Inden en virksomhed kan gå i gang med at indrapportere miljødata på virk.dk, skal virksomheden først anskaffe sig en digital medarbejdersignatur/NemID.
Produktionsenhedsnummer
Udover virksomhedens CVR-nummer skal P-nummeret anvendes til at identificere den enkelte produktionsadresse. P-nr. er det 10-cifrede produktionsenhedsnummer, der angiver den fysiske beliggenhed for hvert sted, hvorfra virksomheden driver sine aktiviteter. Der kan således være flere P-numre tilknyttet et CVR-nr.
Yderligere oplysninger vedrørende P-nr. fås på cvr registret eller ved at kontakte Erhvervsstyrelsen.
Adgang til Virk.dk
For at kunne lave en sikker digital indberetning skal virksomheden benytte en digital signatur/NemID (medarbejdersignatur). En personlig digital signatur/NemID, som benyttes til homebanking etc., vil således ikke virke. Medarbejdersignaturen indeholder dit navn samt din virksomheds navn og CVR-nummer. Signaturen er beskyttet af en personlig adgangskode, som sikrer, at det kun er dig, der kan bruge den.
Der kan bestilles en digital signatur/NemID på virk.dk.
Brugerrettigheder til indberetningssystemet
Det er kun virksomhedens medarbejdere med medarbejdersignatur/NemID, som kan indberette PRTR-data. Hvis der ved login ikke tidligere er registreret en rettighed i forbindelse med PRTR, bliver man automatisk tildelt ”Virksomhedsrollen”, hvorefter man kan foretage sin indberetning. Der skal ikke tilknyttes yderligere rettigheder i ”Brugeradministration” på Virk.dk.
Tilsynsmyndighedens adgang til systemet
Tilsynsmyndigheden får et brev i e-Boks med link til det elektroniske indberetningssystem, hvor tilsynsmyndigheden guides direkte hen til den berørte virksomheds indberetning. Tilsynsmyndigheden skal også logge sig på med digital medarbejdersignatur eller DMP. Myndigheden behøver dog ikke at bruge linket i brevet for at finde regnskabet frem. Myndigheden kan logge direkte på Digital Miljøadministration (DMA), og finde indberetningen frem via ”Indberetning af PRTR” på forsiden. Denne adgang kræver, at tilsynsmyndigheden forinden har søgt Danmarks Miljøportal (DMP) om brugerrollen "miljoe_dma_prtr_sagsbehandler" til de medarbejdere som skal håndtere PRTR-indberetningerne.
Virksomheder, som i henhold til PRTR-forordningen er forpligtede til at afgive miljøoplysninger er afgrænset ved den aktivitet, som virksomheden udfører, hvis aktiviteten overskrider visse tærskelværdier, som står opført på en liste på bilag I til PRTR-forordningen.
NB: Fra 2024 skal produktionsvolumen indberettes |
Hvem skal indberette?
Virksomheder, som er forpligtede til at afgive miljøoplysninger i henhold til PRTR-forordningen, står opført på listen på bilag I i PRTR-forordningen, hvor der oftest er en nedre tærskelværdi for virksomhedens størrelse. PRTR-data fra landbrug og rensningsanlæg vil blive indhentet særskilt til Miljøstyrelsen fra Landbrugsindberetning og Danmarks Miljøportal.
Vejledningstabel for PRTR-aktiviteter
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledningstabel for virksomheder og myndigheder. Tabellen sammenligner listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen med de aktiviteter jf. PRTR-forordningen, der udløser pligten til at indberette PRTR-data. Tabellen er tænkt som et redskab, der skal hjælpe myndigheder og virksomheder til at vurdere, om virksomheden er forpligtet til at indberette PRTR-data.
Se vejledningstabellen "Sammenligning mellem godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter og PRTR-forordningens aktivitetspunkter".
Indberetningsplatformen
Selve indberetningen af PRTR-data vil for virksomheder foregå som tidligere via virk.dk. De elementer der omhandler grønne regnskaber (miljøindberetning og forbrug) er blevet fjernet.
Indberetningssystemet består af 7 trin til indberetning af PRTR. Du finder vejledningen her.
Hvilke miljødata skal indberettes?
