Julen nærmer sig, og inden længe strømmer danskerne ud for at handle julegaver til deres nærmeste. Men når man står i butikken, kan det være svært at vælge, hvilken gave man skal give. Mange af de populære gaver som beklædning, kosmetik og køkkengrej er nemlig produktgrupper, som kan indeholde PFAS.
Og ingen ønsker sig PFAS. Det er netop budskabet i den kampagne, som Miljøstyrelsen lancerer i dag.
Kampagnen skal oplyse forbrugerne om, hvordan de kan finde PFAS-fri alternativer, når de køber nye varer. For selvom 7 ud af 10 danskere er villige til at fravælge et produkt, hvis de ved, at der er PFAS i, er det kun 1 ud af 10, der føler, de har gode muligheder for at undgå det. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Stensbek Advisory & Insights for Miljøstyrelsen.
Det er netop i købssituationen af nye varer, forbrugerne kan gøre en forskel, forklarer funktionsleder Grete Lottrup Lotus fra Miljøstyrelsen.
”Den største udledning af PFAS fra forbrugerprodukter til miljøet sker i produktionen af nye varer. Det kan vi være med til at ændre på, hvis vi køber produkter uden PFAS, så produktionen af dem mindskes. Men det kræver jo, at forbrugerne ved, hvad de skal se efter – og det er det, vi nu hjælper dem med at blive klogere på, siger Grete Lottrup Lotus.
Først og fremmest kan man se efter miljømærkerne Svanemærket, EU-Ecolabel (tidligere EU-Blomsten), OEKO-TEX eller GOTS, der alle har krav til indholdet af PFAS i varerne. Alternativt kan man vælge produkter, som er markeret med PFAS-fri, PFC-fri eller fluorfri, som er producenternes eget ord for at produktet er uden PFAS.
Brug dine ting, til de er slidt op
PFAS er problematiske, fordi de er næsten umulige for naturen at nedbryde. Derfor ophobes de i miljøet og optages i planter og dyr, der bliver til fødevarer og spises af mennesker. PFAS kan have negative sundhedseffekter såsom forhøjet kolesterol, nedsættelse af fødselsvægt og svækkelse af immunforsvaret. PFAS er desuden mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter og for at øge risikoen for visse kræftsygdomme.
”Det er vigtigt at sige, at det ikke er farligt at have en jakke på, der indeholder PFAS. Udfordringen ligger i, når vi producerer jakken og skiller os af med den igen, og PFAS i den forbindelse udledes til miljøet og i sidste ende i vores fødevarer og drikkevand”, siger Grete Lottrup Lotus.
Udover at vælge PFAS-fri produkter kan man også bidrage til begrænsning af PFAS i miljøet ved at bruge sine ting så længe som muligt, inden man smider dem ud, og i øvrigt sortere dem korrekt, når man skiller sig af med dem.
Kampagnen ”Ingen ønsker sig PFAS” er udviklet med bidrag fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, og på PFASfri.dk er der adgang til en vifte af PFAS-råd på tværs af de tre styrelser.
Læs mere om, hvordan man kan minimere PFAS i hverdagen på http://www.pfasfri.dk/.
For yderligere oplysninger
Grete Lottrup Lotus, funktionsleder, Miljøstyrelsen, tlf. 24 59 23 71,e-mail: grlol@mst.dk
Fakta om brugerundersøgelsen
- 5 ud af 10 danskere (51%) bekymrer sig om PFAS i forbindelse med deres helbred, og 6 ud af 10 forældre (64%) bekymrer sig om PFAS i forhold til deres børn.
- 7 ud af 10 danskere (67 %) er villige til at fravælge et produkt, hvis de ved, der er PFAS i.
- Ikke desto mindre er det kun 1 ud af 10 danskere (9 %), som føler, at de har gode muligheder for at undgå PFAS i produkter.
- 1 ud af 10 danskere (9%) ved, hvilke mærkningsordninger, de skal se efter, hvis de vil undgå PFAS i produkter.
- Når de bliver mødt med rådet om at se efter miljømærker og produkter markeret med f.eks. PFAS-fri, når de køber nyt, svarer 6 ud af 10 (57 %), at de vil følge rådet.
Om undersøgelsen:
Data er indsamlet som repræsentativt web survey via Stensbek Advisory & Insights for Miljøstyrelsen i juni 2024 blandt 1007 danskere på over 18 år..
Fakta om PFAS
- PFAS er en forkortelse for Per- og polyfluoralkylstoffer (fluorstoffer), der blandt andet kan gøre et produkt eller et materiale vand-, fedt- og smudsafvisende.
- PFAS ophober sig i miljøet og i kroppen og kan i sidste ende medføre øget risiko for en række sundhedsskadelige effekter
- I forbrugerprodukter kan PFAS bl.a. findes i udendørstøj, møbler, gardiner, imprægneringsmidler, maling, elektronik, bilplejeprodukter, skivoks, tæpper, kosmetik, gryder, pander, bageforme og andet køkkenudstyr med non-stick belægning.
- Forbrugernes udsættelse til PFAS i forbrugerprodukter er begrænset og det vurderes i de fleste tilfælde, at brugen af et produkt indeholdende PFAS ikke er problematisk for den enkelte forbruger. Det er primært ved produktionen af disse produkter og i affaldsbehandlingen af dem at PFAS udledes til miljøet, og sidste ende kan føre til en fremtidig forurening af både mennesker og miljø.
Fakta om PFAS og lovgivning
Der findes allerede lovgivning, der begrænser specifikke grupper eller anvendelser af PFAS.
I Danmark har vi forbud mod brugen af PFAS i fødevarekontaktmateriale af pap og papir, forbud mod brugen af PFAS i brandøvelsesskum og er ved at forbyde brugen af PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugerne. EU har forbudt en række PFAS og arbejder på en gennemgribende lovgivning, der, inden for en årrække, skal forbyde alle PFAS (estimeret 10.000 enkeltstoffer) i en lang række anvendelser.
Læs mere i vores emnesektion om PFAS