde Miljøministeriet to bekendtgørelser om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Den første bekendtgørelse vedrører vurdering og indberetning af BNBO (BEK nr. 743 af 17. juni 2024), mens den anden omhandler aftaler, påbud og forbud i relation til BNBO samt frister for, hvornår disse skal meddeles (BEK nr. 742 af 17. juni 2024).

En ny vejledning om boringsnære beskyttelsesområder redegør for, hvordan BNBO’er i henhold til de nye regler beskyttes mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Vejledningen beskriver endvidere, hvordan kommuner, forsyninger og lodsejere kan håndtere situationer, hvor arealerne uden for BNBO medtages under beskyttelsen. Endvidere beskriver vejledningen hvordan kommunerne kan vælge at gennemføre anden beskyttelse end påbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, samt omtaler forhold vedrørende skattefritagelse og erstatning.

Derudover giver vejledningen anbefalinger til, hvordan man kan udføre risikovurdering af BNBO. Vejledningen giver også en detaljeret beskrivelse af, hvordan kommunerne indberetter status for BNBO.

Du kan finde vejledningen her: Vejledningen om boringsnære beskyttelsesområder.

Udkastet til vejledningen har været i ekstern høring fra den 18. juni til den 18. august 2024. Miljøstyrelsen har modtaget 16 høringssvar, og bemærkningerne har ført til præciseringer i vejledningen. Du kan læse høringsnotatet, der beskriver ændringerne, her