PRTR-forordningen rummer oplysninger om udledninger til luft, vand og jord samt affaldsmængder.
De forurenede stoffer der skal indrapporteres, er begrænset til udledning af 91 forurenende stoffer. Hvert stof har en tærskelværdi, for hvilke udledninger over denne skal indberettes. De 91 forurenende stoffer og deres grænseværdier kan læses i bilag II i PRTR-forordningen.
Udover de 91 forurenende stoffer, skal affald også indrapporteres. Tærskelværdierne for affald er flg.:
- 2 tons/år for farligt affald.
- 2.000 tons/år for ikke-farligt affald.
Produktionsvolumen
For kalenderåret 2023 og frem, skal PRTR pligtige virksomheder også indberette produktionsvolumen. Indberetning af produktionsvolumen gælder kun virksomheder, som overskrider en eller flere af tærsklerne for de 91 forurenende stoffer eller affald.
Indberetning af produktionsvolumen for PRTR-pligtige husdyrbrug sker med udgangspunkt i Miljøstyrelsens særskilte fremsendelse af udkast til de enkelte husdyrbrug, og indberetningsfristen er her 1. oktober hvert år.
Den indberettede produktionsvolumen vil ikke blive offentlig tilgængelig. Virksomhedens produktionsvolumen vil derfor kun være synlig for virksomheden og for myndighederne.
Data om produktionsvolumen omfatter alle brugbare output fra en virksomhed. Dette vil sige summen af output henover et kalenderår fra solgte produkter, produkter opbevaret på virksomheden og produkter brugt på virksomheden med henblik på videre forarbejdning. Output der enten er blevet ødelagt, forkastet eller er uspecificeret, er ikke omfattet af indberetningen af produktionsvolumen.
Indberetningen skal indeholde data om, størrelsen på produktionsvolumen tilknyttet virksomhedens aktivitet samt eventuelle kommentarer.
Produktionsvolumen skal indberettes på virksomheds niveau, dvs. for den enkelte produktionsvirksomhed.
Indberetning for industrivirksomheder skal som hidtil ske via virk.dk. Miljøstyrelsen vil opdatere PRTR indberetningsmodulet, således at der vil kunne vælges de relevante enheder for produktionsvolumen.
Yderligere information:
Definitioner af forskellige typer af produktionsvolumen samt enheder tilhørende de enkelte virksomhedsaktiviteter kan findes i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/142 af 31. januar 2022.
Eventuelle spørgsmål kan sendes til erhverv@mst.dk
Hvornår skal virksomheden indberette?
Virksomheden indberetter PRTR-data for det foregående kalenderår på Virk.dk senest den 1. marts.
Indberetning af miljødata
Art og mængde til luft
Ved indrapportering af PRTR-stoffer skal det forurenende stof opgives i kg/kalenderår. Affald rapporteres i ton.
I indberetningssystemet skal der for hvert stof, der udledes, angives:
- Hvilken beregningsmetode, der er anvendt (M=målt, C=calculated (beregnet), E=estimeret) (Hvordan forstås begreberne Målt, Beregnet eller Anslået)
- Hvilken analysemetode, der er anvendt*
- Enhed (t= ton, kg = kilogram)
- Mængde
- Hvis udledningen er et uheld eller utilsigtet udslip, skal der sættes et flueben i boksen 'Heraf utilsigtet'
- Hvis virksomheden ønsker at holde det pågældende stof fortroligt, kan dette markeres på hvert enkelt stof. Der skal herefter laves en særskilt anmodning om fortroligholdelse, som sendes til Miljøstyrelsen
*For emissionsdata skal den anvendte analysemetode oplyses. 'Analyse' henviser til de internationalt anerkendte måle- eller beregningsmetoder, der er anvendt for at få de ønskede udledningsdata. For estimerede data findes ingen anerkendte metoder. Derfor bliver analyse boksen grå ved valg af denne.
