Den publicerede rapport præsenterer resultaterne af en screeningsundersøgelse af 12 prøver af restprodukter: Flyveaske, røggasrensningsprodukter, filterkage, gips og kedelaske.
Prøverne er udtaget på 6 danske affaldsforbrændingsanlæg, og de er efterfølgende analyseret og testet for PFAS- forbindelser. I undersøgelsen er der gennemført en faststofanalyse af 22-PFAS-forbindelser og en udvaskningstest på 56 PFAS-forbindelser.
Resultaterne af faststofanalyserne viser, at samtlige PFAS-forbindelser lå under kvantificeringsgrænserne (LOQ) for målemetoden. Det gjorde sig gældende for alle prøverne af restprodukter.
Ved en udvaskningstest lader man væske gennemtrænge en prøve. Herefter analyseres væsken (kaldet eluat). I den gennemførte udvaskningstests blev der i eluatet fra én af de 12 restproduktprøver målt et indhold af PFAS, som oversteg grænseværdien for kvantificering (LOQ). Det var prøven Gips2, hvorfra der kunne udvaskes PFBA (0,022 μg/kg TS), PFPeA (0,068 μg/kg TS) og PFHxA (0,12 μg/kg TS).
For alle de øvrige prøver lå koncentrationerne af samtlige 56 PFAS-forbindelser i eluaterne under grænseværdien for kvantificering (LOQ).
Undersøgelsen skal betragtes som en screeningsundersøgelse, da undersøgelsen inkluderer et begrænset antal restproduktprøver, som er udtaget som stikprøver fra et begrænset antal affaldsforbrændingsanlæg.
Undersøgelsen kan derfor ikke ses som et studie, der giver et overblik over indhold af PFAS i restprodukter eller udvaskning af PFAS fra restprodukter fra danske affaldsforbrændingsanlæg generelt.
Et sådant overblik vil kræve et langt større studie, som inkluderer en prøveudtagningskampagne, hvor der under kontrollerede forhold udtages flere prøver, flere gange i løbet af et år fra et større antal forbrændingsanlæg.
Fakta
Restprodukter er flydende eller fast affald, der stammer fra et affaldsforbrændingsanlæg. Flyveaske, gips og filtekagen er fast affald, der opstår i forbindelse med rensningen af røggassen fra et affaldsforbrændingsanlæg.