Screening af restprodukter fra affaldsforbrænding for indhold og udvaskning af PFAS

Miljøprojekt nr. 2256, januar 2024

Der er gennemført en screeningsundersøgelse af 12 prøver af restprodukter (fordelt på prøver af flyveaske, røggasrensningsprodukter (tørt og semitørt), filterkage, gips og kedelaske) fra 6 danske affaldsforbrændingsanlæg for indhold af 22 PFAS- forbindelser og udvaskning (ved L/S = 2 L/kg i henhold til EN 12457-1) af 22 + 34 PFAS-forbindelser.

For alle restprodukterne lå måleresultaterne for indholdet af samtlige PFAS-forbindelser under kvantificeringsgrænserne (LOQ) for målemetoden.

Ved udvaskningstests blev der i eluatet fra èn af de 12 restproduktprøver målt et indhold af PFAS, som oversteg grænseværdien for kvantificering (LOQ). Det var prøven Gips2, hvorfra der kunne udvaskes PFBA (0,022 μg/kg TS), PFPeA (0,068 μg/kg TS) og PFHxA (0,12 μg/kg TS). For alle de øvrige prøver lå koncentrationerne af samtlige 56 PFAS-forbindelser i eluaterne under grænseværdien for kvantificering (LOQ).

 

Læs publikationen her