| Måle- og beregningsmetoder | Kode |
| International godkendt standard | CEN/ISO |
| Myndighedsgodkendt metodik | PER |
| National/regional bindende metode | NRB |
| Alternative metoder svarende til internationale standarder | ALT |
| Metoder ved brug af certificerende referencematerialer | CRM |
| Anden måle-, beregnings- eller estimeringsmetode | OTH |
| Myndighedsgodkendt massebalancemetode | MAB |
| Europæisk sektorspecifik beregningsmetode | SSC |
| Metode til menneskeskabte emissioner og drivhusgasser | IPCC |
| Metode til håndtering af luftforureningsemissioner | UNECE-EMEP |
| Guidelines til monitorering og rapportering af drivhusgasemissioner under Emissions Trading Scheme | ETS |
Ved tryk på "Tilføj ny udledning" vælges det forurenende stof i drop-down menu, hvorefter de ovenstående oplysninger tilføjes for hvert stof.
Art og mængde til vand
Udledning til vand skal inddeles i to kategorier:
- Udledning til recipient
- Udledning til kloak (udledning via offentligt spildevandsanlæg)
'Udledning til kloak' dækker over en 'overførsel af spildevand væk fra virksomhedens område' af de pågældende forurenende stoffer. Det vil sige udledning til spildevandsbehandling på et offentligt rensningsanlæg eller et andet spildevandsbehandlingsanlæg, som ikke kun renser virksomhedens eget spildevand. Virksomheden kan have udledninger til både kloak og recipient.
'Udledning til kloak' omfatter også en flytning af spildevand væk fra virksomhedens område med henblik på spildevandsbehandling på et offentligt rensningsanlæg eller et behandlingsanlæg til industrispildevand, der modtager spildevand fra andre end den pågældende virksomhed. Flytningen kan ske enten via en spildevandsledning, ved bortkørsel i tankbil eller anden form for beholder.
Affaldsmængde, farlig og ikke farlig
Virksomheden skal afrapportere mængden af affald, der fjernes fra virksomhedens område med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse. Oplagring af affald indgår ikke. Dette medtages først i afrapporteringen, når affaldet fjernes fra selve virksomhedens område.
PRTR-forordningen skelner mellem følgende typer affald:
- Ikke farligt affald, med selvstændig angivelse af mængden, der bortskaffes, og mængden, der nyttiggøres
- Farligt affald, hvor der yderligere skelnes mellem:
- Farligt affald, der bortskaffes eller nyttiggøres i Danmark
- Farligt affald, der bortskaffes eller nyttiggøres uden for Danmarks grænser
For affald, der eksporteres til udlandet, skal der opgives adresse for både behandlingsvirksomheden, som modtager (afhenter) affaldet, og den faktiske lokalitet hvor affaldet endeligt bortskaffes eller nyttiggøres.
Den samlede mængde affald afgør, om der skal ske rapportering. Det gælder uanset, om der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse, og uanset om der er tale om behandling i eller uden for Danmark.
Farligt affald som behandles i udlandet
For 'Farligt affald eksporteret', som behandles i udlandet, skal navn og adresse for den behandlingsvirksomhed, som modtager (afhenter) affaldet opgives, og den faktiske lokalitet (slutbehandler) for bortskaffelse eller nyttiggørelse skal rapporteres.
Er modtager og slutbehandler den samme, skal navn og adresse gentages i de to rubrikker for modtager og behandler. Det er et krav fra EU, at virksomheden indberetter information om modtager og behandler i de tilfælde, hvor affald transporteres til behandling i udlandet. EU bruger disse informationer til at få et overblik over det samlede affaldsflow i EU.
Anmodning om fortrolighed
Med udgangspunkt i lov om offentlighed i forvaltningen kan virksomheden anmode Miljøstyrelsen om at få oplysninger holdt fortrolige, så de ikke offentliggøres. Dette gøres via indberetningsløsningen, hvor der markeres udfor felter med oplysninger, der ønskes fortroligholdt.
Evt. anmodninger om fortroligholdelse behandles af MST Erhverv.
En virksomhed som ønsker at fortroligholde oplysninger skal som minimum nøje oplyse:
- hvorfor virksomheden vil lide et tab som følge af udlevering af oplysningerne
- hvilke skadevirkninger det konkret vil have, hvilket sidstnævnte vil forudsætte udførlige oplysninger om markedssituationen, herunder bl.a. om aktører på markedet og kundegrundlaget.
