Har du kommentarer til PRTR systemet?

Har du kommentarer til, rapportering om forurenende stoffer og affald til PRTR systemet og hvor let det er at få adgang til data for offentligheden, så send os en kommentar inden 31 juli 2024. 

Hensigten med PRTR-protokollen er at offentligheden skal have adgang til oplysninger om udledninger af forurenende stoffer fra de virksomheder, der har de største udledninger.
Hvert 4. år skal medlemsstaterne rapportere til FN om, hvordan det går med kvaliteten af data og offentlighedens adgang til og anvendelse af data, som rapporteres i PRTR-systemet. 
I januar 2025 skal vi rapportere om data og offentlighedens mulighed for indsigt i data for perioden 2020 – 2023. Miljøstyrelsen beder om input til vurdering af implementeringen af PRTR- Protokollen i Danmark. 

Ændringer siden sidste rapporteringsrunde

Siden sidste rapporteringsrunde er der sat et opdatereret rapporteringssystem i drift Introduktion - Indberetning af PRTR | Virk, som skulle lette rapporteringen for virksomheder og myndigheder. I den forløbne periode har Miljøstyrelsen lavet en hjemmeside til præsentation af PRTR-data.

Her ud over er der kommet et EU krav om rapportering af produktionsmængde fra 2023. Disse data rapporteres samme sted som øvrige PRTR data. De offentliggøres ikke for Danmark, men skal aggregeres indenfor brancher i EU. European Industrial Emissions Portal

Input til Danmarks rapportering

UNECE, som er den europæiske del af FN i Europa, har udarbejdet en rapporteringsskabelon som basis for rapporteringen. Rapporteringen som blev offentliggjort i januar 2021, er udarbejdet i denne skabelon Rapportering om implementering af PRTR fra 2021.
Miljøstyrelsen vil opfordre borgere, virksomheder, interesseorganisationer m.m., til at komme med ideer og forslag til rapporten over den danske implementering i perioden 2020-2023.

Vi modtager gerne ideer og forslag – sendes til erhverv@mst.dk – inden d. 31. juli 2024.

Mere information

Du kan læse mere om PRTR på Miljøstyrelsens hjemmeside om PRTR