Det er kun tilladt at fortrolighedsholde data af særlige årsager, og disse særlige årsager skal være af en sådan karakter, at virksomheden risikerer at blive påført et væsentligt økonomisk tab, hvis disse tal offentliggøres. Det er således ikke nok at skrive, at det er konkurrencefølsomt. Oplysninger, der ikke er konkurrencefølsomme, må ikke fortrolighedsholdes.
Det skal understreges, at virksomheden skal indsende alle data (også emissioner og affaldsmængder i absolutte tal). Når Miljøstyrelsen har modtaget en anmodning om fortroligholdelse af data, beslutter Miljøstyrelsen hvilke data, der holdes fortrolige. Virksomheden vil blive orienteret om beslutningen inden, at oplysningerne (eller udeladelsen heraf) bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.
PRTR-forordningen foreskriver, at Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed, som skal modtage oplysninger om udledning af miljøfremmede stoffer. Miljøstyrelsen kan af visse årsager, primært konkurrencemæssige, undlade at offentliggøre oplysningerne.
Indhentning af tilsynsmyndighedens udtalelse
Efter virksomheden har sendt PRTR-indberetningen til udtalelse hos tilsynsmyndigheden, skal tilsynsmyndigheden senest 1. april udarbejde en udtalelse. Tilsynsmyndigheden vurderer på grundlag af myndighedens kendskab til virksomhedens miljøforhold og godkendelsens vilkår kvaliteten af PRTR-indberetningen. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at de indberettede data er fuldstændige, konsistente og troværdige sendes en udtalelse uden bemærkninger (i systemet "Godkend") tilbage til virksomheden. Skulle tilsynsmyndigheden til gengæld have bemærkninger til de indberettede tal, skal tilsynsmyndigheden, som tidligere, sende en udtalelse med bemærkninger retur til virksomheden (i systemet "Afvis").
Offentliggørelse af PRTR-indberetninger
Når virksomheden har udarbejdet en PRTR-indberetning og fået en kvalitetsvurdering fra tilsynsmyndigheden, sendes den færdige PRTR-indberetning automatisk gennem rapporteringssystemet til Miljøstyrelsen og offentliggøres herefter på: Digital MiljøAdministration.
Vejledningen til indberetningen finder du her.
Det er lovpligtigt for tilsynsmyndigheden at foretage en kvalitetssikring af de indberettede PRTR-data.
Hvordan kvalitetssikres miljødata?
Når virksomheden har indberettet PRTR-data, modtager den tilknyttede tilsynsmyndighed et brev i e-Boks med link til indberetningen. Brevet sendes altid til myndighedens e-Boks, via myndighedens CVR-nr. Myndigheden skal senest den 1. april udarbejde en udtalelse.
Når tilsynsmyndigheden vurderer miljødata, er det vigtigt, at tilsynsmyndigheden har fokus på, at miljødata er fuldstændige, konsistente og troværdige ud fra tilsynsmyndighedens kendskab til virksomhedens miljøforhold og godkendelsens vilkår. Det er PRTR-forordningens liste over 91 miljøfremmede stoffer samt affald som skal vurderes.
Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at de indberettede data er fuldstændige, konsistente og troværdige, afslutter tilsynsmyndigheden PRTR-indberetningen for virksomheden, ved at sende en udtalelse uden bemærkninger ("Godkend"). Skulle tilsynsmyndigheden til gengæld have bemærkninger til de indberettede tal, sendes en udtalelse med bemærkninger ("Afvis") til indberetningen tilbage til virksomheden inden den 1. april. Virksomheden skal senest den 1. maj rette indberetningen på Virk.dk.
Kvalitetsvurdering
Tilsynsmyndighedens udtalelse er ikke en godkendelse af miljødata, det er kun en vurdering af rigtigheden af data.
De data der skal tjekkes, er flg.:
- Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til luft og jord
- Art og mængde af forurenende stoffer i vand, der udledes til kloak og til recipient
- Affaldsmængde
De miljødata, der ifølge PRTR-forordningen skal videresendes til EU, skal indberettes med korrekt mængde (kg/år), metode (M/B/E) og analyse (ISO, nationale osv). Det er meget vigtigt, at tilsynsmyndigheden er opmærksom på, om PRTR-data er angivet korrekt, da disse data indgår i EU’s fællesdatabase for alle medlemslandene. Tilsynsmyndighedens kvalitetsvurdering bidrager til at fange fejl i data. En fejl i mængder (angivelser i tons i stedet for kg/år) kan f.eks. føre til, at en virksomhed fejlagtigt bliver vist som en 'Top 10-polluter' blandt alle EU's virksomheder.
Udtalelser
Der kan vælges mellem to udtalelser:
1. Udtalelse uden bemærkninger (”Godkend”): Hvis myndigheden ikke har bemærkninger til indberetningen, klikker myndigheden på ”Godkend”. Hermed afslutter tilsynsmyndigheden indberetningen. Der sendes brev i e-Boks til virksomhed med den afsluttede indberetning.
2. Udtalelse med bemærkninger (”Afvis”): Hvis myndigheden har bemærkninger til indberetningen, klikker myndigheden på ”Afvis”, og skriver sin udtalelse med bemærkninger. Indberetningen sendes tilbage til virksomheden, med kommentar om årsagen til afvisning. Virksomheden skal senest den 1. maj rette indberetningen på Virk.dk. Herefter sendes den rettede indberetning til ny udtalelse.
Tip til tilsynsmyndigheden
Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid tjekke, hvilke PRTR-indberetninger den har modtaget ved at logge på Digital Miljøadministration, DMA med sin digitale medarbejdersignatur/Nemid/DMP:
- På forsiden vælges ”Indberetning af PRTR”, hvorefter man guides til oversigtssiden for modtagne indberetninger.
Indberetningen kan findes ved at søge på virksomhedens navn eller CVR nummer. Har tilsynsmyndigheden ikke dette nummer, kan dette findes ved søgning i CVR-registeret. Der kan også sorteres på indberetningsår eller status (”Afsendt til myndighed” afventer myndighedens svar).
OBS: Det er nødvendigt at ansøge Danmark Miljøportal, DMP, om rollen "miljoe_dma_prtr_sagsbehandler", før man kan komme ind i løsningen og kvalitetsvurdere indberetningerne.
Fra EU's side har man i mange år arbejdet på at lave en ny og bedre struktur for indberetning af miljøoplysninger, bl.a. emissioner fra IED-aktiviteter, herunder store fyringsanlæg og i henhold til E-PRTR-forordningen, end der er tilstede i dag. En fælles indberetning for store fyringsanlæg og indberetning om udledning af forurenende stoffer til et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) fra medlemsstaterne er første skridt og skal ske fra 2021.
Lovgivning
Reglerne om et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (den såkaldte E-PRTR forordning (pollutant release and transfer register)) skal give offentligheden bedre adgang til miljøoplysninger ved at oprette sammenhængende, integrerede, landsdækkende registre over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR-registre) for at gøre det lettere for offentligheden af deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening. Kravene udspringer af FN´s PRTR-protokol og af EU´s PRTR forordning.
Offentlig adgang til miljødata skal gøre det lettere for offentligheden at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet og bidrage til forebyggelse og mindskelse af miljøforurening. Naboer til større industrivirksomheder og landbrug skal kunne følge med i, hvad virksomhederne udleder af forurenende stoffer og producerer af affald.
Dele af PRTR-forordningen implementeres gennem PRTR-bekendtgørelsen der trådte i kraft den 13. oktober 2015. Bekendtgørelsen er blevet ændret med en ny PRTR-bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2021.
PRTR-bekendtgørelsen supplerer E-PRTR forordningen hvorefter en række virksomheder med væsentlige udledninger til luft, vand og jord, samt frembringelse af betydelige affaldsmængder skal indberette data om virksomheden og dens udledninger samt overførsler, jf. forordningens artikel 5.
Bekendtgørelsen fastsætter regler for virksomheders indberetning af oplysninger i medfør af E-PRTR-forordningen, herunder særlige bestemmelser om korrektion og supplering af allerede indberettede oplysninger for visse husdyrbrug samt myndighedsbehandling af indberettede oplysninger.
Ændringerne i PRTR-bekendtgørelsen sker på baggrund af ændringer i EU's PRTR forordning (jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1741 af 23/9-2019), der får virkning pr. 1. januar 2021)
Ændringerne sker for at sikre, at Miljøstyrelsen effektivt kan indberette de nationale PRTR-oplysninger til Kommissionen. Med ændringerne i PRTR-bekendtgørelsen:
- ændres tidsfristen for virksomheders PRTR-indberetning af data fra 15. april til 1. marts og der fastsættes nye frister for kvalitetssikringen både for virksomheder og tilsynsmyndigheden. Det præciseres, at indberetningen skal ske digitalt på virk.dk.
- introduceres nye bestemmelser i relation til visse større husdyrbrugs tilvejebringelse af PRTR data (typisk ammoniak), herunder særskilte frister herfor samt kvalitetssikringen heraf. Der er delvis tale om sagsgange, som i praksis allerede eksisterer i dag, og nødvendige tiltag til at sikre korrekt indberetning af emissioner i de tilfælde, hvor et husdyrbrug har indført teknologitiltag, og hvor der ikke allerede foreligger indberettede data i offentlige databaser.
- er der foretaget lovtekniske justeringer i bestemmelsen om anvendelsesområde, bestemmelsen om definitioner, bestemmelsen om det elektroniske indberetningssystem, der skal anvendes og bestemmelsen om de oplysninger virksomheder skal indberette i henhold til forordningens artikel 5 samt bestemmelsen om fortrolighed. Derudover er der flyttet rundt på flere bestemmelser i kapitlerne 1 – 5 for at gøre flowet i indberetningen og kvalitetssikringen mere klart.
- hvilke virksomheder, der skal indberette - hvad, hvornår og hvordan samt undtagelser hertil (PRTR-indberetning og frister §§ 4 - 7). Det præciseres at virksomheder, der er omfattet af E-PRTR-forordningens indberetningskrav skal indberette webadresse og fra rapporteringsåret 2021 produktionsmængde for de sektorer, som Kommissionen har fastsat rapporteringsenheder og parametre for.
- hvordan kvalitetssikring og færdiggørelse af PRTR-indberetningen sker - samt frister for virksomheden og tilsynsmyndigheden (kvalitetsvurdering af PRTR-indberetningen §§8 og 9)
- hvornår og hvor PRTR-oplysningerne offentliggøres (kapitel 5 adgang til oplysninger)
Endvidere bortfalder adgangen for at ekstern akkrediteret auditor eller verifikator kan indtræde i tilsynsmyndighedens rolle vedr. udarbejdelse af udtalelse til PRTR indberetningen for certificerede virksomheder.
Historie
I forbindelse med IPPC-direktivets (IPPC, Integrated Pollution Prevention and Control, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 96/61/EC) blev Danmark forpligtet til at indberette de vigtigste emissioner fra danske IPPC-virksomheder til EU-kommissionens register over forurenende emissioner (EPER). Formålet med EPER var at give offentligheden mulighed for at få kendskab til udledninger af forurenende stoffer i nærområdet. Det første rapporteringsår var 2001 (som blev offentligt tilgængeligt i 2004) og indeholdt de 15 EU-lande, Ungarn og Norge. Næste rapporteringsår var 2004 og indeholdt da 25 EU-lande og Norge (som blev offentligt tilgængelige i 2006).
PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går videre end dette register ved at inkludere flere forurenende stoffer (86), flere aktiviteter, emissioner til jord og fra diffuse kilder og off-site overførelser. PRTR-protokollen blev underskrevet i 2003 og hører til under Århus-konventionen (om offentlighedens adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, og er en konvention om åbenhed). Et af hovedformålene er at give offentligheden adgang til miljøoplysninger om enkeltvirksomheder via internettet.
EU Kommissionen underskrev i 2003 PRTR-protokollen og i 2006 vedtog EU Kommissionen en forordning om et europæisk PRTR (E-PRTR):
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning Nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF.
PRTR-forordningen bygger på stort set de samme principper som PRTR-protokollen, men har to væsentlige forskelle:
- PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – dette svarer til stof nr. 87-91 i PRTR-forordningen).
- PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning, mens PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur).
Danmark ratificerede 13. oktober 2008 PRTR-protokollen, som trådte i kraft den 8. oktober 2009. Første rapporteringsår i henhold til protokollen var i 2010.
Danmark implementerede EU's PRTR-forordning gennem virksomhedernes grønne regnskaber, og indrapporterede første gang til E-PRTR for 2007. De grønne regnskaber blev afskaffet i 2015, og PRTR-forordningen blev derefter implementeret gennem PRTR-bekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 13. oktober 2015.
Grønne regnskaber (udgået indberetningsordning)
Den første lov om grønne regnskaber kom i 1995. Både i 2001 og 2009 blev loven ændret, og den seneste bekendtgørelse der var gældende, var BEK nr. 210 af 3. marts 2010 (bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger). Denne bekendtgørelse blev afskaffet i 2015, og erstattet af PRTR-bekendtgørelsen (BEK nr. 1172 af 13/10/2015), hvilket har betydet, at det sidste grønne regnskab blev indberettet for regnskabsperioden 2014. Grunden til afskaffelsen af de grønne regnskaber, var at de ikke længere havde den ønskede miljøeffekt.
Formålet med grønne regnskaber
Formålet med de grønne regnskaber var ved indførelsen i 1995 todelt. For det første var der fokus på den brede offentligheds adgang til information om udviklingen i virksomhedernes miljøforhold og for det andet skulle det inspirere virksomhederne til at fokusere på deres miljøforhold. Reglerne pålagde en række miljøtunge virksomheder en gang årligt at offentliggøre oplysninger om deres forbrug af energi, vand og råvarer samt udledninger af forurenende stoffer, der indgik i produktionen og som blev udledt til omgivelserne eller udsendt fra virksomheden med produkterne og affaldet.
Hvilke virksomheder var omfattet af bekendtgørelsen for grønne regnskaber?
Virksomheder, der var optaget på bilag 1 i bekendtgørelsen om visse virksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger, skulle indtil 2015 indberette grønt regnskab.
Indhold af det grønne regnskab
Det grønne regnskab består af:
- Basisoplysninger, der tjener til identifikation af virksomheden,
- En treårig miljøberetning, der præsenterer ledelsens engagement i de enkelte virksomheders eller den samlede koncerns miljøarbejde og giver et overblik over miljøpolitik, miljømål, indsats og resultater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold,
- En årlig miljødatarapport for den enkelte virksomhed, der som minimum omfatter de oplysninger, som kræves i medfør af PRTR.
Adgang til de grønne regnskaber
Virksomhedernes grønne regnskaber er fra 2009 offentliggjort på https://miljoeoplysninger.mst.dk/ . Grønne regnskaber fra før 2009 kan findes på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside: www.CVR.dk.
Sammenhæng mellem PRTR og de grønne regnskaber
PRTR-kravene indgik i reglerne om grønne regnskaber. Der var et stort overlap mellem virksomheder, der skulle udarbejde grønt regnskab, og virksomheder der skulle indberette PRTR-data. En virksomhed, der udarbejdede grønt regnskab, ville automatisk også opfylde sine PRTR-forpligtelser.
Kortvisning af den diffuse luftforurening i DK
Spredt eller diffus luftforurening stammer fra en lang række forskellige kilder. Fx biler, fly, tog, decentrale energianlæg og mindre virksomheder m.m.
Den diffuse luftforurening kortlægges ikke ved måling, men på baggrund af beregninger.
Se kortvisning af diffus luftforurening
Kortvisningen imødekommer EU PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) forordningens krav om, at diffuse kilder skal kortlægges geografisk og gøres offentligt tilgængelige.
Oplever du problemer med PRTR-indberetningen
Deponeringsanlæg skal i henhold til PRTR-forordningen indberette sine emissioner til EU.
Til hjælp til beregning af emissioner fra deponier, har DTU (Institut for Vand og Miljøteknologi) udviklet et modelværktøj, som kan estimere metan-emissionen fra deponeringsanlægget samt 8 stoffer fra perkolat, som vurderes at have potentiale til at overskride PRTR-tærskelværdierne. Til brug for beregningerne kan modelværktøj og vejledning hentes her:
Support til PRTR-indberetning
Har du brug for support til din PRTR-indberetning, kan du kontakte Miljøstyrelsen, Erhverv, erhverv@mst.dk